Brækket ben og “Turkish Delight”
36° 39′ 29.7936” N 28° 51′ 10.5264” E
Sarsala Bay
27. maj 2022
Så sidder jeg der, og skriver til børn og børnebørn, at jeg er faldet ned fra et bjerg, men at intet alvorligt er sket. Medsender ovenikøbet et foto, hvor jeg bevæget men fattet stirrer på min venstre ankel, der er omviklet af en ispose.
Efter ti timers søvn er smerten blevet værre. Så nu, endelig, er jubel-idioten klar til at lytte til sin kone, der hele tiden har talt for en røntgenundersøgelse. Vi kontakter rejseforsikringen, og forklarer hvor i Tyrkiet, vi ligger med vores sejlbåd, Ronja. Samtidig tager skippers kone fat i krofatter på den restaurant, vi i øjeblikket er fortøjet ved.
Vi er så langt ude i den tyrkiske ødemark, som man næsten kan komme. En lille bugt, en restaurant og en bådebro. Ingen vejforbindelser overhovedet. Al trafik sker ad vandvejen.
Skippers kone og restauratøren lægger en plan. Først ti minutter i gummibåd til en nabo-bugt, som har vejforbindelse. Derpå 40 kilometer med en tilkaldt taxi til et hospital, hvor restauratøren har sørget for, at vi er ventet. En portør står klar med kørestol. Et par læger stiller spørgsmål og trykker på ben og fod. Fire røntgenbilleder. Så er overlægen klar med dommen: ”Din ankel er brækket. Den gode nyhed er, at vi ikke vil operere, du kan nøjes med to krykker og foden i gips seks uger.”
Juhu?
En brækket ankel er stort for mig, som ellers aldrig har brækket noget som helst. Men det, jeg egentlig vil fortælle, er historien om, hvor hjælpsomme, handlekraftige og effektive dine medmennesker er, når der er brug for det. Tyrkere såvel som rejseforsikring.
Og taxichaufføren? Han trissede med rundt på akutmodtagelse, røntgenafdeling og gips-støberi, han ville gerne vide, hvad der skete, og på vej tilbage til båden kørte han omkring sin private bopæl, fordi han mente, at vi trængte til et koldt glas vand og turkish delight (sød slik).
Alt for mange Russere
36° 44′ 55.0304” N 28° 55′ 33.59” E
27. maj 2022
Göcek
Det første vi ser, da vi kigger op i morgenhimlen, er det russiske flag, der vajer fra nabo-skibet ved vores lille tyrkiske bådebro. Fire russiske mænd i 40 års-alderen havde aftenen før ladet det russiske flag hejse til tops i styrbord vant, mens de skålede i små klare glas og skrålede med på musikken nede fra kahytten.
Russerne fylder meget i Tyrkiet.
Hvor 37 europæiske lande har lukket deres luftrum for russiske fly, så holder Tyrkiet stadig deres luftrum og lufthavne åbne for russerne. Russerne strømmer til. For at holde ferie eller for at slippe for at være i Rusland. Nok mest det første: For at holde ferie.
Russisk ejede yachter er blevet flyttet fra Frankrig, Italien og Grækenland til Tyrkiet. Ikke kun oligarkernes meget omtalte megayachter. Også større motoryachter og katamaraner.
”Når vores marinaer er fyldte i år, er det på grund af russerne. De har i stor stil sejlet deres både til Tyrkiet,” forklarer en marina-medarbejder i Göcek. Her risikerer russerne ikke, at deres både bliver beslaglagt. Her kan de nyde livet, glemme krigen og sejle i fred for den fordømmende tone i det øvrige Europa.
For os andre har det fået priserne for en havneplads til at eksplodere. På blot én måned er det tilbud, vi har liggende fra en marina i Antalya, blevet hævet ikke færre end tre gange.
Russerne er overalt. I havnene. I barerne. På restauranterne. Mange af dem hilser, smiler og siger godmorgen. Lever det ubekymrede liv, som om krigen i Ukraine aldrig har været en realitet.
Vi andre ved dårligt, hvilket ben, vi skal stå på. Er det gode russere på flugt fra censur og undertrykkelse i Rusland? Nogle få. Måske. Flere i Istanbul end ude ved kysterne. Eller er det bare russere, som brovtende hejser det russiske flag for at vise os andre, at de er bedøvende ligeglade med vores mening og insisterer på at fortsætte det gode liv, som de mener sig berettiget til?
