Stemme fra det høje – velkommen til Marseille!
43° 17′ 47″ N 5° 22′ 12″ E
July 2, 2016
”Ronja!”
Navnet på vores båd tordner ned over os.
En stemme fra himlen? Eller en stemme fra havnekaptajnen, der råber gennem en kraftig højttaler? Vi er netop gledet ind mellem de to imponerende fæstninger, der markerer indsejlingen til Marseilles fantastiske havn, Vieux Port. Vi skeler ængsteligt op mod himlen.
Stemmen fortsætter: ”Ronja. Bliv midt i bassinet. I bliver hentet af en gummibåd!” . Det har været en forrygende sejlerdag. Den første rigtige sejlerdag, efter at Ronja i flere somre har arbejdet sig gennem de franske floder og kanaler alene for motor og uden mast (masten var kørt i forvejen på en blokvogn med en tysk vognmand).
Nu er Ronja genforenet med sin mast, og har fået svimlende meget vand under kølen. Mistralen gav os fra morgenstunden et kærligt puf bagi med en agten for tværs i Beaufort 6-klasse. For fulde sejl fra Port Saint Louis du Rhone. Og nu er vi i Marseilles
… hos stemmen fra det høje. En gummibåd kommer susende med en havnekaptajn og to hjælpere ombord. Hvor længe har I tænkt jer at være hos os, vil havnekaptajnen vide. Da vi siger to-tre dage, ser han skeptisk ud. Lidt lige som når man kommer ind på en restaurant og må erkende, at man ikke på forhånd har bestilt bord.
Hans mimik lader os forstå, at det vil blive meget svært. En næsten uløselig opgave. ”Følg os”, siger han. Og så har vi balladen.
Ikke én af de knap 1000 både i Vieux Port ligger med stævnen ind mod broen, sådan som vi er vant til i Danmark. Samtlige både – og jeg mener virkelig samtlige – vender agterenden ind mod broen. De bakker ind! De er skøre, de franskmænd. Den slags bruger vi ikke hos os. Intuitivt er vi imod. Vores båd er relativt langkølet og manøvrerer klart dårligere baglæns end forlæns. Og hvorfor skal alle partout ligge cockpit ved cockpit ind mod broen, så alle kan følge med i hinandens middags-menu?
Nogen skøn manøvre bliver det da heller ikke. Ronjas badeplatform kiler sig ind under ponton-broen, og en af de faste liner, som vi ifølge samme aparte franske tradition skal samle op fra havnebunden og fastgøre stævnen med, går i bekneb. Havnekaptajnen råber, at vi skal bakke, så hans line kan komme fri. Hans hjælpere fniser.
Ronjas skipper nægter at bakke yderligere ind mod ponton-broen af hensyn til den klemte badeplatform. Det hele løser sig. Det gør det som regel. Men der er altså et eller andet med franskmænd og arrogance. De opfinder en tåbelig fortøjnings-teknik, pålægger alle at anvende den – som var det et statsligt dekret – og så tillader de sig ovenikøbet af smiske åbenlyst over de uheldige udlændinge, der ikke kan finde ud af at anløbe deres havn.
Men sikke en plads. Sikke en udsigt. Sikke en by. Alle burde prøve at ligge midt i Marseilles centrale havn og nyde det særlige lys, de smukke bygninger, pariserhjulet, den flotte kirke på bjerget, den afslappede stemning fra caféer og restauranter, som omkranser hele havnen og samtidig nyde den intense energi, der bliver skabt gennem daglig fiskemarkeder, andre markeder samt en endeløs ind- og udsejling af fiskere, udflugtsbåde og lystsejlere.
Marseille er en underkendt by. Den har stadig et ry af mafia, narko og anden kriminalitet over sig. Men byen har oppet sig. Der er renoveret og bygget nyt. Der er skabt arkitektoniske mesterværker i form af nye museer og nyindrettede indkøbscentre i gamle pakhuse. Norman Forster har skabt overdækningen til havnens metrostation. Fascinerende. Kriminaliteten er der muligvis stadig, men den er i så fald trukket i jakkesæt, og lever en mere diskret tilværelse end den, vi kender fra Gene “popeye” Hackmanns fortrædeligheder i filmene ”French Connection I og II”.
