Hjælp os ud, vi har fået slusekuller!
47° 27′ 41.8392” N 5° 22′ 19.6932” E
July 15, 2015
Vi er begyndt at få slusekuller. Vi orker ikke flere af dem. Vi har nu klaret flere end hundrede sluser, siden vi startede ferien for halvanden uge siden. Nu må det være nok.
Den eneste sikre kur mod slusekuller er at sejle ud af kanalsystemet, og vi har stadig 28 sluser foran os, inden vi er færdige med Canal entre Champagne et Bourgogne og kan sejle ud i floden Sâone. Så vi klør på igen i dag.
Sluserne ligger tæt på denne side af bjerget. Til gengæld er vejret en udfordring. Mere end 30 graders celsius allerede fra sidst på formiddagen er vi overbeviste om. Og nemt bliver det ikke. Vi starter tidligt. Før klokken otte. Det giver os nogle gode morgentimer, hvor alting fungerer. Men derefter kommer vi til at sejle bag en langsom peniche. Og hertil er en række af sluserne i elektronisk udu.
Vi ringer igen og igen til VNF. ”Parles vour anglais?” spørger vi håbefuldt. ”Pas du tout,” lyder svaret stort set hver eneste gang. Og så har vi balladen. Per kaster sig ud i sit gennem vinteren afstivede aftenskolefransk. ”Ici batoux plaissance Ronja. Avalant (for nedadgående). Nous sommes a ecluse numero 32. Skidtet fungerer ikke. Slusen lyser rødt, og der sker ikke en skid, når vi bruger remote-kontrollen.”
Utroligt hvad man lærer på FOF i Odense selv uden overdreven flid med lektierne.
VNF kommer og fikser fejlen inden for 20 minutter. Kun få gange må vi rykke med en ekstra opringning.
Natlogi finder vi en kilometer efter sluse 35, Beaumont, hvor vi lægger Ronja til kaj under en kornsilo. Mutters alene. Ingen andre både har orket at sejle så langt frem i slusesystemet som vi.
Lad os komme ud af de sluser. I morgen har vi ni sluser tilbage, så er der fri sejlads ned gennem Saône floden, hvor vi har kig på byen Auxonne som et første stop på gerne flere dage. Derfra er der til fordeling blandt 14 dage kun 16 sluser mellem os og Middelhavet. Herligt.
Logbog: Dagens distance: 33 kilometer. Sejlet tid 7.45 til 18.00 = 10 ¼ time. Sluser: 20 stk. Vejr: Sol hele dagen. Muligvis 35 grader. Vi har intet termometer. Men klart en af de varmeste dage overhovedet. Vi rigger til med stor paraply for at skabe skygge for rorgængeren. Behageligt på de lige stræk. Bøvlet under slusemanøvrering.
Slusesystemet og det almægtige VNF sætter tempoet. Ikke du
48° 18′ 1.7748” N 5° 8′ 48.9516” E
July 13, 2015
Vi siger farvel til Lasse, Tianling og Nellie. De skal til Alsace, Tyskland og Jylland for at finde den vildeste legeplads. I stedet for at gøre afskeden til noget trist, har Lasse fortalt Nellie, at de nu skal på jagt efter den vildeste legeplads, og det projekt glæder hun sig helt åbenlyst til. Ved dagens første sluse står de på lur og overrasker os med et ekstra farvel.
Det kræver en engels tålmodighed at sejle i franske kanaler. Det er kanalen, der bestemmer. Slusesystemet og det almægtige VNF bestemmer. Ikke du. Andre sætter tempoet.
Du kan være nok så meget vant til selv at sætte tempoet hjemme på jobbet. Få ting til at ske. Sætte ting i gang. Overvåge fremdriften. Gribe ind og speede op, hvis et projekt taber momentum. På kanalen er det anderledes.
Sluserne bygger på et århundreder gammelt system, der i de senere år er blevet delvist automatiseret, men som alligevel bygger på de samme rutiner og procedurer. Først meddeler du slusen – via VHF-radio, via mekanisk drej på hængende stang eller via en udlånt fjernbetjening – at du vil i gennem slusen. Så melder slusen tilbage, at det har den modtaget, og det vil den arbejde på. Efter noget tid – det kan føles som meget lang tid – lukkes den fjerneste sluse, og tømningen eller fyldningen af vand begynder. Det tager tid.
Fjernbetjening til brug for de mest moderne af sluserne. Teksten er på fransk. Men det er til at finde ud af
I din venteposition kan du se, at vandet fosser ud, eller – hvis du er for nedadgående – fosser ind i slusekammeret. Når vandet i slusekammeret har nået samme højde som din del af kanalen går der en hel del tid, så forkynder en bib-lyd og et blinkende lys, at nu går næste fase i gang. Slusen lægger an til at åbne slusekammeret. Det går langsomt. Meget langsomt. Med stor sandsynlighed er langsommeligheden nøje udtænkt af nogle ingeniør-hjerner, som ønskede at undgå uheld ved for hurtige bevægelser. Langsomt, langsomt, går forreste sluseport op. Du kan sejle ind og finde din plads i kammeret.
