Tidevandsdelen af Seinen er rå, øde og voldsom natur
49° 29′ 39.732” N 0° 6′ 28.5444” E
18. juli, 2013
Vi havde på forhånd spurgt om råd på havnekontoret. ”I skal af sted ved lavvande minus to timer”, lød beskeden. Lavvande i Le Havre den 18. juli er 13.22. Minus to timer er 11.22. Så for en sikkerheds skyld kaster vi los klokken 11.15. Det gav plads til en rolig morgen med en lang løbetur langs strandpromenaden i Le Havre, bad og morgenmad.
De to timer inden lavvande bruger vi stort set til bare at komme rundt til indsejlingen af Seinen. I flodmundingen er der nogle skræmmende områder med lavt vand, og vi har fået forklaret, at de flytter sig år for år, så for en sikkerheds skyld er vi nødt til at sejle langt ud i den engelske kanal, inden vi svinger ind i indsejlingen til Seinen.
Det viser sig hurtigt, at to forhold arbejder imod os. Lige netop i dag er det neaps. Det sker én gang om måneden og betyder, at tidevandstrømmen er mindre kraftig end normalt – og at vi derfor får mindre medstrøm. Samtidig er vinden kraftig – 9-11 sekundmeter – og det sagtner også vores fart, idet vinden mestendels er stik imod os.
Derfor når vi ikke dagens mål, Rouen, men er nødt til at fortøje Ronja til en ankerbøje små 15 sømil før Rouen, da tidevandsstrømmen vender, og det bliver umuligt at komme frem inden en halv time før solnedgang, som er grænsen for sejlads på Seinen. Vi fortøjer et meget smukt sted.
Fuglesang. Løvtræer ud over flodbrinken. Direkte udsigt til solnedgangen. Tærter, brød og ost udgør et fremragende aftensmåltid klokken cirka ni.
Den del af Seinen, som kaldes ”tidal Seine” er meget speciel. Langt mere øde end vi havde ventet. Der er langt mellem bebyggelserne. Rå og stejl natur. Ikke en eneste bolig har en båd i forhaven, som vi har vænnet os til det i Holland. På en hel dag møder vi mindre end en håndfuld fritidsbåde som os selv men til gengæld et dusin fragtskibe. Smukt landskab veksler med stinkende industriområder. Når det går os bedst logger vi 9,5 knob. Men i lange perioder har vi p.g.a. neaps og modvind svært ved at overstige seks knob.
Det særlige ved de 120 kilometer ad Seinen op til Rouen er også, at der praktisk talt ikke er nogen steder, hvor man kan lægge til kaj eller gå i havn. Helt ude ved Seinens udmunding ligger byen Honfleur. Men derefter følger mere end 50 sømil uden en eneste havn eller anløbsplads. Øde og vildt. Det er et rent lykketræf, at vi finder en privat ankerbøje, som er ledig, og som vi uden skrupler gør til vores for en nat i en lille by ved navn Duclair.
Logbog: Udsejlet distance: Knap 60 sømil. Tid: Afgang 11.15 fra Le Havre. Ankomst 20.30 til Duclair. Besætning: Kirsten og Per. Vejr: Op til 11 sekundmeter vind fra NNE.
Tendens: Jo længere mod syd, jo højere havnepriser
49° 55′ 22.7712” N 1° 4′ 38.9388” E
17. juli, 2013
Igen har vi problemer med autopiloten. Nu havde vi ellers lige festet over, at vi havde løst problemet. Men det er der endnu. I en ny form. Autopiloten overstyrer helt vildt. Den kæmper tilsyneladende desperat med roret om at holde en kurs, der intet hold i virkeligheden har.
Frem med manualerne igen. Jeg hader manualer. Vi gennemfører en deviationstest ved at lade ”Ronja” sejle rundt i en cirkel med to knobs fart – en samlet rundtur på tre minutter – mens pilot- og GPS-systemet registrerer deviationen. Derpå justerer vi igen kursudsvings-indikatoren, og vi justerer kursen mellem pilot og GPS med hensyntagen til, at piloten konsekvent mener, at den retning, som den skal følge, er 12 grader mindre end den, som det øvrige GPS-system anviser.
