Midt i rovfuglenes paradis
44° 6′ 15.8256” N 4° 42′ 25.812” E
25. juli, 1215
Rovfuglenes paradis ligger i en lille sideflod til Rhone. Det går op for Kirsten og Per, da de sejler ud fra l’Ardoise med kursen sat tilbage til Rhone og Avignon. På et tidspunkt kan vi se 20 rovfugle på én gang i luften over Ronja. De cirkler, holder flyveøvelser for unger og har tilsyneladende reder inde i den tætte bevoksning langs kysterne.
Vi anløber Avignon lige neden for pavepaladset, hvor vi lægger os uden på en Fænø 35 fra Danmark. Det viser sig at være et ægtepar, som har sejlet tre år i Middelhavet, fortrinsvis omkring Korsika, men også med en afstikker rundt om Italien. De sejler nogle måneder ad gangen, og derpå er de i Danmark nogle måneder. Nu vil de lægge deres båd i vinterhavn, netop i Port 2, den havn i l’Ardoise, som vi lige kommer fra. Den kender de fra tidligere, og de synes, den er perfekt som vinterhavn, den er dejlig at besøge i bil udenfor sejlsæsonen, fordi den ligger lige midt blandt nogle af Frankrigs mest spændende byer og vindistrikter.
De har også en vinterhavn på Korsika, der hedder Solenzara, og som ligger på øens østside. Ulempen er her, at man ikke kan bruge havnen som vinterhavn fra 1. juni til 1. september. Det var et problem for dem, mens de endnu arbejdede. Men for nylig er de – bortset fra at manden har lidt konsulentarbejde for Mærsk – gået på pension, og så betyder tidspunkter ikke så meget. De anbefaler os at købe ”Bloc Cotier mediterraine”, som er en god marinepilot over de franske middelhavshavne.
Avignon syder af festival. Stort set hele juli er byen sat på den anden ende af den årlige teaterfestival i en grad, så har man har indtryk af, at alle byens bygninger er omdannede til teatersale, og alle verdens gøglere og gademusikanter har taget ophold i Avignons gader. Det giver en fantastisk stemning. Glad, positiv, spændende. Vi finder en relativt billig Bib Gourmant hos Michelin og får en super tre retters middag, og selv da vi bevæger os hjem kort før midnat er gaderne fyldt med feststemte mennesker.
Logbog: Dagens distance: 30 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 11.00 = 3 timer. Sluser: 1 stk. Vejr: Fortsat varmt. Måske en anelse mildere end de foregående dage.
Kysten før Avignong er smuk og dramatisk
Viviers – hvordan kan man lukke en hel havn?
44° 28′ 58.8648” N 4° 41′ 45.3336” E
Juli 24, 2015
Nu kunne man jo tro, at vi havde lært af gårsdagens forløb. Næh. Egentlig ikke.
Vi starter dagen med en klar plan. Kirsten og Per står tidligt op med den hensigt at sejle Ronja til byen Viviers, 24 km længere nede ad floden, mens Jørgen og Hanne sover videre i agterkahytten. Planen siger fælles morgenmad i Viviers og derefter en lang driverdag på land efter gårsdagens slidsomme arbejde med at finde en havn.
Vi fik Viviers anbefalet af en sejler fra Lyon og bliver derfor noget overraskede, da vi ved Viviers bliver mødt med et skilt, der forkynder, at lystbådehavnen er lukket. Porte de plaissance fermé. Lukket? Vi ringer til havnefogeden og spørger, hvordan man kan lukke en hel havn. Han forklarer, at vandstanden er lav, og at samtidig skulle en håndværker være kommet for at udbedre nogle problemer, men han var ikke kommet. Og dertil et par andre ting. Summa summarum: Havnen er lukket. Der røg også den plan.
Havnefogeden foreslår elskværdigt, at vi fortsætter til Avignon. Jo tak. Det er yderligere 72 km oveni de 24, vi lige har sejlet. Men på den anden side: Hvad kan vi gøre andet end at følge hans råd og så undervejs bruge øjne og ører til at finde en anløbsplads, der er tættere på. Jørgen og cyklen bliver sat af i den næste sluse, så han kan køre tilbage efter bilen, mens vi andre holder udkig efter brugbare havnepladser. Det er helt klart det store problem i forholdet mellem Ronja og Rhone, at der er forbløffende få egnede havne og anløbskajer. Da der samtidig er både strøm og vind, ligger det ikke lige til højrefoden blot at kaste anker.
