At anduve Paris om aftenen er en kæmpe oplevelse
48° 58′ 49.8324” N 2° 2′ 12.2208” E
4. juli, 2014
Vi sejler fra Poissy-sous-Carriere ved frokosttid. Henrik og Per har købt stort ind. Kæmpestort. To fyldte hypermarkeds-indkøbsvogne. 24 flasker vand á halvanden liter, øl, vin, affaldsposer, engangs-service og fødevarer til mange dage. Imens gør Susanne og Kirsten båden klar og skræmmer en million edderkopper væk fra dæk og cockpit. Vi fylder diesel på tanken, betaler havnekaptajnen, siger farvel til ham og sønnen med tak for god pasning af Ronja gennem vinteren.
250 euro ekstra for olie, oliefiltre, opladning af batterier. Nå ja, det havde kostet mindst det samme i Danmark.
Havnens ukronede konge, Hans, får en ny håndfuld dåseøl og et kram fra Kirsten. Han ligner en lykkelig mand.
Turen til Paris er ok. Vi kender ruten ud og ind. For Susanne og Henrik er det en oplevelse at prøve sluser for første gang og ikke mindst at se Paris fra søsiden. Det sidste – at anduve Paris fra søsiden en fredag aften – er en kæmpe oplevelse for os alle.
Frankrig har lige tabt til Tyskland ved VM i Brasilien. Men det præger ikke synligt pariserne, da vi sejler de sidste kilometer frem mod vores bestemmelsested, Port Arsenal. Der er fest langs Seinens kajkanter. Tusindevis af unge sidder i grupper, ryger, drikker, spiser, hygger sig, hører musik eller danser på særlige dansepladser. Det er en smuk oplevelse at sejle ind gennem Paris så sent på dagen. Festskibe. Feriestemning. Fyldte restauranter. Festklædte franskmænd. Fantastisk.
Logbog: Dagens distance: 80 kilometer. Sejlet tid 12.30 til 21.30 = 9 timer. Sluser 4 stk. Vejr: Tungt og varmt.
Dejlige dage i hjertet af Paris
48° 51′ 3.9636” N 2° 22′ 4.6992” E
24.-28. juli, 2013
Arsenal-havnen ligger i hjertet af Paris, lige op til Bastille-pladsen. Vi kan næsten ikke have et bedre udgangspunkt for et besøg i denne fantastiske by. Her er shopping, jogging, sightseeing, spisemuligheder og afslapning – alt indenfor gåafstand. Vi bliver her fem overnatninger. Det koster 40 Euro pr overnatning, og Arsenal-havnen løber derfor med sommerens hidtidige pris-rekord. Men sådan er det, når der kun er denne ene havn at vælge imellem, og når havnen samtidig er perfekt med sin beliggenhed.
Tirsdag, onsdag og torsdag er vi sammen med Nellie, Lasse og Tianling på den måde, at vi alle er sammen om eftermiddagen og om aftenerne, og at vi derpå ”kidnapper” Nellie og tager hende med på båden om natten, hvor også Jørgen og Hanne bor, mens Lasse og Tianling sover på hotel. Fin ordning.
Lasse og Tianling dukker op i løbet af formiddagen og så går vi på opdagelse i Paris. Ikke noget vildt. En enkelt dag når vi stort set kun Jardin du Luxembourg. Om aftenen spiser vi os videre gennem den røde Michelin-bog blandt de bedste restauranter i Paris, som endnu ikke har fået stjerner, men som ligger og bobler i venteposition til at få det.
Onsdag aften har Hanne bestilt bord på Villaret i nærheden af metrostationen Parmentier. Også god. Ikke helt på niveau med Auberge Pyrénées Cévennes.
Torsdag tager vi afsked med Lasse, Tianling og Nellie, som skal med en flyver torsdag aften. Hjemme på båden spiser vi brød, ost, salat og pølse sammen med Hanne og Jørgen.
De næste dage driver stille af sted. Det er trykkende varmt. Vi løber langs Seinen i de tidlige morgentimer, inden varmen bliver for trykkende. Et par af nætterne skylles heden igennem af kraftige tordenbyger, men ellers har vi typisk 24 grader om formiddagen stigende til 34 grader først på aftenen.
Vi laver ting sammen med Jørgen og Hanne. Og vi laver ting alene. Hanne og Jørgen tager en dagstur på cykel, hvor vi så er sammen på Louvre om aftenen, hvor der er aftenåbent, og spiser sen middag på Willies Wine Bar i nærheden af Louvre. Glimrende restaurant.
Samtidig lægger vi planer for den sidste uge af ferien. Hanne og Jørgen har foreslået, at vi tager til Bourgogne og fejrer Hannes fødselsdag sammen med et par af deres venner, som er på ferie i det område, og at vi følges hjem til Danmark i deres bil gennem Alsace og Tyskland med det mål at være hjemme torsdag ved midnat. Men for at vi kan være med på en sådan plan, skal vi have anbragt Ronja i en sikker vinterhavn.
Det er ikke let.
Arsenal-havnen har ikke plads til os før i 2014 og 2015, og det vil i øvrigt koste os 35.000 kroner for ni måneders havneleje, og hertil kommer så månederne juni, juli og august, hvor man kun kan ligge i havnen til dagsprisen 40 Euro. Med bistand fra et par af Ebbe Dals venner og havnekaptajnen i Arsenal samt med Hanne som tolk undersøger vi nogle mulige havne syd og nord for Paris, og det ender med, at vi beslutter at sejle tilbage til Port St-Louis, hvor Jørgen og Hanne har deres bil stående.
Vi skal vænne os til, at franskmændene har en anden kultur omkring deres både om vinteren. De frostsikrer og skifter olie. Men de lader deres både blive i vandet. Da vi har vænnet os til den tanke, så bliver det lettere at finde en vinterhavn, og vi aner samtidig, at netop dette vil åbne mulighed for også at sejle på andre tidspunkter af året end netop sommerferien.