Skænderi med slusevagten. På grund i kanalen
53° 13′ 37.4988” N 5° 49′ 1.452” E
19. juli, 2012
Sort dag. Alt er imod. Vi starter med et skænderi med slusevagten ved Willem Lorésluis. Han lader broen dumpe ned lige foran os. Han synes, vi var for langsomme om at bevæge os frem mod bro og sluse. Vi bebrejder ham, at han kun annoncerer sine budskaber på hollandsk. Vred tale over VHF.
Og sådan går det hele dagen. Vi rammer slusevagternes frokostpause, deres fyraftens-skifte og bruger to-tre timer alene på ventetid. Imens vælter regnen ned og vinden pisker, selv her inde i landet.
Nervepirrende er det, at ekko-loddet konstant viser 10-20-30 centimeter vand under kølen. Og jævnligt 0 centimeter. Ofte – fem gang på en dag – tager vi regulært grunden og står kortvarigt fast. Hollandske kanaler er ikke konstrueret for skibe, der stikker 1,75 meter.
Klokken 19 vil vi ikke mere. Vi fortøjer til en mark med nødtørftigt bolværk og ringe. Sover dybt. En ko muh’er to gange. Et par gæs skræpper. Resten er stilhed. En fortryllende rolig og drømmefyldt nat.
Logbog: Afsejlet: 9.00. Destination: Leuwarden (cirka). Ankomst: 19.00 i Wergea, syd for Leuwarden.
Sur kanalsejlads i regnvejr
53° 19′ 2.676” N 6° 9′ 58.3236” E
18. juli, 2012
Det tager et par timer at komme gennem små ti broer i Groningen. Egentlig ok. Man nærmer sig broen, og den åbner. Som hovedregel. Enkelte gange kalder vi via VHF.
Desværre tager både regn og vind for alvor ved igen og gør turen noget sur. Lejlighedsvist er uvejret så stærkt, at vi gør os fast til kysten, indtil det værste driver over. Vindmåleren viser vindstyrker på 11, 12, 13 og 14 sekundmeter. Især da vi undervejs stikker snuden ud i Waddenzee mærkes vinden dramatisk.
Ved 16-tiden søger vi havn. Stor havn men uden liv. Lunegat. Regnen tager yderligere til.
Logbog: Afsejlet 9.00. Destination: Leuwarden (cirka). Ankomst 16.00 i Jachthaven Lunegat.
Overliggerdag i Groningen. Super
53° 12′ 43.29” N 6° 34′ 13.4616” E
17. juli 2012
Kondiskoene på. Vi bliver i Groningen en ekstra dag og starter med en løbetur rundt Groningens centrale ø, cirka 4 kilometer.
Dagen bruger vi på et fødevaremarked, et skibsfartsmuseum og et fantastisk kunstmuseum. På museet, “Groningen Museum”, bliver vi især begejstrede for en kinesisk installationskunstner, Yin Xinzhen, som får et enkelt kunstværk på samme museum af Wei Wei til at synes fantasiløst og kedeligt.
Selve museumsbygningen er en blanding af skandale og genialt (se billeder).
Vi kontaktede Koos Stall (dygtig hollandsk designer) og hans hustru, Magriet, for at invitere dem på middag på Ronja. Men de var på sommerferie i deres lejlighed i Berlin. De bor ellers kun seks kilomeger fra Groningen. I stedet spiser vi middag på Ni hau, en kinesisk restaurant med fantastisk mad. Irriterende dog at skærme samtidig viser pr-videoer for hele Ni hau-koncernen.
Groningen er en fantastisk by. Ung, vibrerende, energisk, alternativ. Århus gange to. En dansk pige, som studerer på groningens universitet, bekræfter med entusiasme, at det er en mere en almindeligt dejlig by.
Groningen er en vidunderligt varieret by
53° 12′ 43.29” N 6° 34′ 13.4616” E
16. juli 2012
Slusen i Delfzijl sænker os en meter eller halvanen. Foran ligger Ems-kanalen. 26 kilometer snorlige gravet kanal gennem landbrugsland. Logistikken er formidabel. Vi passerer otte broer praktisk talt uden ventetid. Broerne går bare op, når vi nærmer os.
