Rotterdam størst i verden? Det lyder sandsynligt
51° 54′ 33.7644” N 4° 29′ 57.264” E
12. juli, 2013
Udsejlingen gennem Rotterdam havn er ubeskriveligt spændende. Dynamisk. Alting er ufatteligt stort. Kranerne, kajerne, slæbebådene og lagerbygningerne. Kilometer efter kilometer strækker denne gigantiske havn sig. Gennem tredive ubrudte kilometer følger sidegren på sidegren, havnebassin på havnebassin, kran på kran. Den største havn i verden? Det lyder sandsynligt.
Fragtskibe på vej ind. Fragtskibe på vej ud. Store. Små. De myldrer ind og ud af sidekanaler. I starten er de få. I løbet af de tidlige morgentimer bliver de flere. Havnen vågner. Rotterdam er i færd med at sætte dagen i gear.
Selv er vi stået op klokken 6.30 og har hilst farvel til Rotterdam, inden klokken er syv. Havnemesteren i Stifting Verhagen Rotterdam – i kombination med vores egne stadig lidt nølende beregninger – har sagt os, at vi får mest puf i ryggen af tidevandet, hvis vi starter lidt før højvande i Rotterdam og fanger det sydgående tidevand ved Maas flodens udmunding ud for Hoek van Holland. Det gør vi. Planen holder stik.
Syv knob og senere otte og et halvt knob bliver vores fart ned gennem den engelske kanal, hvor vi skiftes til at passe vagten for sejl og motor, mens vi saligt gnasker Kirstens hjemmebagte boller med hollandsk ost og italiensk pølse, sover en halv time på skift, og ellers nyder en afslappet sejlads. Høj fart men helt under kontrol, fordi hverken vind eller bølgehøjde er skræmmende.
Hollænderne har styr på sikkerheden i deres flod- og kanalsystem. Vi skifter pligtskyldigst kanal på VHF, hver gang et skilt på land forkynder, at VHF-kanalen nu er skifter til et nyt nummer, men vi undlader at melde, hver gang vi kommer til en ny VHF-station, som vi ellers havde fået anbefalet af havnefogeden i Rotterdams City Marina at gøre. Vi sejler forsigtigt. Vi har styr på det. Big brother i Maas-flodens kontroltårne behøver ikke høre fra os.
På vej ud af Maas-udsejlingen bliver vi alligevel kontaktet af et kontroltårn.
”The yacht that just left the harbour-entrance please report!”
”Ronja here!”
“Southbound or northbound?”
“Southbound”
”Have you seen the vessel just behind you?”
“Yes, we are intending to cross the traffic-line, just after she has passed?”
“Two more vessels are coming in, please wait and keep to this channel”.
Senere bliver vi kontaktet at kontroltårnet og bedt om at dreje mod syd, efter at den sidste af de to indkommende fartøjer har passeret. Det vælter ind med fartøjer. De marcherer i kolonner ind ad dybvandsruten mod Maasfloden og Rotterdam. Dagen er for alvor ved at vågne. Rotterdam rykker endnu et gear op, mens vi andre hilser farvel til et hollandsk eventyr, der har varet næsten et år.
Logbog: Udsejlet distance: 75 sømil med tidevandet i ryggen ud af Maas-floden og ned langs Sydholland og Belgien. Tid: Afgang 6.50 fra Rotterdam. På plads i Zeebrugge, Belgien, 17.00. Besætning: Kirsten og Per. Vejr: Nordvestlig vind maksimum 7 sekundmeter. Bølgehøjde: 1 meter
“Er det Ronja? Ronja fra Thurø?”
52° 50′ 33.3672” N 5° 42′ 16.956” E
20. juli, 2012
Fantastisk dag. Alting virker. Broerne åbner sig. Regnen holder tydeligvis lidt igen. Og farvandet er intet mindre end spændende. Tæt trafik. Byer som er arkitekttegnede til at hver bolig har sin båd i forhaven. Kanaler på kryds og tværs. Søer. Store og små. Et virvar af krydsende skibe. Hvis vi troede, Danmark var en sejlernation, så tro om igen. Holland styrer for vildt. Alt handler her om sejlads.