Marseille er en super spændende by. Storladen, pulserende, charmerende og fransk – med et betydeligt tilskud af indvandrere fra de nordafrikanske lande. Man møder kun få turister fra Tyskland, Storbritannien og Skandinavien. Marseille er en fransk storby. Indtil videre fortrinsvis for franskmændene selv.
Der er ikke andet end godt at sige om Marseille. … ja, det skulle da lige være havnekaptajnens sygelige insisteren på, at alle både skal vende ens ved samtlige broer i havnebassinet. Enten er det sindssyg æstetik, eller også er det et fascistisk ønske om, at vi alle skal marchere ens og i takt.
Fakta: Det kostede 35 € pr nat at overnatte i Vieux Port. El og vand lige ud for båden. Unik beliggenhed men en del larm om natten. Toiletter og bad nærmest utilgængelige – de ligger på den anden side af havnen, en spadseretur på halvanden kilometer. Havnekaptajnen nævnte, at vi blot kunne ringe, så ville han hente os i sin gummibåd, når vi skulle bruge badet. Men ærlig talt: Vi kom fra starten lidt skævt ind på den havnekaptajn.
Marseilles havn er i enhver henseende storladen, nærmest majestætisk
Havnen set fra toppen af de to forter, der danner indsejling til Marseilles
Notre Dame katedralen er et vartegn for Marseilles – synligt fra alle vinkler
Sejlads tæt på den allersmukkeste natur
48° 6′ 49.4928” N 5° 8′ 21.3216” E
July 11, 2015
To stykker kage pakket ind i sølvpapir er afskedsgaven fra de flinke briter, der skal blive i endnu 10 dage, fordi de passer hund for en bekendt. ”Vi plejer at forære kagerne til slusepasserne,” siger de. Vi spørger, om de skal sejle hele året. Nej, nej. ”Vinteren tilbringer vi i Spanien. Kun om sommeren sejler vi i Frankrig”.
Nutidens pensionister har mange måder at indrette deres liv på. Tidligere har vi et par gange talt med et hollandsk ægtepar, som ikke længere havde fast bolig i Holland, men som i sommerhalvåret sejlede på Europas kanaler og i vinterhalvåret boede i deres lejlighed i Cape Town, Sydafrika.
Fortryllende overnatningsplads. Vi lægger til udenpå en række britiske pramme – ombyggede fra erhverv til fritid
Turen er smuk. Kanalen snor sig gennem i landskabet. Helt anderledes end de snorlige kanal-stræk, vi har været vant til. Smukke bakker, bølgende kornmarker og masser af blomster tæt på kanalen. Den intense natur tæt på os er den helt store attraktion ved at sejle på en kanal. Bredderne udgøres af et vildnis af blomster – snerler, tidsler og mange andre – med lilla, gult og hvidt som de fremherskende farver. Et eldorado for insekter og fugle. Guldsmede leger tagfat. Edderkoppernes spind tegner sig tydeligst i de tidlige morgentimer. Og ovenover os laver ørne flyvetræning med deres unger.
Den eneste slange i paradis er de grønne søpølser, som på lange stræk sænker vores fart til under to knob, fordi kølen skal pløje sig gennem de vildvoksende undervands-planter. Med jævne mellemrum sætter vi motoren i bakgear for at frigøre propellen for planterester.
Lasse er kørt i forvejen med ”følgebilen”, som bliver parkeret ved en beskeden anløbsbro i Froncles. Fem både og fem campingbiler omkring en lille stump græs med toiletter, el og baderum. Det er nogenlunde standarden for en havn på disse kanter. Efter at have parkeret bilen løber han 14-15 kilometer tilbage og møder os i en sluse. Tianling hopper også af båden undervejs for at løbe sig en tur.