Vi tænker flere gange undervejs, at vi skal have en professionel Raymarine-ekspert til at se på problemerne. Men efter nogen tid med eksperimenter, ser det ud til, at vi igen har løst problemet selv. Og intet er bedre end selv at løse et problem på sin egen båd.
I dag sætter vi sejl. Ikke længe. Men psykologisk er det stort, at være sejlførende ned gennem Den engelske Kanal.
Le Havre er en stor havn. For fritidsbåde en kæmpe stor marina. Vi vandrer rundt i byen, har svært ved at finde et absolut centrum for byen men går ad mange forretningsgader, finder et ”les halles” marked med virkeligt lækre fødevarer, nyder et flot rådhus og et teaterhus under opførelse, ”Volcan”, som ligner en overskåret højovn fra Ruhr-distriktet, og kigger indenfor i en kirke, der ligner et rumskib på en affyringsrampe.
Det bliver dyrere og dyrere at gå i havn. I Holland betalte vi 11.50 Euro for en overnatning i ”Lisse”. Vi betalte 9.30 Euro for en overnatning i Gouda – smuk beliggenhed men ikke mange sanitære tilbud. I City Marina Rotterdam betalte vi 27 Euro for en fantastisk beliggenhed og nogle exceptionelt lækre sanitære faciliteter. I Stichting Veerhaven Rotterdam betalte vi 23 Euro for en enkelt knap så luksuriøs overnatning. I Royal Belgian Sailing Club i Zeebrugge, Belgien, betalte vi 28.09 Euro for en overnatning. I Calais betalte vi 23,75 Euro pr overnatning. I Boulogne-sur-mer betalte vi 24 Euro for noget, der kun lige akkurat var i orden. I Port de Dieppe betalte vi 30 Euro for en masse faciliteter, hvoraf vi blot brugte deres skraldespand. Og vel ankommet til Le Havre konstaterer vi, at prisen er steget til 34 Euro for nogle tjenester, hvoraf vi kun bruger elektricitet, internet og vand. Det bliver dyrere og dyrere.
Det siges, at når vi når Middelhavet, så bliver det for alvor dyrt.
Logbog: Udsejlet distance: 62 sømil. Tid: Afgang 6.30 fra Dieppe. Ankomst 14.30 i Le Havre. Vejr: Vindstille, mat sol og tidevandet i ryggen de første to tredjedele af turen. Derefter mere vind fra nordvest, som vi prøvede at udnytte ved at sætte genuaen.
Bådene i nabo-bassinet ligger på bunden af det udtørrede bassin! Tal lige om tidevand
50° 57′ 4.645” N 1° 51′ 31.2696” E
14. juli, 2013
Solen skinner. Det bliver en pragtfuld dag. Calais ligger og venter.
Efter et par timer ved computeren, hvor Per søger at afklare et hjemligt problem på avisen, går vi på opdagelse i byen. Bådene i nabo-bassinet ligger på bunden af det udtørrede bassin! Alt vand er væk! Tal lige om tidevand.
Vi ser byens rådhus bygget efter engelsk stil. Calais var i mange år på britiske hænder. Vi genopdager forskellen på boulangeri, patisseri og boucheri. Vi besøger et museum om anden verdenskrig indrettet i en kolossal tysk bunker opført i byens smukkeste park. Bunkeren har 20 udstillingsrum med billeder, rekvisitter og avisudklip fra krigen. En gammeldags museumsform men alligevel tankevækkende på grund af emnets og billedernes gru.
Senere er vi på stranden, hvor franskmændene gør klar til fejring af 14. juli. Det myldrer med badende, med isboder, med badedyr og med promenerende franskmænd. Det er lige til at komme i feriestemning af.