Så begynder næste fase. Du giver slusen besked via et mekanisk løft på en blå stang eller med den udlånte fjernbetjening. Du vil gerne have slusen tømt eller fyldt med vand. Det tænker den så lidt over. Ofte må du lige give et ekstra signal. Igen er systemet skruet sammen, så det giver rolige bevægelser, tid til omtanke, tid til at komme af vejen, ingen panik, ”lentement, lentement…”
Der er dem, der vil hævde, at det er sundt for det fortravlede gennemsnitsmenneske. Der er vel endda dem, der vil hævde, at denne påtvungne langsommelighed er selve idéen i en sejlerferie. Her bliver du underkastet naturen og andre kræfter større end du selv. Her må du tilpasse din tænkning og dit tempo til nogle andre. Ned i fart. Accepter at andre sætter tempoet.
Vi er ikke engle. Men måske er det alligevel en del af det, vi kalder ferie, at blive tvunget ned i et absolut roligt tempo.
Logbog: Dagens distance: 29 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 16.00 = 6 ½ time. Sluser: 15 stk. Vejr: Måske det bedste sejlervejr, vi har haft. Let gråvejr. Varmt uden at være trykkende.
Slusesystemet er opbygget, så du tvinges ned i tempo. Alt foregår i rolige bevægelser. Gammelt koncept. Imponerende tænkt
Turens værste stræk: Ronja skraber hårdt på kanalens betonbund
48° 26′ 36.5136” N 5° 8′ 15.6768” E
July 12, 2015
I dag er det Kirsten, der kører følgebilen. Den skal til Chaumont og afvente, at Ronja kommer frem midt på eftermiddagen. Det er sidste dag med følgebil, så Kirsten fylder bilen med nye 48 liter kildevand og en masse andre fornødenheder. Senere bunkrer vi også 40 liter diesel fra en tankstation tre kilometer borte. Godt vi har en bil.
Frisørsalon til søs
Sejladsmæssigt bliver det turens hidtil værste. Det starter ellers i fin stil. Lasse og Tianling arrangerer frisørsalon på agterdækket. Lasse bliver klippet i pauserne mellem sluserne, og Nellie afprøver vores kamera. Vi lader hende gøre det, selvom vi kan se, at hun trykker på alle knapper og sætter fedtfingre på linsen. Hun eksperimenterer. Og det kommer der nogle sjove billeder ud af.
Dagens mareridt starter umiddelbart efter sluse 26, Condes, som fører os ind i en 308 meter lang tunnel. Det er der ingen ben i. Men da vi nærmer os tunnellens afslutning, ser vi en gruppe drenge, der råber og gestikulerer til en kammerat, der øjensynligt befinder sig oppe på en bro over udsejlingen og er parat til at springe i vandet. I sig selv bindegalt. Broen er fem-seks meter over floden, og floden er kun 1,80 dyb. Vi kan se, at drengene har svært ved at overbevise deres kammerat om, at der faktisk kommer et skib inde fra tunnellen, og at han derfor skal vente med at springe, så vi begynder selv at brøle højt, at her kommer vi, så tag lige og passe på.
Han springer ikke. Tydeligvis fordi det er hans første spring, og han er ikke lige så modig som kammeraterne, der efterfølgende farer op på broen, så vi kan se, at de godt tør.
Derefter følger de tre mest forfærdelige kilometer, vi nogensinde har oplevet med Ronja. Hun skraber hen over kanalens bund. På lange stræk af både tre og fire hundrede meter hører og føler vi, hvordan vi ridser hen over kanalens bund. Tungt. Hastighedsnedsættende. Gruopvækkende. Kan båden holde til dette? Ind i mellem rammer vi en uregelmæssighed i bunden, som oven i købet får Ronja til at krænge i uhyggelige bump, mens hun arbejder sig hen over forhindringen.
Vi holder motoren fast på 2300 omdrejninger. Vi moser på. Vi har svært ved at se et alternativ. Hvis vi sagtner farten, kører vi uhjælpeligt fast, og så kommer vi i hvert fald ikke igennem. Det bliver tre lange kilometer. Stor er vores lettelse, da det efter sluse 27 viser sig, at her er vandstanden om end ikke prangende, så dog stor nok til at vi igen flyder med hele Ronjas flotte krop i vandet.
De fleste steder på kanalerne består bunden af mudder, og det er ikke så slemt. Det tager noget af farten, når Ronjas køl pløjer sig gennem mudderbunden. På lige netop denne strækning er der imidlertid tale om en ru og ujævn betonbund. Kanalen er støbt på hele strækningen mellem sluse 26 og 27. Og vandstanden er betydeligt under de lovede 1.80 meter. Vi får senere at vide, at der mangler 40 centimeter i forhold til daglig vande. På grund af manglende regn. Og fordi VNF ikke har jævnet forskellene ud. VNF har ellers søer højere oppe, som de kan bruge til at sende ekstra vand ned gennem systemet, når det mangler, og blandt sejlerne i den næste havn er der vrede over, at dette ikke er sket.
Logbog: Dagens distance: 25 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 15.30 = 6 timer. Sluser: 11 stk. Vejr: Sol hele dagen. 27-28 grader