Det er skønt at have Nellie ombord. Hun er tre og et halvt år, og hun finder sig hurtigt til rette med båden. Den store opholdskahyt i midten er hendes. Her leger hun med ler, legoklodser og tegner. Her sover hun om natten. Hurtigt finder hun ud af at bevæge sig rundt på kistebænkene og i cockpittet. Kun en enkelt gang går det galt. Hun falder og slår sit hoved mod rorstammen, men en hejre kommer i det samme forbi. ”Se, Nellie, din lykkehejre. Den vil se, om du er kommet alvorligt til skade, og nu flyver den videre”.
Barnebarn Nellie bærer redningsvest hver gang hun er i nærheden af vand
Det sværeste for Nellie er de grænser, der naturligt må være på et skib. I kahyt og cockpit må hun være uden redningsvest. Men oppe på dækket og langs kajen i havn skal hun have redningsvest på. Efter et nogle få grænsestridigheder er dette dog accepteret som et af sølivets vilkår.
Logbog: Dagens distance: 24 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 15.30 = 6 timer. Sluser: 9 stk. Vejr: Varm, trykkende, sol, vi længes efter skygge
Tianling gør daglige fremskridt i sin nye rolle som gast ombord på Ronja
Alle skilte er på fransk. Alle sejlere er ikke-franske
48° 43′ 33.9132” N 4° 35′ 8.682” E
Onsdag 8. juli, 2016
Vitry-le-Francois, legeplads
Tidligt op. Ind og opleve Vitry-le-Francois. Vi starter med legepladsen ved rådhuset. Gynger, rutsjebane og hinkeruder. Enkelt, men lige hvad Nellie har lyst til. Da vi passerer de åbne vinduer i rådhuset – en pragtstykke af et klassisk palæ – ser vi, at der i flere kontorer står skrivemaskiner. Sådan nogle analoge, gammeldags, mekaniske apparater fra forrige århundrede. Vi ser også computer-skærme. Men alligevel. Skrivemaskiner i 2015? Suk.
Vi spiser croisanter og drikker kaffe på en café. Køber Lego Friends, en langærmet trøje til at beskytte Nellie mod myggestik og for en sikkerheds skyld også ekstra børneplaster, da dette har vist sig at have en stærk psykologisk virkning mod kløende myggestik. Især børneplaster med flyvemaskiner på.
Vi bryder op klokken 14. Der er ret meget vind. Men vi er vel en sejlbåd, skabt til de brølende oceaner. Vi siger farvel til vores amerikanske naboer og ønsker dem held og lykke med kardan-akslen. På en eller anden måde fornemmer vi, at vores egen historie med en ødelagt kardan-aksel og mange måneders traumatisk bøvl med franske mekanikere ikke beroliger dem. Nogle gange skal man bare lade være at blafre med egne erfaringer, selv om de er relevante.
Nu gælder det Canal entre Champagne et Bourgogne. 224 kilometer med 114 sluser og en næsten fem kilometer lang tunnel undervejs. Tidligere hed kanalen ”Canal entre Marne et Saone”. Men et kvikt hoved på et turistkontor har formentlig fået den idé at omdøbe kanalen til noget med champagne og bourgogne, så nu hedder den så det – selv om det fra Vitry er slut med champagne-dyrkningen, og at vi i den anden ende ikke møder en eneste bourgogne-mark. Det hele er stillestående bondeland. Korn og køer.
Konsekvente er franskmændene ikke. Det gamle navn, ”Canal entre Marne et Saone”, optræder fortsat på langt de fleste skilte langs kanalen – skilte der ét hundrede procent er skrevet på fransk. Alle oplysninger. Alle instruktioner. Alle brochurer om kanalen. Alt er på fransk. Kun fransk. Galimatias.
Franskmænd kunne ikke drømme om selv at sejle på kanalerne. Nå ja, bortset fra en enkelt eller to. Det lader de os andre om at gøre. Amerikanere, australiere, briter, tyskere, belgiere og især hollændere bemander de franske floder og kanalers flåde af ombyggede pramme, specialbyggede flodbåde, overdådige motorsejlere og kastrerede sejlbåde – deriblandt en enkelt fra Danmark. Vi møder – stort set – ikke sejlere fra Frankrig.