Det er stadig lidt svært med det franske. Kirstens første bestilling på en café lyder på to kaffe – ”en espresso og en americano, tak”. Tjeneren nikker som tegn på, at han har forstået bestillingen og vender tilbage med en espresso og en bitter, lyserød drink ved navn americano…
I løbet af dagen beslutter vi at fortsætte til havs. Vi kan tids nok komme ind og sejle på kanaler. Hvis vi fortsætter ad Den Engelske Kanal og sejler op ad Seinen, er der knap fem hundrede kilometer til Paris og kun seks sluser. Hvis vi går ind i kanalerne her fra Calais er der 450 kilometer og 36 sluser. Vi vælger friheden på havet. Også selv om vi skal håndstyre hele vejen, hvis vi ikke får repareret søkortplotteren og dens korrespondance med autopiloten.
Planen er: Op klokken 6.30. Ud gennem havneslusen 7.17. Og efter Kirstens stadigt mere autoritative beregninger fange den sydgående tidevandsstrøm klokken 07.57.
Vive la France. Vi er nu nået Calais i Frankrig
51° 19′ 8.2092” N 3° 12′ 24.6636” E
13. juli, 2013
Havnefogeden i Zeebrugge havde anbefalet afgang ved lavvande minus to timer plus 40 minutter til at komme ud af den relativt store men temmelig kedelige havn i Zeebrugge. Lavvande 13. juli var 11.32. Det vil sige afgang 9.32 og så fyrre minutter til at komme ud af havnen. For en sikkerheds skyld tager vi af sted 8.30.
Belært af gårsdagens bølgegang satte Kirsten sejl allerede inde i havnen. Det gjorde dog ikke den store forskel. Den Engelske Kanal var spejlblank. Ikke en vind rørte sig. Bølgerne ligner magsvejr på Sortedamsøen.
Alligevel starter dagen med en ubehagelig overraskelse. Søkortplotteren går ud, og da vi får den genoplivet, har ikonet for Ronja i kortet drejet sig 240 grader forkert med det resultat, at vi ikke kan bruge autopiloten, som, hver gang vi sætter den til, tror, at den er på helt gal kurs og derfor insisterer på at dreje båden 240 grader.
Suk! Håndstyring i otte timer. Ikke meget at styre efter. Blot kompassets digitale cifre. Men flot er Den Engelske Kanal. Bestemt meget smukkere og mere indladende end sit rygte.
Og så er det ”Vive La France!” Vi tøffer ind sammen med kæmpefærger fra England i Calais havn, og straks møder vi en franskmand, der i sin motorbåd sejler rundt med aggressive og teatralske håndbevægelser, mens han forsøger at indfange en løssluppet plasticjolle. Allerede ved indsejlingen bilder vi os ind, at vi fornemmer et kulturskifte.
Velkommen til Calais. I morgen er det Bastille-dag. Vi finder en plads i den tidevandsbeskyttede forhavn, og efter mindre end en time bliver vi lukket ind i inderhavnen, spiser rester og glæder os over at være i Frankrig.
Calais har meget at byde på. Det er en gammel britisk by. Rådhuset har åbenlyse referencer til Big Ben i London med smuk blomsterpark bredt ud foran sig. Midt i blomsterparken står et imponerende værk af Auguste Rodin, ”the six burghers”, som dramatisk formidler Calais-borgernes underkastelse og ydmyghed, da englænderne i 1300-tallet havde nedkæmpet byen, og den engelske konge truede med at likvidere alle dens indbyggere. Seks fremstående borgere gik i forbøn. Et meget intenst værk.
Logbog: 60 sømil med tidevandet i ryggen de første seks timer og derefter hård modstrøm i et par timer ned mod Calais. Tid: Afgang 9.30 fra Zeebrugge. Ankomst 17.00 til Calais, hvor vi må ligge ved en bøje i forbassinet, indtil broen bliver åbnet ind til marina-bassinet. Besætning: Kirsten og Per. Vejr: Nordvestlig vind maksimum 5 sekundmeter. Aldrig har den engelske kanal været så flad.
