Farvel til Epernay. På vej mod nye eventyr
49° 2′ 49.6348” N 3° 38′ 1.56” E
July 5, 2015
Vi har aftalt med monsieur Bernard, at vi sejler klokken 9.00: Han og kæresten er naturligvis nede og vinke farvel ved kajkanten. Han siger tut-tut som en færge, der lægger fra land, spiller op til Nellie og lader os forstå, at vi har været nogle helt særlige gæster. Javist. I en havn med sammenlagt tre overvintrende både har vi nok også betalt broderparten af hans løn gennem et helt år, tænker en kynisk nordbo.
Det bliver en super tur. For pokker, hvor er det en lettelse at vinke farvel til Epernay, som har ”bundet os” i næsten et år. Endelig er vi igen på vej. På vej mod nye eventyr. Hver dag noget nyt. Familien spinder. Motoren brummer behageligt. Det var værd at vente på. Den nye reservedel ser ud til at være pengene værd.
Logbog: Dagens distance: 40 km. Sejlet tid: 10.10 til 17.00 = 7 timer. Sluser: 8 stk. Vejr: Hedebølge. I dag kun op til 34 grader mod 36 grader fredag og lørdag.
Vi forbereder Ronja på et ny sommer på franske kanaler og floder
49° 2′ 39.6348” N 3° 55′ 1.56” E
July 4, 2015
Dagen går med rengøring af Ronja, sæbevand og algefjerner, vand på tankene og et gigantisk indkøb i Carrefour samt – for Lasse, Tianling og Nellie – en udflugt til de dybe kældre under champagneproducenten Mercier, der har så mange kilometer underjordiske gange med gærende flasker, at de har investeret i et underjordisk tog til at komme rundt.
Om aftenen griller vi aftensmad på kajkanten. Solen griller os andre fra oven. Det er hedebølge.
Gensyn med Ronja
49° 2′ 49.6348” N 3° 58′ 1.56” E
July 3, 2015
Efter en sen frokost i byen Bouillon på grænsen mellem Belgien og Frankrig ankommer vi sidst på eftermiddagen til havnen i Epernay. Stor modtagelse.
Havnekaptajnen, monsieur Bernard, forklarer med store armbevægelser, hvordan han vinteren igennem har kæmpet mod naturens lunefulde angreb på Ronja. Fem gange er vandstanden steget i Marne floden. Helt derop til, siger han, og peger højt op ad skrænten over Ronja. Fem gange har han været ude og forstærke afstivningen for at holde Ronja fri af kajen. Der er blevet halet og herset, må vi forstå. Det har været en kamp mod overmægtige kræfter.
Madame Bernard kindkysser og samtykker: Monsieur Bernard har kæmpet og vundet.
Det er mere end 11 måneder siden, vi efterlod Ronja i Epernay med motorproblemer Hun har det fint. Støvet, beskidt. Men efter omstændighederne i en bedre stand, end da vi genså hende efter en hel vinter i en havn nord for Paris.
Vi henter Kirsten på Epernays togstation ved 21-tiden. Hun havde et møde på sin skole fredag formiddag, og derfor er hun rejst til Epernay med fly og tog. Vi spiser sen middag i tung hedebølge. Selv ved midnatstid føles det som langt over 30 grader.
Lad os finde farfars båd i Frankrig
49° 2′ 49.6348” N 3° 57′ 1.56” E
July 2, 2015
Det er tidlig eftermiddag og steghedt, da Per møder Lasse, Tianling og Nellie på Fredericia Banegård. Per har været til et par møder hos Jysk Fynske Medier i Vejle, og de andre kommer tilrejsende med toget fra København.
Alle stiger om til Pers bil, som med fuld knald på bilens aircondition skal bringe os helskindede gennem den aktuelle hedebølge og ned til det gode skib Ronja, som venter i champagnens hovedby, Epernay, Frankrig.