Vi finder på kortet en havn, der ligger fire kilometer inde i bunden af en sideflod. l’Ardoise hedder den. Kortet hævder, at der er tre meters vanddybde. Ja, ja. Vi kan da altid prøve. Undervejs prajer vi en ældre franskmand i en flodbåd. Han stikker fire fingre i vejret. Fire meter er der i havnen. Til overflod ringer havnekaptajnen tilbage på vores telefonbesked, og hun bekræfter: ”Kom bare ind. Læg jer helt inde ved de inderste pontoner, så får I skygge”, siger hun.
Fin lille havn. El og wifi. Den kvindelige havnekaptajn har en belgisk far og en tysk mor og er nu havnekaptajn i Frankrig. Vi vurderer, at hun nok har giftet sig med en fransk kok, og at de sammen driver både havnen og en primitiv men udmærket lille restaurant. Muligvis er vores teori rigtig, men vi hører senere fra andre sejlere, at havnekaptajnen bor på et lille slot i Provence, at hun er datter af en berømt belgisk maler, og at hun – når hun mangler penge – sælger et af faderens malerier. Hun var i nogle år kæreste med en tømrer, mens havnen og restauranten blev bygget op. Men de andre sejlere vil da bestemt ikke udelukke, at hun nu kan have fundet sig en ny kæreste, efter at restauranten er blevet bygget færdig.
Der er ikke mange både i havnen, og vi er den eneste båd, der kommer ind den dag. Vi er også de eneste kunder i restauranten den aften. Maden er god, prisen i orden (170 € for tre retter med vin), og da restauranten ikke har udstyr til at tage imod kreditkort, aftaler vi, at betalingen vil de få i morgen, når Hanne og Jørgen har fundet en pengeautomat.
Logbog: Dagens distance: 77 kilometer. Sejlet tid 7.00 til 15.30 = 8 1/2 timer. Sluser: 2 stk. Vejr: Hedebølge. Sol og beskeden vind. Om aftenen tager temperaturen en smule af, og vi kan for første gang i lang tid lægge os til ro i en temperatur, der føles som kun 28-29 grader.
Har i lukket havnen? spørger Hanne på flydende fransk. Ja, svarer havnekaptajnen og tilføjer: I skal bare sejle 72 kilometer længere, så kommer en ny havn
Valance og Cruaz – farefyldt farvand
44° 40′ 28.6536” N 4° 47′ 12.012” E
July 23, 2015
Når man sejler, skal man jævnligt minde sig selv om, at du kan planlægge lige så meget, du vil. Men i sidste ende er det alligevel ofte vejret, båden, sluserne, havneforholdene og farvandet, du sejler i, som afgør, hvordan din sejlads forløber.
Vi planlagde at sejle til Valence, en pænt lang sejlads på 70 kilometer med tre af Rhone-flodens kæmpe sluser undervejs.
Sådan skal det imidlertid ikke gå. Da vi når Valence, ser vi godt et skilt, der advarer om en vandstand i havnen på bare 1,5 meter, men vi tænker, det er en fejl, for kortet siger jo to meters vanddybde, altså ”rigeligt” til vores dybgang på 1,75 meter.
Det er ikke en fejl. Lige midt i havnehullet sidder vi fast. Vi kan umiddelbart hverken komme frem eller tilbage. Det lykkes dog ved egen motorkraft at vriste os fri, og vi søger ud i floden, mens Hanne ringer til havnefogeden og beder om gode råd til en havn med bedre vanddybde.
Han anbefaler os at sejle til Cruaz, der ligger 33 km og yderligere to kæmpesluser længere nede af floden. Og da vi når Cruaz begynder for alvor vores problemer. Vi har svært ved at aflæse skiltningen på stedet, og det resulterer i et par grundstødninger. Vi rammer også noget hårdt, der i kortet er benævnt Epis, og som får båden til at krænge pludseligt og voldsomt. Vi aner ikke, hvad epis er for noget men forstår jo nok, at det må være en form for undersøiske pæle af træ eller stål (det viser sig ved opslag på nettet, at det er nogle strømdæmpende strukturer af pæle).