Om det derfor ville give mening at lave skilte, der kommunikerede på engelsk eller tysk? Ja, det da ved Gud. Men det kunne franskmændene ikke drømme om.
Vi sejler til Orconte og lægger til ved en stump kaj omgivet af kornmarker, træer, lystfiskere og fuglesang. Den eneste anden båd ved kajen er vores venner fra Storbritannien. Et ungt par – på orlov med deres to børn – dejligt, Nellie er blandt venner og tilbringer aftenen med Bertie og Elisa.
Logbog: Dagens distance: 14 kilometer. Sejlet tid 14.00 til 17.30 = 3 ½ timer. Sluser: 6 stk. Vejr: Efterårsagtigt. Vi vågner op til blade, der drysser ned fra træerne. Vinden er kold. Himlen er grå. Hedebølgen er blæst væk. Tilbage til normale tilstande?
Ville det være en hjælp, hvis skilte var på engelsk? Ja, for det er stort set kun udlændinge, der sejler på floderne og kanalerne
Mekanisk sluse. Man river opad i det blå rør, når man vil have slusen til at gå i gang. Simpelt. Og ganske tit virker det
Vi forbereder Ronja på et ny sommer på franske kanaler og floder
49° 2′ 39.6348” N 3° 55′ 1.56” E
July 4, 2015
Dagen går med rengøring af Ronja, sæbevand og algefjerner, vand på tankene og et gigantisk indkøb i Carrefour samt – for Lasse, Tianling og Nellie – en udflugt til de dybe kældre under champagneproducenten Mercier, der har så mange kilometer underjordiske gange med gærende flasker, at de har investeret i et underjordisk tog til at komme rundt.
Om aftenen griller vi aftensmad på kajkanten. Solen griller os andre fra oven. Det er hedebølge.
Lad os finde farfars båd i Frankrig
49° 2′ 49.6348” N 3° 57′ 1.56” E
July 2, 2015
Det er tidlig eftermiddag og steghedt, da Per møder Lasse, Tianling og Nellie på Fredericia Banegård. Per har været til et par møder hos Jysk Fynske Medier i Vejle, og de andre kommer tilrejsende med toget fra København.
Alle stiger om til Pers bil, som med fuld knald på bilens aircondition skal bringe os helskindede gennem den aktuelle hedebølge og ned til det gode skib Ronja, som venter i champagnens hovedby, Epernay, Frankrig.
Fin tur. God stemning. Nellie (3 ½ år) falder ind i rytmen. Hun sover en del, leger med Tianling og er i perlegodt humør. Vi hviler ud på Moevenpick Hotel i Münster. Glimrende aftensmad, glimrende værelser, glimrende morgenmad. Og så afsted igen.
Status: År to af Ronjas jordomsejling var en fin årgang
48° 54′ 33.66” N 2° 11′ 30.9984” E
29. juli, 2013
Vi sikrer og rengør Ronja samt pakker bilen. Tre timer senere befinder vi os i hjertet af Bourgogne-distriktet, i byen Beaune. En helt ny slags ferie begynder. Vi har lejet to værelser på et IBIS-hotel til knap seks hundrede kroner pr værelse pr nat. Og yderligere ét værelse i Alsace-byen Eguisheim til natten mellem onsdag og torsdag.
I Bourgogne er vi sammen med Vivi og Peter, som vi i forvejen kender gennem Hanne og Jørgen. Vi besøger vinslotte, deltager i prøvesmagninger, køber Bourgogne-vine, fejrer Hannes fødselsdag, og følger de sidste mange dages princip om kun at opsøge restauranter, der er omtalt i Michelin-guiden for Frankrig enten som Bib Gourmander eller som havende en eller to gafler. Det giver bonus stort set hver gang. Billige men meget gode tre retters menuer. Typisk til en pris mellem 30 og 37 Euro for tre retter. Vi lever som grever.
Fransk mad får virkelig oprejsning under denne tur. Efter nedturen med det såkaldt moderne franske køkken i 1970’erne, hvor fransk mad blev ensbetydende med mikrosmå portioner, en tynd, rå gulerod på en tallerken med et lille stykke kød, har vi faktisk tænkt, at det franske køkken er afgået ved døden. Men det lever i høj grad, har det godt og er en nydelse ikke blot for de franskmænd, som aldrig selv har anerkendt, at god mad kan laves andre steder end netop i Frankrig.