Fin tur. God stemning. Nellie (3 ½ år) falder ind i rytmen. Hun sover en del, leger med Tianling og er i perlegodt humør. Vi hviler ud på Moevenpick Hotel i Münster. Glimrende aftensmad, glimrende værelser, glimrende morgenmad. Og så afsted igen.
Måske skal vi snart anskaffe os potteplanter til fordækket som de andre fastliggere
49° 2′ 39.6348” N 3° 58′ 1.56” E
11. juli, 2014
Vi starter dagen med at overvære en etape-start på Tour de France. Hele Epernay er på den anden ende. Masser af publikum langs ruten. Reklamebiler i hundredevis. Skolebørn med flag. Telte med underholdning. Gule førertrøjer og prikkede bjergtrøjer til salg og på et tidspunkt: whousshh!, så er feltet af cykelryttere passeret. Det var så det.
Klokken 11 er vi trukket ned i en stille sidegade, fordi vi forventer en opringning angående motoren.
Vi har kørt de stærkeste fransk-kompetencer i stilling. Anders og Kirsten er afmønstret Ronja for at rejse til Paris. Det var ikke meget de fik sejlet på de franske floder.
I stedet er nu Kirstens storebror Jørgen og hans kone Hanne på vej til Epernay for at påmønstre.
Hanne er skrap til fransk, men hendes vendinde, Vivi, er åbenbart endnu bedre, så vi ifår hende til at ringe til mekanikeren for at få klar besked om fremdriften i vores reparation. Hvornår ventes den afsluttet? Kan det fremskyndes mod ekstra betaling i weekenden? Kan det på nogen måde overhovedet fremskyndes?
Svaret er nedslående. Hverken lageret i Holland eller producenten i Tyskland er leveringsdygtige i et nyt kardan-led, så nu skal der sendes et led fra Malö-værftet i Sverige. Det kan først ske i næste uge på grund af Bastille-dagen 14. juli. Mekanikeren vil komme fredag formiddag og fotografere akslen og opmåle dimensionerne, så han kan bestille den defekte reservedel – på havnen kendt som ”la piece”.
Den nye reservedel vil blive monteret onsdag og monteringen vil vare halvanden time. Da mekanikeren ikke dukker op som aftalt fredag formiddag, burde vi nok allerede have anet uråd.
Suk. Vi går op til Bernard og betaler for den overnatning, vi skylder ham, og for fem ekstra overnatninger. Samlet set otte overnatninger i Épernay. Det er lang tid for en jordomsejler. Måske skal vi snart anskaffe os nogle potteplanter til fordækket som de andre flodbåde, som mest er fastliggere?
“An hour without champagne is an hour wasted” (Winston Churchill)
49° 2′ 09.6348” N 4° 01′ 1.56” E
10. juli, 2014
To mekanikere kommer klokken 10.30 og afmonterer det defekte kardan-led. De er flinke men har på forhånd afskrevet enhver form for kommunikation med disse ikke-fransk talende turister. ”Ring til chefen,” siger de.
Vi forærer havnekaptajn Bernard to flasker Bourgogne-vin som tak for indsatsen med at skaffe en mekaniker. Han bliver glad. ”Tres gentile”, ”Tres gentile”.
Epernay er champagnens hovedstad. Skulder ved skulder ligger det ene champagnefirma efter det andet langs byens eksklusive hovedgade, Avenue de Champagne – Moët et Chandon, De Castellane, Perrier-Jouët og Mercier. Det hele strutter af velstand. Firmaerne har til huse i gamle og nye paladser, med overdådige, knejsende, nyrenoverede facader. Mange lokker med rundvisninger eller prøvesmagninger.