Endnu værre bliver det, da vi endelig får aflæst skiltningen korrekt og når hen til havneindsejlingen. Her sidder vi totalt fast i sand og mudder. Vi er kun 20 meter fra den første pontonbro i havnen, vi kan se, der ligger pænt store skibe derinde. Men vi kan ikke nå igennem. Ja, vi kan faktisk heller ikke komme tilbage.
Vi bakser. Vi lader motoren køre frem. Vi lader motoren kører tilbage. Vi drejer rattet for at snyde os fri af grunden. Hanne og Kirsten bliver bedt om hænge sig ud på den ene side af båden og tynge den ned, så godt de kan. Og endelig. Efter adskillige nervepirrende minutter kommer vi fri.
Vi sejler tilbage til seneste sluse og beder slusepasseren om lov til at bruge deres lille ventebro for natten. Den har akkurat plads til to både, hvilket er heldigt, for kort efter vender også den britiske båd ”Freedom Found” tilbage til slusen. Den stikker kun 1.40 og kunne heller ikke trænge gennem havnehullet i Cruaz. Så tror pokker, det ikke ville lykkes for os.
Klokken er næsten ni, og vi har stadig til gode at få Jørgen navigeret frem til vores nødhavn med bil og provianter. Han stod af midt på eftermiddagen for at cykle tilbage efter bilen i Condrieu.
Logbog: Dagens distance: 103 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 21.00 = 13 timer. Sluser: 5 stk. Vejr: Steghedt. Rorgængeren har kun en paraply til at sikre lidt skygge. I løbet af eftermiddagen kommer der vind, og det gør situationen mere tålelig.
Den vilde Rhone-flod – blandt højovne og vinmarker
45° 27′ 17.9784” N 4° 46′ 22.2276” E
Juli 22, 2015
Vi må ud på floden og have luft igen. Vi sejler til Condrieu og finder en glimrende havn i les Roches-de-Condrieu. En super havnekaptajn gelejder os ind på en plads med dybt nok vand, og han hjælper os med at finde en marine-elektriker, som kan skifte et af vores brugsbatterier ud. Vi aftaler, at elektrikeren skal komme klokken syv, og et mirakel sker. Han kommer klokken syv. En fransk håndværker, man kan stole på. Hvad sker der lige her?
Rhone er en anderledes oplevelse end Saône. Rhone er stor og mægtig. Majestætisk men også mere øde. Vi havde lige vænnet os til, at der langs bredderne af kanalerne og Saône stod mange lystfiskere, men på Rhone ser vi ikke en eneste. Vores første tanke er, at det har at gøre med den høje grad af industrialisering langs Rhone. Store atomkraftværker afløser kemiske produktionsanlæg og andre industrielle anlæg. Rhone er også mere vild på den måde, at den flyder med grene og hele træstammer i vandet.
Til gengæld er vi begyndt at høre cikader. Vi hørte ikke en eneste før Lyon. Nu er luften tæt af cikadesang, og samtidig med de skæmmende højovne bliver landskabet smukkere med bjerge, vinmarker og charmerende små flodbyer. Vi er i hjemegnen for Cotê Rotie – en af Rhonedalens allerbedste vine – og dyreste.
Sidst på dagen påmønstrer Jørgen og Hanne. De skal være med helt ned til Middelhavet, hvorefter vi skal følges hjem til Danmark i deres bil med en hotel-overnatning i Eguisheim i Alsace. Vi fejrer gensynet med middag på Restaurant Bellevue lige ved siden af havnen.
Logbog: Dagens distance: 41 kilometer. Sejlet tid 10.00 til 13.30 = 3 1/2 time. Sluser: 2 stk. Vejr: Varm dag – mere end 30 grader – men sidst på eftermiddagen trækker tordenskyer sammen. De giver vind men kun få dråber vand.
