Hu hej, hvor det går: Palma den ene nat, Tahiti den næste

Posted on Jul 6, 2017
Hu hej, hvor det går: Palma den ene nat, Tahiti den næste

41° 12′ 40.1724” N 9° 24′ 15.7428” E

30. juni til 4. juli

Porto Palma er en stor åben bugt med rigelig plads til ankring, og i dagtimerne kan du ovenikøbet være del i en hæsblæsende kapsejlads. To sejlerskoler bruger bugten til at træne kapsejlads og begyndersejlads. 30 joller – flest laserjoller – er på vandet. Vi har kastet anker ”midt” i banen og kan som eftermiddags-underholdning følge hvert eneste taktiske sats, hvert vovestykke og hver kæntring hos de unge, ivrige elever.

Palma-bugten er hjemsted for to sejlerskoler som sørger for fuld spænding på vandet med pause kun under siestaen

Cale Coticcio er en anden, noget mindre, ankrings-bugt. Den kaldes af de lokale for Tahiti Bay måske på grund af populariteten, de mange dagsejlere, som kommer fra nærliggende byer og tilbringer dagen i det azurblå vand.

Palma og Tahiti har – i denne del af verden – det til fælles, at de begge er en del af øgruppen La Maddalena. Vi er nået til italienske Sardinien. De to bugte ligger på øen Caprera, som med hovedøen Maddalena og 12 andre øer udgør en stor og stramt beskyttet naturpark.

Man køber tilladelse til at bevæge sig i området. Prisen er 60 € for en uge, hvis du er i en sejlbåd. Naturen kan godt lide sejlbåde, så vi får rabat. Med tilladelsen følger retten til at sejle og ankre i området efter et detaljeret sæt af regler.
Reglerne siger, at her må du ikke plukke blomster, her må du ikke samle sten, her må du ikke gå i land, med mindre du er i følgeskab med en naturguide, her må du ikke fiske, her må du ikke snorkle og slet ikke dykke. Her må du ikke lukke vand ud fra opvask eller brusebad. Her må du overhovedet ikke være. Det hele varierer fra bugt til bugt.

Regelsættet er så komplekst, at vi opgiver at finde ud af det. Vi bliver ombord på Ronja, nyder badelivet, og viser pligtskyldigt vores tilladelse, når vi bliver antastet af en gummibåd med parkassistenter, som vil vide, om vi har betalt.

Især Tahiti Bay er i dagtimerne et cirkus af hvinende børn, råbende forældre, raslende ankerkæder, larmende påhængsmotorer og sejlende ismænd, der formår at få 5 € for en is, der i det lokale supermarked koster 1,65 €.
Klokken cirka 19 sænker freden sig over Tahiti Bay. De lokale sejler tilbage til deres hjemhavne, og fra at være 70 både er vi bare 7, da mørket og en helt usædvanligt klar stjernehimmel sænker sig over Tahiti.

Tahiti-bugten er nærmest skulpturel smuk. Vind og vand har i århundreder slebet klipperne til i fantastiske former. Vegetation er der imidlertid ikke meget af

Her er vanvittigt smukt, dog næppe smukkere end så mange andre steder i området. Og logikken i naturparken forstår vi ikke helt. Hvorfor bruger de så mange ressourcer på at kontrollere, om vi har betalt? Hvorfor bruger de ikke ressourcer på at lægge permanente ankerbøjer ud, så de slipper for at få beskadiget det dyrebare Possidonia-græs på havbunden, hver gang en ny sejler smider sit private anker og trækker det op igen fyldt med netop Possidonia-græs?

Man kan få den tanke – som givet er forkert – at den megen og ærefrygtige snak om naturpark mest handler om at få flere til at forstå, at netop disse 14 øer er noget ganske særligt i et område, hvor talrige skønne destinationer kæmper om de sejlendes gunst.

Bonusinfo: Cala Gavetta på Maddalenaøen er en positiv overraskelse. Charmerende by, livlig om dagen og fredelig om natten. Vi lå to dage i havnen. Den første dag kostede 27 € i havnepenge. Den næste dag kostede – for samme plads – 56 €. Hvorfor? 1. juli skifter prislisten til højsæson, og så dobler de prisen.

1 Comment

  1. Lasse
    July 6, 2017

    Ingen bonus info om navnet? På mit kort ligger Tahiti et helt andet sted. Men det er godt i har gps positionen med så vi ikke tror i er faret til Stillehavet