Her kommer dit supermarked
36° 41′ 44.3704” N 28° 52′ 7.32” E
23. maj 2022
Tomb Bay
Normalt betyder ét trut i skibets horn: Jeg drejer til styrbord. I Tyrkiet kan det også betyde: Her kommer dit supermarked.
Fethiye Körfezi – det store farvand der rummer byerne Göcek og Fethiye samt et utal af små selvstændige bugter – er det mest sejler-tætte farvand, vi har mødet på hele turen fra Danmark. Alene Gözek har seks store marinaer, og de er så overfyldte – og dyre – at de sidste sømil inden marinaerne er tæt belagt med ankerliggere. Superyachter, større motoryachter og katamaraner men også enkelte sejlbåde kun lidt større end Ronja.
Tusindvis ligger i marinaerne. Hundredvis ligger for svaj.
Når vi sejler ud til de mange selvstændige bugter – Tomb Bay, Deep Bay, Ruin Bay, Wall Bay, Seagull Bay – så dukker hver dag ved middagstid tre sejlende supermarkeder op. Først ”Market”, der er det mindste, nærmest som det lokale minimarked. En time senere kommer ”Carrefour”, som er en fransk supermarkedskæde. Og endelig ”Migros”, som er startet af en schweizisk supermarkedskæde men i dag overtaget af tyrkere.
De maritime supermarked har et udmærket udvalg af dagligvarer.
Hvis ikke du kan komme til supermarkedet, så må supermarkedet komme til dig. Et fedt tilbud for sejlere, som elsker at ligge for anker og helst undgår byernes larm og kaos.
Udflugt til sump-landet
39° 45′ 38.4804” N 26° 8′ 42.2916” E
14. maj 2022
Dalyan
Hun lærer os at drikke tyrkisk the, udtales ”Chai”, drikke tyk, grumset tyrkisk kaffe og spise spinkle osteruller til frokost. Hun hedder Emel, er tyrker, elsker cubanske cigarer og har i nogle år været gift med schweiziske Andreas, med hvem hun deler liv og dagligdag i en lejlighed i Istanbul, en landlig hytte i Tyskland og en sejlbåd i Middelhavet. Begge er pensionerede.
I dag er vi taget med Emel og Andreas på tur i sumpen. Vi har lejet en flodbåd, som fører os mod vest til den lange Iztuzu Beach, skildpaddestranden, hvor skildpadder søger hen for at lægge æg. Her finder vi en åbning i stranden, og sejler ind i Dalyan-flodens delta, der snor sig gennem mandshøje siv og langsomt åbenbarer et enormt marsk-område.
Første stop bliver ruinbyen Caunos, som endnu kun er delvist udgravet, men som er interessant, fordi vi blandt ruinerne af teater, tempel, badeanstalt og tårne får følgeskab af en kæmpe flok geder, et æsel, en skildpadde og en mere end halvanden meter lang slange.
Senere gør vi stop i turistbyen Dalyan, som især er kendt for sine spektakulære gravkamre, der er hugget ind i bjergsiden højt hævet over byen.
Inden hjemturen besøger vi mudderbadene lidt nord for Dalyan og får vores livs første mudderbad. Mere specielt end egentlig rart
En super dag. Mest af alt lærerig på grund af samværet med Emel og Andreas, der øser af deres tyrkiske viden.
I udkanten af turist-mekka
36° 51′ 17.766” N 28° 16′ 15.1608” E
11. maj 2022
Marmaris
Vi har sat kursen mod Marmaris, fordi vi efter at have ligget for svaj har brug for at få repareret vores ankerspil, som gang på gang går i baglås. Men også for at opleve en storby, hvor danske turister for en del år siden fyldte en del, men hvor tyrkerne i dag omtaler danskere som et folk, der ikke længere har mod på Tyrkiet.
Vi søger ind i en stor marina otte kilometer før Marmaris, og det viser sig at være klogt. Selve Marmaris er et intenst turist-mekka med en kæmpe bazar og kilometer efter kilometer af kaj med restauranter og turbåde.
Byen blev ødelagt af et jordskælv i 1958, så historiske bygninger er der ikke mange af. Men for en sejler er Marmaris et eldorado, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer til din båd. Byen har et helt kvarter med butikker, der kun handler med bådudstyr.