I Groningen svinger vi ind i Oesterhaven, en marina midt i city. For første gang med en formidabel havnemesterinde, der står klar med megafon til at gelejde os ind til rette plads.
Groningen er en vidunderligt varieret by. Gammel og ny. Stor og international. Ung og alternativ. 20.000 universitetsstuderende præger bybilledet. Man fornemmer, at Holland mere reelt end Danmark har været orienteret mod international handel og samkvem. En søfartsnation, der har kanaliseret alle slags folkeslag hjem til Holland og formået (?) at integrere dem. Nå ja, vi ser selvfølgelig kun overfladen.
Skøn by. Her bliver vi en ekstra dag. Der en smule som vores gamle kajplads i Christianshavns kanal. Skibe fra havnerundfarten sejler forbi og forklarer, hvad turisterne ser.
Vejret er det faste. Regn, regn, regn, regn.
Logbog: Afsejlet 10.00. Destination Groningen. Ankomst 13.00. Vejr: Så meget vind, at vi tænker: Godt vi ikke er ude på det åbne havn i dag. Sydvest 11 meter/sekund og opad.
Vi forstår stadig ikke helt tidevandet
53° 19′ 48.864” N 6° 55′ 51.1176” E
15. juli 2012
Op klokken seks. Straks afsted. Vi følger Jörgs råd. Smuk morgen. Sågar med små stykker af blåt og glimt af sol. Men vinden er igen stik imod og bølgerne højere, end vi kender hjemmefra.
Vi ligger mildt sagt uroligt i søen. Der må et sejl op for at stabilisere bådens bevægelser. Per vil gerne gå på dækket og hejse sejlet, men Kirsten insisterer på, at det er hendes job. Hun mener, at chancerne er større for, at Per kan redde hende op af vandet, hvis hun falder i, end for at hun kan redde Per op.
Jörgs tidsplan holder slet ikke. Vi er seks timer om at nå Borkum, ikke fire. Dertil et par timer om at runde denne ø, hvorefter vi komplet misser medstrømmen i Emsen, som skulle have givet os fire ekstra knob i floden ind til Delfzijl.
Emsen-floden er deprimerende trist. Kæmpe store kraftanlæg præger indsejlingen . Og uden andre både på vandet virker her trøstesløst. Dertil gråvejret.
På en “plaat”, som hollænderne kalder de flader, der blotlægges, når tidevandet trækker sig tilbage, ser vi en sæl. Længere henne på samme plaat er en flok turister ved at stige ombord på et skib efter have været på vadehavs-vandring.
Tidevand er et mærkeligt fænomen. Nu har vi sejlet i det i en lille uge, og vi forstår det stadig ikke helt, trods praktiske erfaringer og tonsvis af tidevandstabller.
Men det er ikke længere helt det mysterium, som det var, inden vi satte kølen ud i det for første gang.
Første observation er, at man kan undgå det langt henad vejen. Hvis man bevidst fravælger de områder, der bliver tørlagt, og sørger for, at dybden selv ved lavvande er ok, så handler det alene om mere eller mindre strøm. De halvanden knobs med- eller modstrøm, vi har kendt hjemme i danske Svendborgsund, kan hernede godt blive til fire knobs mod- eller medstrøm. Det kan man forvandle til en fordel, og det kan man forvandle til en ulempe.
Anden observation er, at tilnærmelsesvis sikker viden om den aktuelle status for højvande eller lavvande kan gøre det muligt for dig at passere områder, hvor du ellers ville tænke: “Føj for pokker! Her er ikke dybt nok“. Den rette planlægning giver dig muligheder, som du ellers ville have forsværget. Jörg gav os en kopi af programmet “wxtide47”, som grafisk fortæller dig, hvor du på et givet sted er i tidevandsforløbet.
Tredje observation er, at både tyskere og hollændere har udviklet fantastiske ingeniør-kompetencer i at indrette tidevandshavne, hvor flydebroer ruller op ad kæmpehøje, telefonpæl-agtige stolper, og du kan sove sødt, mens vandet bevæger sig både to, tre, fire eller flere meter op og ned under dig.