-
- An oldfasioned museum in a bunker, however interesting
-
- Auguste Rodin, “The six burghers”.
-
- A very intense work of Rodin.
-
- The City Hall has obvious references to Big Ben in London
Rotterdam størst i verden? Det lyder sandsynligt
51° 54′ 33.7644” N 4° 29′ 57.264” E
12. juli, 2013
Udsejlingen gennem Rotterdam havn er ubeskriveligt spændende. Dynamisk. Alting er ufatteligt stort. Kranerne, kajerne, slæbebådene og lagerbygningerne. Kilometer efter kilometer strækker denne gigantiske havn sig. Gennem tredive ubrudte kilometer følger sidegren på sidegren, havnebassin på havnebassin, kran på kran. Den største havn i verden? Det lyder sandsynligt.
Fragtskibe på vej ind. Fragtskibe på vej ud. Store. Små. De myldrer ind og ud af sidekanaler. I starten er de få. I løbet af de tidlige morgentimer bliver de flere. Havnen vågner. Rotterdam er i færd med at sætte dagen i gear.
Selv er vi stået op klokken 6.30 og har hilst farvel til Rotterdam, inden klokken er syv. Havnemesteren i Stifting Verhagen Rotterdam – i kombination med vores egne stadig lidt nølende beregninger – har sagt os, at vi får mest puf i ryggen af tidevandet, hvis vi starter lidt før højvande i Rotterdam og fanger det sydgående tidevand ved Maas flodens udmunding ud for Hoek van Holland. Det gør vi. Planen holder stik.
Syv knob og senere otte og et halvt knob bliver vores fart ned gennem den engelske kanal, hvor vi skiftes til at passe vagten for sejl og motor, mens vi saligt gnasker Kirstens hjemmebagte boller med hollandsk ost og italiensk pølse, sover en halv time på skift, og ellers nyder en afslappet sejlads. Høj fart men helt under kontrol, fordi hverken vind eller bølgehøjde er skræmmende.
Hollænderne har styr på sikkerheden i deres flod- og kanalsystem. Vi skifter pligtskyldigst kanal på VHF, hver gang et skilt på land forkynder, at VHF-kanalen nu er skifter til et nyt nummer, men vi undlader at melde, hver gang vi kommer til en ny VHF-station, som vi ellers havde fået anbefalet af havnefogeden i Rotterdams City Marina at gøre. Vi sejler forsigtigt. Vi har styr på det. Big brother i Maas-flodens kontroltårne behøver ikke høre fra os.
På vej ud af Maas-udsejlingen bliver vi alligevel kontaktet af et kontroltårn.
”The yacht that just left the harbour-entrance please report!”
”Ronja here!”
“Southbound or northbound?”
“Southbound”
”Have you seen the vessel just behind you?”
“Yes, we are intending to cross the traffic-line, just after she has passed?”
“Two more vessels are coming in, please wait and keep to this channel”.
Senere bliver vi kontaktet at kontroltårnet og bedt om at dreje mod syd, efter at den sidste af de to indkommende fartøjer har passeret. Det vælter ind med fartøjer. De marcherer i kolonner ind ad dybvandsruten mod Maasfloden og Rotterdam. Dagen er for alvor ved at vågne. Rotterdam rykker endnu et gear op, mens vi andre hilser farvel til et hollandsk eventyr, der har varet næsten et år.
Logbog: Udsejlet distance: 75 sømil med tidevandet i ryggen ud af Maas-floden og ned langs Sydholland og Belgien. Tid: Afgang 6.50 fra Rotterdam. På plads i Zeebrugge, Belgien, 17.00. Besætning: Kirsten og Per. Vejr: Nordvestlig vind maksimum 7 sekundmeter. Bølgehøjde: 1 meter