Vi besøger Mercier, for her har Anders og Kirsten haft en fin oplevelse ved et tidligere besøg. Det er i sandhed imponerende. Alene Mercier har 30 meter nede i den kalkholdige undergrund gravet 18 kilometer lange gange og kældre til opbevaring af champagnen. Vi bliver transporteret rundt i gangene med et elektrisk tog og får forklaret, hvordan champagnen bliver til. Hvor længe den gærer, hvor ofte flaskerne drejes, hvordan affaldsstofferne bliver skilt fra, og hvordan flaskerne bliver proppet til på ny. Undervejs har kunstnere udsmykket væggene med relieffer. Det hele strutter af velstand.
På vej tilbage ad Avenue de Champagne passerer vi Pol Roger, som var Winston Churchills foretrukne mærke. ”In victory I deserve it, in defeat I need it,” sagde han. Samme Churchill er også citeret for at sige: ”Avenue de Champagne number 44 in Épernay is the world’s most drinkable address.” Og han skal også have sagt: ”An hour without champagne is an hour wasted.” Så kan et reklamebureau vist ikke ønske mere.
Ved aftensmaden på Ronja erindrede Anders endnu en af Churchills udødelige citater. Winston Churchill havde ved en middag fået en engelsk lady som borddame. Hun udbrød forarget: ”Jamen, de er jo beruset!” ”Ja,” svarede Churchill. ”Og de er grim. Men i morgen er jeg ædru.”
Hos Mercier møder vi Göran Arvedahl og hans to venner. Han nævner for os, at en af gasterne, Ingelill, kan noget fransk, og at hun gerne vil ringe til mekanikeren og stille de spørgsmål, vi ønsker. Det kommer der ikke så meget ud af. Kun at bestræbelserne nu går på at skaffe et nyt kardan-led fra Holland eller Tyskland. Vi kan få nærmere besked, hvis vi ringer til mekanikeren i morgen, fredag, ved 11-tiden.
Om aftenen er vi inviteret på kaffe og jordbær-tærte på ”Evanna III”, hvor Göran Arvedahl er vært. Hans to venner er henholdsvis pensionerede som lærer og trompetist. Selv er han pensioneret som administrerende direktør fra et svensk firma, som distribuerer tv-signaler for nordiske tv-stationer. Uddannet ingeniør. Tænkte vi det ikke nok.
Det bliver en interessant aften, hvor talen mest drejer sig om målet med livet, drømme, ambitioner og lejlighedsvis modgang.
Göran har for mange år siden læst Göran Schildts ”Ønskerejsen”, og den har lagret sig i hans baghoved, som noget han gerne selv vil realisere en dag. For et par år siden mistede han sine kone, en helt ubeskriveligt stor sorg, han blev pensioneret og tænkte, at nu kunne ambitionen om at følge Göran Schildt ikke længere realiseres. Men ét eller andet i ham insisterede.
Han gik i gang med at planlægge 14 uger i Göran Schildts kølvand. Han opsøgte båden, der er udstillet i Finland, han talte med Göran Schildts kone nummer to. Han anskaffede sig en førsteudgave af ”Ønskerejsen”. Efterhånden som han fortæller, bliver det klart for os, at gennemførelsen af Ønskerejsen II i høj grad er en terapeutisk behandling af hans egen sorg over at mistet sin kone. En manual ud af krisen, og stor respekt for det.
Han fortæller, hvordan han er træt, da han når England efter hård sejlads gennem Nordsøen. Han fortæller, hvordan han har været på nippet til at opgive. Men nu hvor ni uger er gennemført og fem uger resterer, er han mere end nogensinde opsat på, at gennemføre projektet.
Hvad så når du når Marseille? Så skal du vel videre til Italien, Kroatien og Det græske Øhav?
Nej, det mener Göran ikke, at han skal. Han kan godt lide tanken om, at alle muligheder ligger åbne for ham. Men når han når Marseille, er det på tide at vende hjem.
Ubehagelig lyd fra motorrummet. Er vi ved at tabe skruen?