Der kan være langt – meget langt – mellem overnatningsmulighederne på Rhone. Somme tider kan vi se ind i en havn, men på grund af vores dybgang, kan vi ikke kommer derind
Nye gaster stiger ombord. Jørgen og Hanne påmønstrer i Condrieu og skal med til Middelhavet
Lyon er et mekka for lækre fødevarer og gode spisesteder
45° 44′ 32.9496” N 4° 48′ 55.9512” E
July 21, 2015
Les Halles Lyon Poul Bocuse er et fødevare-mekka i den eksklusive ende af skalaen. Besøg det. Det er spændende
Vi lejer bycykler. Lyon er berømmet for sine bycykler. Personligt har vi svært ved at finde berømmelsens årsag. Jo, der er mange cykler. Og de bliver brugt en del. Men systemet er bøvlet. Det tager syv lange og syv brede at få udleveret en cykel via skærm og kreditkort. Da vi var i Lyon med Helen og Mikkel sidste år blev vi efterfaktureret 150 €, fordi vi – blev det hævdet – ikke havde afleveret en af cyklerne på den foreskrevne måde.
Lyon er berømt for velfungerende bycykler, tja
Trods sidste års dårlige erfaringer kaster vi os ud i eventyret igen.
Vi spiser frokost i Les Halles Lyon Poul Bocuse. Charmerende som altid. Virkeligt lækre fødevarer og gode spisesteder. Vi vælger et udvalg af franske oste som frokost, ledsaget af en god Rhone rødvin.
Temperaturen øger og øger gennem dagen. Til sidst orker vi ikke at cykle mere, og da vi kort før klokken otte til fods passerer et torv i Lyon viser apotekerens termometer 48 grader i solen. Da vi efter mørkets frembrud kommer samme vej tilbage, er klokken knap 11, og samme termometer viser 34 grader. Det er bare for meget. Franskmændene klarer det med maner. På en lille plads nær Rhône danser flere hundrede mennesker til sydamerikanske rytmer
Logbog: Dagens distance: 00 kilometer. Sejlet tid = 0 timer. Sluser: 0 stk. Vejr: Hammervarmt. Temperaturen holder sig mellem 30 og 40 grader dagen igennem.
Les Halles Lyon Poul Bocuse. Kan det spises, så kan det fås her
Wifi? Nej, den slags bruger vi virkelig ikke her
45° 44′ 33.6516” N 4° 48′ 56.1816” E
July 20, 2015
Vi sejler til Lyon. Starter klokken 6.00 og får en fortryllende morgen. Lystfiskerne er på plads i massevis. Det sammen er hejrerne, svanerne, storkene og de fascinerende rovfugle, som vi ser lære deres unger op til at kunne flyve. Bjergene bliver højere, vi møder flere erhvervs-lægtere, mere industri og samtidig også flere fritidsfartøjer i takt med at vi nærmer os Lyon.
Indsejlingen er smuk. Ikke som Paris. Men storladent på en anden måde med mere natur, meget oprindelig arkitektur, enkle broer. Dejlig by. Vi lægger Ronja ind i den nye lystbådehavn i Confluence-kvarteret og bruger resten af dagen på sightseeing.
Hedebølgen er tilbage, så vi holder os mest i skyggesiden af gaderne og drikker vand og Cola på caféerne.
Franskmænd har et forbløffende afslappet forhold til WiFi. Det oplever vi igen i Lyon. På havnekontoret får vi oplyst havnens WiFi med tilhørende kodeord. Men det virker stort set kun, hvis man sidder klods op ad havnekaptajnens dør, ikke på Ronja. Vi får at vide, at vi også kan bruge det nærliggende indkøbscenters WiFi. Også dette virker dog i praksis kun, når man sidder midt inde i indkøbscentret. Hvis du jager WiFi på caféerne, så ryster en del bare på hovedet og lader dig forstå, at sådan noget har de bestemt ikke (underforstået det ser de ikke den fjerneste grund til at have). Andre, som angiveligt har et hotspot, slår ud med armene og siger, at internettet lige i øjeblikket er gået i stykker. Selv i en af Frankrigs større byer kan det være en udfordring at komme på nettet.
Logbog: Dagens distance: 80 kilometer. Sejlet tid 6.00 til 14.00 = 8 timer. Sluser: 2 stk. Vejr: Skøn morgen og formiddag. Men hurtigt tager solen over, og vi får igen temperaturer omkring 30 grader.