Fjerde observation er mere en påstand: Det gør ingenting, at du går på grund, blot tidevandet er med dig, så sætter det dig fri igen. Citat Jörg.
Delfzijl er en ren, uforfalsket industri-by. Men byens marina, Neptunus, er prima. Man sover godt efter 12 timer i de høje bølger.
Logbog: Afsejlet 6.00. Destination: Delfzijl i Holland. Ankomst 18.00. Vejr: Vind fra vest, 10 sekundmeter. Nærmest stik imod vores sejlretning. Store bølger. Megen banken op og ned. Trættende sejlads.
Sådan holder tyskerne kur-ferie
53° 42′ 8.3736” N 7° 9′ 56.6208” E
14. juli, 2013
Vi bliver i Norderney. Løber syv kilometer ind til byen og får en fornemmelse af, hvor vi er havnet.
En kurby. Kæmpe stor. Nærmest en industri. Hundredevis af hoteller og pensionater, parker, caféer og ved vandet kraftfuld natur a’la Vesterhavet i Danmark. Meget net, meget stilfuldt, meget smukt og meget afdæmpet. Sådan holder tyskerne åbenbart kur-ferie.
På båden gør vi rent. Cykler senere ind til byen for at købe ind. Falder i snak med ejeren af nabobåden, Jörg, fra Køln, som har sin Nauticat 33 liggende i Ijselmeer, og som kender tidevandet og de frisiske øer ud og ind.
De gode råd væltede ud af ham. Om tidevand, om kanalsejlads, om vadehavets farer, om mulige byer, hvor vi kunne lægge båden op for vinteren i nærheden af Amsterdam.
Han forærer os nogle søkort, et tidevandsprogram til computeren samt et autokort over hele Holland.
“Tag afsted klokken seks i morgen,” råder han os. Og vi som ellers havde tænkt os at sove længe.
Vinden hyler. Regnen plasker. Vi tager ekstra dag på Helgoland
54° 10′ 33.3410” N 7° 53′ 38.1156” E
12. juli, 2012
Vinden hyler. Regnen plasker. Vindretningen er stik imod den retning, vi agter os. Vi beslutter at tilbringe dagen på Helgoland.
I et hul mellem to byger begiver vi os på vandring øen rundt. Interessant tur. Undervejs forklarer plancher om øens historie. Dramatiske opgør mellem England og Tyskland om ejerskabet til øen. Samtidig ser vi måger, lomvier og en masse andre fugle, som ligger forblæste på hylder i klipperne.
Det er natur, forstås, på den tyske måde. Stier, brolagte med hegn til begge sider og særligt anlagte udsigtssteder. Ikke som på Anholt med fuld frihed til at bevæge sig, hvorhen man lyster.
Men det er alligevel OK. Informativt. Smukt. Vindblæst. Meget anderledes.
Helgoland er faktisk sjov. Meget anderledes
54° 10′ 33.4408” N 7° 53′ 48.1156” E
11. juli, 2012
Vi sejler midt i Vadehavet. Underligt at seks timer senere vil det vand, vi kigger på være tørlagt. Vi holder os til den afmærkede kanal. 15 sømil senere er vi ude af Elben. Vi er i Nordsøen, den del der kaldes Tyske Bugt.
Bølgerne er blevet større og større i takt med, at floden er blevet til hav. Igen har vi kurs direkte mod vinden, og den strømfordel, vi sikrede os fra Cuxhaven kan i Nordsøen slet ikke hamle op med vindens kraft. Efter tre timers sejlads er vore fart for motor nede mellem to og tre knob. Vi banker op og ned i bølgerne, føler ikke at vi flytter os. Surt når der stadig er 60 sømil til målet.
Vi beslutter at lægge kursen om. Overvejer Bremerhaven (28 sømil) og Wilhelmshaven (30 sømil) men vælger i stedet Helgoland (16 sømil), fordi vind og strøm er mere fordelagtig for Helgoland.
