Alle skilte er på fransk. Alle sejlere er ikke-franske

48° 43′ 33.9132” N 4° 35′ 8.682” E

Onsdag 8. juli, 2016

Tidligt op. Ind og opleve Vitry-le-Francois. Vi starter med legepladsen ved rådhuset. Gynger, rutsjebane og hinkeruder. Enkelt, men lige hvad Nellie har lyst til. Da vi passerer de åbne vinduer i rådhuset – en pragtstykke af et klassisk palæ – ser vi, at der i flere kontorer står skrivemaskiner. Sådan nogle analoge, gammeldags, mekaniske apparater fra forrige århundrede. Vi ser også computer-skærme. Men alligevel. Skrivemaskiner i 2015? Suk.

Vi spiser croisanter og drikker kaffe på en café. Køber Lego Friends, en langærmet trøje til at beskytte Nellie mod myggestik og for en sikkerheds skyld også ekstra børneplaster, da dette har vist sig at have en stærk psykologisk virkning mod kløende myggestik. Især børneplaster med flyvemaskiner på.

Vi bryder op klokken 14. Der er ret meget vind. Men vi er vel en sejlbåd, skabt til de brølende oceaner. Vi siger farvel til vores amerikanske naboer og ønsker dem held og lykke med kardan-akslen. På en eller anden måde fornemmer vi, at vores egen historie med en ødelagt kardan-aksel og mange måneders traumatisk bøvl med franske mekanikere ikke beroliger dem. Nogle gange skal man bare lade være at blafre med egne erfaringer, selv om de er relevante.

Nu gælder det Canal entre Champagne et Bourgogne. 224 kilometer med 114 sluser og en næsten fem kilometer lang tunnel undervejs. Tidligere hed kanalen ”Canal entre Marne et Saone”. Men et kvikt hoved på et turistkontor har formentlig fået den idé at omdøbe kanalen til noget med champagne og bourgogne, så nu hedder den så det – selv om det fra Vitry er slut med champagne-dyrkningen, og at vi i den anden ende ikke møder en eneste bourgogne-mark. Det hele er stillestående bondeland. Korn og køer.

Konsekvente er franskmændene ikke. Det gamle navn, ”Canal entre Marne et Saone”, optræder fortsat på langt de fleste skilte langs kanalen – skilte der ét hundrede procent er skrevet på fransk. Alle oplysninger. Alle instruktioner. Alle brochurer om kanalen. Alt er på fransk. Kun fransk. Galimatias.

Franskmænd kunne ikke drømme om selv at sejle på kanalerne. Nå ja, bortset fra en enkelt eller to. Det lader de os andre om at gøre. Amerikanere, australiere, briter, tyskere, belgiere og især hollændere bemander de franske floder og kanalers flåde af ombyggede pramme, specialbyggede flodbåde, overdådige motorsejlere og kastrerede sejlbåde – deriblandt en enkelt fra Danmark. Vi møder – stort set – ikke sejlere fra Frankrig.

Om det derfor ville give mening at lave skilte, der kommunikerede på engelsk eller tysk? Ja, det da ved Gud. Men det kunne franskmændene ikke drømme om.

Vi sejler til Orconte og lægger til ved en stump kaj omgivet af kornmarker, træer, lystfiskere og fuglesang. Den eneste anden båd ved kajen er vores venner fra Storbritannien. Et ungt par – på orlov med deres to børn – dejligt, Nellie er blandt venner og tilbringer aftenen med Bertie og Elisa.

Logbog: Dagens distance: 14 kilometer. Sejlet tid 14.00 til 17.30 = 3 ½ timer. Sluser: 6 stk. Vejr: Efterårsagtigt. Vi vågner op til blade, der drysser ned fra træerne. Vinden er kold. Himlen er grå. Hedebølgen er blæst væk. Tilbage til normale tilstande?