Vi finder en havn. Rolig. Lidt udenfor Lemmer. Går til byen. Spiser i havnens restaurant. Og nyder de mest luksuriøse badefaciliteter. Varmt brusebad i halve timer om ønsket.
Lige før Lemmer passerer vi en dansk sejler, som sejler den modsatte retning af os på kanalen. Stort set alle, vi møder, er hollændere eller tyskere. Men ham her råber: “Er det Ronja? Ronja fra Thurø?” Det viser sig, at de er selv fra Thurø. “Hej med jer!” Og så er de væk.
Alle snakker om vejret. I vores havn er mange tyskere. Snakken går tydeligvis om, at man måske hellere skulle være taget til Mallorca.
Logbog: Afrejse 9.00. Destination: Lemmer. Ankomst: 13.00.
Vi forstår stadig ikke helt tidevandet
53° 19′ 48.864” N 6° 55′ 51.1176” E
15. juli 2012
Op klokken seks. Straks afsted. Vi følger Jörgs råd. Smuk morgen. Sågar med små stykker af blåt og glimt af sol. Men vinden er igen stik imod og bølgerne højere, end vi kender hjemmefra.
Vi ligger mildt sagt uroligt i søen. Der må et sejl op for at stabilisere bådens bevægelser. Per vil gerne gå på dækket og hejse sejlet, men Kirsten insisterer på, at det er hendes job. Hun mener, at chancerne er større for, at Per kan redde hende op af vandet, hvis hun falder i, end for at hun kan redde Per op.
Jörgs tidsplan holder slet ikke. Vi er seks timer om at nå Borkum, ikke fire. Dertil et par timer om at runde denne ø, hvorefter vi komplet misser medstrømmen i Emsen, som skulle have givet os fire ekstra knob i floden ind til Delfzijl.
Emsen-floden er deprimerende trist. Kæmpe store kraftanlæg præger indsejlingen . Og uden andre både på vandet virker her trøstesløst. Dertil gråvejret.
På en “plaat”, som hollænderne kalder de flader, der blotlægges, når tidevandet trækker sig tilbage, ser vi en sæl. Længere henne på samme plaat er en flok turister ved at stige ombord på et skib efter have været på vadehavs-vandring.
Tidevand er et mærkeligt fænomen. Nu har vi sejlet i det i en lille uge, og vi forstår det stadig ikke helt, trods praktiske erfaringer og tonsvis af tidevandstabller.
Men det er ikke længere helt det mysterium, som det var, inden vi satte kølen ud i det for første gang.
Første observation er, at man kan undgå det langt henad vejen. Hvis man bevidst fravælger de områder, der bliver tørlagt, og sørger for, at dybden selv ved lavvande er ok, så handler det alene om mere eller mindre strøm. De halvanden knobs med- eller modstrøm, vi har kendt hjemme i danske Svendborgsund, kan hernede godt blive til fire knobs mod- eller medstrøm. Det kan man forvandle til en fordel, og det kan man forvandle til en ulempe.
Anden observation er, at tilnærmelsesvis sikker viden om den aktuelle status for højvande eller lavvande kan gøre det muligt for dig at passere områder, hvor du ellers ville tænke: “Føj for pokker! Her er ikke dybt nok“. Den rette planlægning giver dig muligheder, som du ellers ville have forsværget. Jörg gav os en kopi af programmet “wxtide47”, som grafisk fortæller dig, hvor du på et givet sted er i tidevandsforløbet.
Tredje observation er, at både tyskere og hollændere har udviklet fantastiske ingeniør-kompetencer i at indrette tidevandshavne, hvor flydebroer ruller op ad kæmpehøje, telefonpæl-agtige stolper, og du kan sove sødt, mens vandet bevæger sig både to, tre, fire eller flere meter op og ned under dig.
Fjerde observation er mere en påstand: Det gør ingenting, at du går på grund, blot tidevandet er med dig, så sætter det dig fri igen. Citat Jörg.
Delfzijl er en ren, uforfalsket industri-by. Men byens marina, Neptunus, er prima. Man sover godt efter 12 timer i de høje bølger.
Logbog: Afsejlet 6.00. Destination: Delfzijl i Holland. Ankomst 18.00. Vejr: Vind fra vest, 10 sekundmeter. Nærmest stik imod vores sejlretning. Store bølger. Megen banken op og ned. Trættende sejlads.