Bølgerne er fortsat høje. Kirsten siger, de er tre meter høje. Jeg mener nu, de er en del mindre. Men råt føles det. Genuaen er rebet. Storsejlet er slet ikke oppe. Motoren arbejder for den reelle fremdrift. Regnen skyller ned det meste af tiden. Vinden holder det lovede: 9-13 sekundmeter, men det føles bare voldsommere, når bølgerne samtidig er store.
Vi anløber Helgolands gamle militær-havn ved 15-tiden. Trætte, sultne og lidt forbløffede over at være netop her, hvor vi tidligere har rynket på næserne over dette toldfrie og turistoversvømmede ø-paradis.
Efter sen frokost vandrer vi en tur på øen. Det er faktisk sjovt. Meget anderledes. En verden for sig selv.
Der er lidt Anholt over øen. Store naturområder. Udsigtspunkter og strande. Men der også noget “Las vegas” over det. Masser af caféer, restauranter, hoteller og spiritusudsalg (“Shiffausrustüng” kalder de i nærheden af havnen).
Gift på øen kan man blive for 898 €, inklusive en rundvisning i de gamle bunkeranlæg og tre overnatninger på hotel. På øen er der måske 100 butikker. To tredjedele handler med parfume og hård spiritus.
Historisk har Helgoland været et centrum for sørøvere og pirater. I dag antager pirateriet nye former. Alt koster penge: Toilet, dusch, elektricitet. Indkast straks en mønt, tak.
Alle biler er mikro-små og kører på el. Cykler er forbudt. Løbehjul tilladt. Bymæssigt er byen opdelt i “Unterland” ved havnene og “Oberland” oppe på klippen. En elevator løfter de dovne fra den ene del af byen til den anden. 1,20 € for en enkeltrejse med elevator.
Den ene regnbyge følger den næste. Natten er fyldt med torden, lyn, kraftig vind og regn. Der er råt ude på Nordsøen.
Logbog: Afsejlet 8.00. Destination: Borkum eller Delfzijl. Ankomst til Helgoland 15.00. Vejr: Sydvest 9-13 m/s. Tæt regn.
Vi sejler forsigtigt ud i Elbens munding, for alvor på vej ud i verden.
53° 52′ 13.5264” N 8° 42′ 48.3372” E
10. juli, 2012
Slusen står åben og venter på os. Syv-otte skibe er allerede på plads. Let slusning som sidst og åbenbart gratis. Man betaler kun i den ene ende af kieler-kanalen.
Så er vi på vej! Eventyret åbner sig sammen med sluseporten, og vi sejler forsigtigt ud i Elbens munding, for alvor på vej ud i verden.
Strømmen er mærkbar. Selv om vi har vinden stik imod, logger vi op til 9,4 knob. Så stærkt har Ronja aldrig tidligere sejlet.
Farvandet virker ikke iøjnefaldende anderledes end det, vi kender hjemmefra. Og dog. Trafikken af store erhvervsskibe er imponerende og giver sammen med den stærke strøm en fornemmelse af at være kommet ud i noget stort og anderledes. Vandet er lerbrunt. Lyset tager farve deraf.
Skipper er glad. Nu skal vi endelig prøve kræfter med et rigtigt stort hav.
Indsejlingen til Cuxhaven er speciel. Vi var advaret om, at der kunne stå en strøm på fire knob på tværs af indsejlingen. Det stemte. Mærkeligt at få sit skib grebet af kræfter, der er større end én selv. Vi sættes sidelæns men med ekstra omdrejninger på motoren kommer vi ind.
Vi lægger os i City Marinaen, får en brovagt til at åbne broen derind og finder en glimrende plads midt i byen.
Vi traver byen tynd. Køber søkort, tidevandstabeller og mad. Det regner jævnt hen. Men vi får set det meste af byen, som bestemt har charme. En søfartsby med masser af aktiviteter relateret til shipping, fiskeri og en åbenbart enorm industri med at fragte tyske turister til det toldfri mekka på Helgoland. Eller ud at se sæler i vadehavet.
En velsignet nat. Midt i byen. Men helt stille. I morgen vil vi tidligt afsted med højvandet.
Logbog: Afsejlet 8.00. Destination: Cuxhaven. Ankomst: 11.30.