Macon – ikke noget at komme efter
46° 18′ 24.782” N 4° 49′ 43.431” E
July 19, 2015
Målet er Macon – en by med 37.000 indbyggere – som en gang var storeksportør af vin til danskerne. Men grådigheden tog over, kvaliteten faldt, og i dag er det nærmest svært at finde en Macon-vin på danske hylder.
Det er en charmerende by. Vi mødte den i søndagens relative lukkethed men fik alligevel en god fornemmelse af en smuk by med sans for jazz, kunst og vine. Vi fik af turistbureauet anvist en vinbutik halvanden kilometer ude ad strandvejen, og her prøvede vi flere af de lokale vine, ligesom vi testede nogle virkeligt gode bourgognevine. Når man er til fods, og en af fødderne stadig døjer med en let forstuvelse, er det begrænset, hvad man orker at føre tilbage til skibet. Men en smule blev det da til.
Vi havde fortøjet Ronja ved en pontonbro i floden lige uden for byens centrum. Det skulle vi aldrig have gjort.
Vi havde godt set i kortet, at der kunne være noget uro i vandet om natten på dette sted. Vi havde også læst en kryptisk formulering om, at pontonbroen var hjemsted for ”..rather unusual animation”. Vi havde diskuteret, hvad dette mon dækkede. Mus, rotter, særlige insekter…? Det viste sig, at den tågede formulering dækkede over, at unge par i byen brugte pontonbroen til stævnemøder. De første ved 10-tiden . De sidste pænt over midnat. Dertil kom et generelt leben oppe fra byen. Et par møgirriterende speedbåde, der viste kræfter frem og tilbage med kæmpe kølvands-dønninger til følge, og så et par store hotelbåde, der lagde til bag os midt om natten med kæmpe projektører, der oplyste hele vores seng.
Skal du på de samme kanter, så spring Mácon over. Byen har ikke styr på en skid, de har ikke styr på blandingen af forskellige bådtyper. Speedbåde og vandscootere fræser langt ud over de i kortet angivne grænser. De kommercielle flod-krydsbåde opererer på det tidspunkt, hvor vi andre prøver at sove. Dårlig cocktail. Bliv væk fra Macón.
Logbog: Dagens distance: 62 kilometer. Sejlet tid 7.00 til 13.00 = 6 timer. Sluser: 1 stk. Vejr: Regn i aftes og en ordentlig tordenskylle i nat har brudt hedebølgen. Vi får en pragtfuld formiddag med en smule regn og skyer. Og da solen ved middagstid bryder igennem, når temperaturen aldrig højere end 29. Skønt.
Chalon-sur-Saone – young and lively city
46° 46′ 37.794” N 4° 51′ 37.0872” E
July 18, 2015
Rain? Yes, it’s raining! Not much. But still. Per goes to the bakery, sliding on the unfamiliar rain-soaked rocks and after having brought home a baguette and two croissants he i repaired on his knee and hand chlorhexidine and patch. Later it turns out that the worst injury is a sprained foot.
Despite the obstacles we start early from St. Jean de Losne, get a terrific morning on the river with lots of anglers along the banks and in small boats. Several people catch fish, just as we sail past. Some anglers are very friendly, they wave and yell bonjour, but the other lets us with their body language understand, that we should not even sail in their fish river.
It goes fast now. 70 km in around six hours. Just over lunch we arrive at Chalon-sur-Saone, a relatively large, young and lively city, that we have heard many good things about. Kirsten confirms after a tour of the city that it is just the city, we have been longing for. Beautiful buildings and squares. Charming neighbourhoods with restaurants. Here is life. Here is beauty.
Per was sitting at home in the cabin, groaning under the now 35 degrees and foot wrapped with an ice pack to soothe pain in the sprained foot. Kirsten has taken pictures in the town to document the beautiful city, he will not discover himself.
Log book: Today’s distance: 70 km. Sailed time 7:30 to 14:00 = 6 1/2 hours. Locks: 2. Weather: Magnificent morning. Overcast. But later the sun breaks out, and we are quickly back to 35 degrees.
