Aldrig har vi set så mange sejl på vandet som ud for Enkhuizen – sejlsportens mekka

Aldrig har vi set så mange sejl på vandet som ud for Enkhuizen – sejlsportens mekka

Posted on Jul 22, 2012

52° 42′ 15.0948” N 5° 18′ 1.0188” E

22. og 23. juli, 2012

De er skøre, de hollændere! Bagerne holder lukket om søndagen, og på hverdage åbner de ofte først som andre butikker.

img_3644

Mens Kirsten slår dej op til egne morgenboller, sætter vi kurs mod Enkhuizen. Det bliver en perfekt sejlads. Vinden er foran for tværs. Ijselmeer er uproblematisk, nærmest ensartet dyb (læs: lav). Hele tiden en meter eller to under kølen.

Solen skinner. Snart kan vi øjne Enkhuizen. “Se, de har klinter,” siger Kirsten. Det viser sig at være en kæmpe skov af master. Enkhuizen har seks-syv havne, alene den havn vi anløber, har plads til 700 både. Aldrig har vi set så mange sejl på vandet som ud for Enkhuizen. Byen har ry for at være sejlsportens mekka. Efter uger med regn vil alle ud og lufte sejlene – som køer der lukkes ud af stalden på første forårsdag.

Vi tager en ekstra dag i Enkhuizen, som starter med en løbetur rundt på bymuren. Det er en charmerende by. Måske den smukkeste af de kanalbyer, vi har set.

Vi besøger også et frilandsmuseum, “Zuiderzee Museum”, som er et virkeligt godt museum, meget aktivt, levende. Her kunne Den fynske Landsby i Danmark nok lære noget.

Logbog: Afsejling 8.30. Destination: Enkhuizen, Ankomst 11.00.