45° 38′ 57.12” N 4° 47′ 40.5888” E
8. juli, 2014
Relativt tidligt op. Per løber sin første løbetur i et halvt år, og hoverer hæmningsløst ved at fortælle Henrik, at det faktisk føles virkeligt godt at starte dagen med en løbetur. Straks efter at Per er tilbage fra løbet, lægger Kirsten og Henrik båden fra land, og vi er på vej mod nye mål. Vi er enige om, at vi skal nå 75 kilometer på to dage, så Henrik og Susanne kan afmønstre i byen Epernay, hvor der er togforbindelse til Paris hver anden time. Den strækning kan vi enten bide over i to dage eller tage på én dag. Vi ender med at tage hele turen på én dag.
Vi er begyndt at høre en mislyd fra motoren. Med uregelmæssige mellemrum lyder der en ubehagelig dunken, som om skruen er i færd med at falde af eller noget andet er helt galt. Det er en lyd helt forskellig fra dieselmotorens ellers meget stabile rytme.
Vi prøver at fjerne lyden ved at ændre på motorens omdrejninger. Vi lukker brættet ned på toilettet. Vi stabiliserer alle emner på båden, som kan gå i svingninger. Vi ved egentlig godt, at det næppe er det. Men det føles godt at handle. Da vi åbner til motoren, kan vi høre, at det ikke er selve motoren, der er problemet. Motoren summer stabilt, som den skal.
Det må være noget eksternt. Skruen? Akslen? Mangel på stævnrørsfedt?
Vi sejler forsigtigt med skiftende omdrejninger for at finde et niveau, der fjerner motorens mislyd. Det lykkes ikke rigtigt. Faktisk er det svært at knytte mislyden til et bestemt omdrejnings-niveau. Den opstår, når vi kører på 2600 omdrejninger pr minut, og når vi kører 1600 omdrejninger. Hvad værre er: Mislyden bliver værre og værre for hver time, vi sejler.
Undervejs lægger vi ind til en bro. Lader motoren køle af og undersøger, hvad der kan være galt. Vi strammer vibrations-dæmperne. Vi kan se, at der er tabt fedt ved noget, der ligner kardan-leddet mellem den vandrette aksel fra motoren og den skrå aksel ned til skruen, og vi kan se, at harmonika-membranen, der omslutter kardan-leddet, er slidt i stykker. Måske er det her, fejlen skal findes?
Vi beslutter at sejle videre. Forsigtigt. Helst helt frem til Epernay. For Epernay er en relativt stor by (27.000 indbyggere). Vi tænker, at i en sådan by må der være en marine-mekaniker eller en lastvogns-mekaniker.
Vi nærmer os den eneste havn i Epernay, Nautique de Epernay. I vores Fluviacarte står, at havnen kun kan tage skibe med en dybgang mindre end 1.60 meter. Men vi lader os ikke slå ud. Måske har de uddybet havnen for nylig? Måske har de ikke målt rigtig? Måske er der alligevel plads til os?
Yes! Der er plads. Vi lægger os uden på en brite fra Norwich. Havnekaptajn Bernard tager imod med store armbevægelser og inviterer os på en velkomstdrink i havnens bar. Det er verdens mindste marina. Ti både højest. Snarere otte.
Alligevel fører havnekaptajn Bernard sig frem som om, han er chef for en marina med 800 både. Vi forklarer ham, at vi har et motorproblem, og han tilbyder øjeblikkelig at finde en mekaniker. Hans første opringning giver negativt resultat. Mekanikeren har masser af arbejde og har hverken tid eller lyst til at tage en ny opgave ind. Bernard siger, at han har bedt mekanikeren spørge blandt sine kollegaer, og at snart vil en af disse ringe tilbage og påtage sig opgaven.
Logbog: Dagens distance: 75 kilometer. Sluser: 6 stk. Sejltid: 8.00 til 17.00 = 9 timer. Vejr: Gråt, tørvejr så længe vi sejler. Regnen starter præcis, da vi ankommer til Epernay (og fortsætter så i øvrigt i 24 timer derefter).