Et knus for fremtiden
36° 49′ 18.1992” N 28° 33′ 53.0964” E
11. maj 2022
Ekincik Limani
I aftes mødte jeg (Kirsten) en ung pige, som gjorde indtryk på mig.
Vi havde fortøjet Ronja ved en ganske lille anløbsbro i en tyrkisk bugt langt væk fra alting. Kun fire andre både ved broen. En flok perlehøns spankulerede rundt og ledte efter mad. Jeg gav dem nogle krummer, som de grådigt huggede i sig. En lille pige og hendes unge mor var meget interesserede i perlehønsene, så vi faldt i snak.
Pigen var fra Ukraine, blot 17 år og hendes datter to år. Jeg spurgte hende, om hun var flygtet fra krigen. Svaret var nej, hun sejlede rundt i en båd sammen med sin far og sin kæreste, også 17 år. Men, fortsatte hun hurtigt, hun ville hellere være hjemme i Kyiv.
Hun var sikker på, at krigen snart var slut, og at Ukraine ville være sejrsherre.
Når hun kom hjem, ville hun starte på universitetet og studere statskundskab. Det ville hun, fordi hun gerne ville gøre en forskel i udviklingen af fremtidens Ukraine.
Vi talte længe om fremtid, om solidaritet, om demokrati, og efter nogen tid spurgte pigen, om vi ikke skulle give hinanden et knus.
Næste morgen var hun sejlet videre.
Kaotisk ankomst til Tyrkiet
37° 2′ 3.8724” N 27° 25′ 49.944” E
10. maj 2022
Bodrum
Kaos. Vores første møde med Tyrkiet er totalt kaos. Vinden pisker ind gennem Bodrum havn, hvor seks-syv sejlbåde af forskellig nationalitet slås om to pladser, der er afsat til både, som skal tjekke ind hos toldvæsenet. Vrede råb og fagter. Lang ventetid. Måske er bureaukratiet værre her end i Grækenland? Svært at forestille sig.
Og så alligevel. ”Tyrkiet er det værste land i hele verden at indklarere i,” fastslår kaptajnen på vores nabobåd. Hvor kommer du selv fra, spørger vi. ”Tyrkiet,” svarer han. Han har været med familien en tur til Grækenland og skal nu indklarere i sit hjemland.
Forsynet med de nødvendige stempler og på vej til vores plads i den store marina, lægger vi mærke til lydene. Der er virkelig meget lyd. Stemmer, musik, børnehvin, megafoner. Og i baggrunden kæmper en muezzin sin ulige kamp om at kalde til bøn fra højttalerne i minaretens top. Der må være et omrejsende tivoli i byen, tænker vi. Senere går det op for os, at her er intet omrejsende tivoli. Sådan ER lyden af Bodrum.
Efter et par dage begynder vi at drage sammenligninger mellem Grækenland og Tyrkiet. Maden er klart bedre i Tyrkiet. Naturen mere frodig, flere træer på bjergene helt ned til vandet. Tyrkernes borge og historiske ruiner er flottere.
Indbyggerne er venlige og imødekommende. På den anden side, det var de også i Grækenland.
Og Erdogan? Præsidenten? Han er væk efter valget næste år, siger folk til os. Hans seneste økonomiske plan er benzin på inflations-bålet. Officielt siger regeringen, at prisen på tomater og andre fødevarer er steget 75 procent de seneste knap to år. ”Men vi almindelige tyrkere ved, at prisen på tomater er steget 150 procent,” lyder det vredt fra en tyrkisk kvinde.
Farvel Grækenland, Goddag Tyrkiet
37° 9′ 12.384” N 26° 51′ 24.48” E
5. maj 2022
Leros
Et eventyr er slut. Et nyt skal til at begynde.
Efter flere års pragtfuld sejlads gennem Grækenland er vi på vej til Tyrkiet.
Det gode skib, Ronja, er sat i vandet efter seks måneders vinterhi på den græske ø Leros. Vi har slidt i et par dage på at gøre Ronja ren efter en vinters ”rød regn” – sand fra Sahara, som blæser tværs over Middelhavet og efterlader et fedtet lag af støv og sand over biler bygninger og både.
Sikkerhedsudstyr – pulverslukkere og nødraketter – er fornyet, og vi har fået de nødvendige stempler og underskrifter på, at vi må forlade Grækenland for at sejle til Tyrkiet.
Vi er klar. Til nye eventyr.