Det gode liv fortsætter vi senere i en nuttet bindingsværkby med egne storke, Eguisheim, hvor vinen blot er udskiftet med Alsace-vine.
Torsdag aften klokken knap 21 er vi hjemme i Odense med seks kasser hjembragt vin og en masse oplevelser i bagagen. Emilie og Molly venter på Jagtvej med mad til de trætte rejsende.
Det har været en meget varieret ferie. Havsejlads i mange dage. Kanal- og flodsejlads i mange dage. Storbyferie i Rotterdam og Paris. Gourmet-ferie i Bourgogne og Alsace. Det bedste vejr i mands minde. Solskin stort set hver eneste dag. Familiesamvær med Lasse, Tianling og Nellie samt med Jørgen og Hanne.
År to af Ronjas jordomsejling – 2013 – var en fin årgang.
Aldrig har vi set så mange sejl på vandet som ud for Enkhuizen – sejlsportens mekka
52° 42′ 15.0948” N 5° 18′ 1.0188” E
22. og 23. juli, 2012
De er skøre, de hollændere! Bagerne holder lukket om søndagen, og på hverdage åbner de ofte først som andre butikker.
Mens Kirsten slår dej op til egne morgenboller, sætter vi kurs mod Enkhuizen. Det bliver en perfekt sejlads. Vinden er foran for tværs. Ijselmeer er uproblematisk, nærmest ensartet dyb (læs: lav). Hele tiden en meter eller to under kølen.
Solen skinner. Snart kan vi øjne Enkhuizen. “Se, de har klinter,” siger Kirsten. Det viser sig at være en kæmpe skov af master. Enkhuizen har seks-syv havne, alene den havn vi anløber, har plads til 700 både. Aldrig har vi set så mange sejl på vandet som ud for Enkhuizen. Byen har ry for at være sejlsportens mekka. Efter uger med regn vil alle ud og lufte sejlene – som køer der lukkes ud af stalden på første forårsdag.
Vi tager en ekstra dag i Enkhuizen, som starter med en løbetur rundt på bymuren. Det er en charmerende by. Måske den smukkeste af de kanalbyer, vi har set.
Vi besøger også et frilandsmuseum, “Zuiderzee Museum”, som er et virkeligt godt museum, meget aktivt, levende. Her kunne Den fynske Landsby i Danmark nok lære noget.
Logbog: Afsejling 8.30. Destination: Enkhuizen, Ankomst 11.00.
“Er det Ronja? Ronja fra Thurø?”
52° 50′ 33.3672” N 5° 42′ 16.956” E
20. juli, 2012
Fantastisk dag. Alting virker. Broerne åbner sig. Regnen holder tydeligvis lidt igen. Og farvandet er intet mindre end spændende. Tæt trafik. Byer som er arkitekttegnede til at hver bolig har sin båd i forhaven. Kanaler på kryds og tværs. Søer. Store og små. Et virvar af krydsende skibe. Hvis vi troede, Danmark var en sejlernation, så tro om igen. Holland styrer for vildt. Alt handler her om sejlads.
Vi finder en havn. Rolig. Lidt udenfor Lemmer. Går til byen. Spiser i havnens restaurant. Og nyder de mest luksuriøse badefaciliteter. Varmt brusebad i halve timer om ønsket.
Lige før Lemmer passerer vi en dansk sejler, som sejler den modsatte retning af os på kanalen. Stort set alle, vi møder, er hollændere eller tyskere. Men ham her råber: “Er det Ronja? Ronja fra Thurø?” Det viser sig, at de er selv fra Thurø. “Hej med jer!” Og så er de væk.
Alle snakker om vejret. I vores havn er mange tyskere. Snakken går tydeligvis om, at man måske hellere skulle være taget til Mallorca.
Logbog: Afrejse 9.00. Destination: Lemmer. Ankomst: 13.00.