I kanal- og flodsejlernes højborg
47° 6′ 3.1968” N 5° 15′ 52.2792” E
July 17, 2015
Vi køber ind og bryder op. Luften er trykkende. Vejrmeldingen lover 38 grader, måske med torden. Det viser sig at være en fin beslutning at droppe den ekstra dag i Auxonne, for ude på floden er der vind og relativ kølighed. Vi sejler til St-Jean de-Losne – kanal- og flodsejlernes højborg. Her løber flere kanaler sammen. Her kommer de fleste sejlere forbi, uanset om de er syd- eller nordgående.
I en stor inderhavn ligger 250 fortrinsvis store flodbåde. I starten af Canal de Bourgogne ligger yderligere små hundrede, og ude på Saône floden ligger de helt store, ombyggede penicher og sådan nogle som os, der med en dybgang på 1.75 ikke kan sejle ind i inderhavnen uden at gå på grund. Det officielle Fluvia-kort siger ellers, at der er plads til dybgang på 1.80, men flere har advaret os om, at det har intet hold i virkeligheden. Der er højest 1.40 meters dybde.
Efter at have bunkret diesel fra noget så sjældent som en flodplaceret diesel-station, lægger vi os uden på et imødekommende hollandsk ægtepar, der ligger i selve floden, og som signalerer, at de gerne vil have os til at ligge uden på. Kort efter får vi følge af vores venner, den svenske båd Sofia, som ligesom os er på vej mod Middelhavet i en Maxi-sejlbåd. Båden sejles af et par, der har orlov frem til udgangen af oktober, og som ønsker at sejle rundt i Grækenland, hvor manden oprindelig selv kommer fra. Han flyttede til Sverige i 1987.
Vi har fulgtes med dem – sådan fra og til – siden Chalon-sur-Champagne, hvor de var vidne til vores fatale motorkollaps på den dag, vi siden indædt har forsøgt at fortrænge.
Vi undersøger byen. Den er mere charmerende end Auxonne, knap så fattig, knap så slidt, lidt mere imødekommende. Samtidig dog også en ganske lille by, der mest er præget af, at den har flodbåde liggende året rundt, til reparation, til vinteropbevaring, til ombygning. Vi bevæger os rundt i slowmotion fra skygge til skygge for ikke at udfordre hedebølgen, som dog ifølge den norske vejrtjeneste YR heldigvis er slut i morgen, hvor vi i stedet får regnbyger og kun 27 grader. Halleluja! Det bliver en fest.
Når vi er glade for YR, er det nok fordi, de ofte lover bedre vejr end de andre vejrtjenester. Lad os nu se.
Det værste ved hedebølger er nætterne. De mange timer, hvor man badet i sved søger at finde hvile. Vi minder for god ordens skyld os selv om, at hvis man vil de varme lande, så er man nødt til at tage varmen med. Men vi taler faktisk i disse dage en del om, at konklusionen på vores ”Ronja round the World” måske bliver en erkendelse af, at det faktisk er allerdejligst at sejle rundt i de danske farvande. Nå, foreløbig krydser vi fingre for, at YR får ret.
Logbog: Dagens distance: 18 kilometer. Sejlet tid 10.00 til 12.00 = 2 timer. Sluser: 1 stk. Vejr: Totalt uudholdeligt i havn. Solen bager dagen lang. Den lokale apotekers termometer viser 38 grader i skyggen. Det er lige til at blive sløj af. Små bevægelser. Coca Cola på caféen.
Nu har vi fået nok af de små sluser
47° 11′ 52.854” N 5° 23′ 13.7112” E
July 16, 2015
Vi vil ud af sluserne. Nu. Basta. Derfor: Tidligt op. I gang med første sluse.
Suk. Den reagerer ikke. Den lyser ikke grønt, når vi beamer den, og den lyser ikke engang rødt som udgangspunkt. Den er helt død. Fat i telefonen. ”Parlez vous anglais?”. ”No”. Så hør lige her: ”Ecluse numero 36, avalant, ne functionne pas…”. De sender en mand. Han spørger, hvad i alverden vi vil længere sydpå, når det allerede her nordpå er så varmt. Tja.
Kort efter har vi balladen igen, da en lille hævebro ikke vil hæve sig. Fat i telefonen: ”Parlez vous anglais?”
Efter de absolut sidste sluser i Canal entre Champagne et Bourgogne sejler vi ud i Saône floden og oplever øjeblikkeligt et skifte fra de snævre kanaler. Her er trafik. Her er liv. Flere både. Mange udlejningsbåde med børn. Ekstra vand under kølen, længere mellem bredderne, flere lystfiskere langs kysten.
Det lufter oven i købet. Skønt! Vi sætter farten op og anløber Auxonne, der til vores overraskelse viser sig at have en lystbådehavn med 150 pladser. Så stor en havn har vi ikke set i årevis. Ejendommeligt i øvrigt at se en fuld havn uden en eneste mast. Men sådan er det jo på disse kanter.
Vi trænger til at komme i land og bevæge os. Vi traver byen tynd. Den er præget af en stor militær kaserne, en kæmpe kirke og nogle virkeligt gamle huse. Kasernen er for fodfolk og artillerister. Napoleon gjorde tjeneste her i en periode af sin karriere.
Vi spørger os frem til en café med wifi – adskillige caféejere lader os forstå, at sådan noget som wifi kunne de ikke drømme om at have – og da vi endelig finder én, fejrer vi skiftet mellem kanaler og flod med et glas champagne. Vi spiser på byens bedste restaurant, Hotel Corbeau, der skiller sig klart ud – de øvrige består mest af kebab- og pizza-steder. Corbeaus mad er fremragende. Den hidtil bedste på turen.
Moodi og Carstens sejlbåd, Nicoya, fra Rødbyhavn
Vi snakker med flere danskere, som har lejet udlejningsbåde på Saône. Vi møder også Moodi og Carsten i deres sejlbåd, Nicoya, fra Rødbyhavn. De er på vej hjemover efter tre år i Middelhavet, og de er propfulde af gode råd om langturssejlads. Vi inviterer dem ombord, og mens vi bidrager med nogle få bemærkninger om, hvor de skal passe på lavvande og ekstra meget søgræs i Canal entre Champagne et Bourgogne, så øser de af deres erfaringer med gode anløbssteder i Saône og Rhone, interessante havne i sydfrankrig og ikke mindst de bedste steder i Grækenland, hvor de har opholdt sig i et par år.
Vi hører om kakkerlakker, kakkerlak-fælder, om vigtigheden af at vaske frugt og grøntsager styk for styk, inden vi tager dem ombord, om professionalismen hos Navy Services i Port St. Louis (det er der, vi håber, de fortsat opbevarer vores mast og bom). Vi hører om skrækkelige havnepriser langs hele Italiens kyst, slemt over det hele men værst fra Rom og nordefter, hvor prisen for en overnatning snildt løber op i 70 euro eller endnu mere, endda uden at havnen byder på særlige faciliteter. En af deres tip er, at hvis vi vil ind og se Rom, skal vi sejle et stykke op ad xxx floden og lægge os ved et af skibsværfterne. Der kan vi ligge gratis og tage metroen ind til Rom.
Carsten og Moodi, henholdsvis 61 og 59 år, har været på langfart i to omgange. Første gang i to år. Senere i tre år. Han er på efterløn. Hun tripper for at komme det, men skal lige hjem og søge arbejde, inden efterlønnen kan hjemtages.
De ville gerne have sejlet hjem fra Grækenland syd om Sicilien og via Menorca, Malorca og Corsika, men på grund af den aktuelle flygtningesituation turde de ikke gøre det. De havde i Grækenland oplevet episoder med flygtninge i store gummibåde, og tanken om at skulle passere Lampedusa fik dem til at vælge Mesina-strædet i stedet. Tankevækkende at det ikke længere kun er Somalias kyst, man som sejler skal tage sig i agt for, men også Middelhavet, hvor Carsten og Moodi kendte til historier om skudvekslinger mellem politiet og flygtningeruternes bagmænd, og hvor de rent ud sagt ikke ville ane, hvad de skulle stille op, hvis nogle hundrede flygtninge fra Afrika ville ombord i deres beskedne sejlbåd fra Rødby.
Logbog: Dagens distance: 39 kilometer. Sejlet tid 7.00 til 15.00 = 8 timer. Sluser: 10 stk. Vejr: 38 grader. Hedebølgen er tilbage for fuld hammer.
