Vitry-en-Francois

På farten igen. Franskmænd forstår ikke værdien af at bo ved vand

48° 57′ 0.6336” N 4° 21′ 10.1448” E

Tirsdag 7. juli, 2016

Vi prøver igen. Vi lægger ud fra kajen i Chalons en Champagne. Vi vinker til Lasse og Tianling, som med deres rygsække spadserer til den lokale banegård for at tage toget til Paris. Nellie fortsætter ombord på Ronja med farfar og farmor på nye eventyr gennem de franske kanaler. Planen er, at Lasse og Tianling efter nogle dage i Paris henter vores bil i Epernay og slutter sig til os andre – hvor vi end er til den tid.

En fiskehejre sidder på en gren blot 12 meter fra Ronja. Vi fortæller Nellie, at det er den hejre, hun kender hjemme fra Frederiksberg Have, som er kommet til Frankrig for at sikre sig, at hun har det godt. En slags lykke-hejre. Der vil følge os på den videre færd. Nellie ser skeptisk ud men er ikke totalt afvisende.

Da vi kommer til Vitry-en-Francois flyver en fiskehejre over Ronja. Der ser du, Nellie, din lykke-hejre er med dig hele vejen.

Lykke-hejren spille også med, da vi uden for Vitrys minimalistiske marina konstaterer, at vi absolut ikke har lyst til sejle ind og finde en ledig plads. Et skilt forkynder, at vanddybden er 1,60 meter (vi stikker 1,75), og der ligger i forvejen 10-12 både på, hvad der ligner 10-12 bådpladser. En amerikaner råber os an. Han ligger uden for selve marinaen og inviterer os til at lægge til uden på ham.

Det gør vi. Det amerikanske par har sejlet i Frankrig gennem 13 år, og netop i dag er ”the transmission” røget. Totalt kaput. Vi forstår på deres beskrivelse, at ”the transmission” er det samme som det kardan-led, der gik i stykker på vores båd for et år siden. Deres uheld var sket en kilometer fra havnen i Vitry. En hollænder var kommet forbi og havde taget dem på slæb. Det viste sig, at det var den samme hollænder, som vi dagen forinden havde brugt som sparringspartner overfor de franske mekanikere.

Dagens strækning har været smuk, øde og præget af det sædvanlige franske billede: Franskmændene har endnu ikke forstået kvaliteten ved at bo ved vand. De ”vender ryggen til”. De placerer ligegyldige marker, industrianlæg, lagerbygninger og bagsiden af deres boliger ned mod floden eller kanalen. Helt modsat Holland hvor alle haver, alle huse, alle panoramavinduer som en naturlig ting vender ud mod vandet, og hvor hollænderne måske nok har en bil ud mod gaden men mindst lige så naturligt også har en båd ud mod vandet.

Franskmændene har ingenting. Beliggenheden ved kanaler og floder vil i Frankrig om 10-20 år være de dyreste grunde til beboelse overhovedet. Men franskmændene har ikke opdaget det endnu. Det er formentlig kulturelt betinget. Noget med at floder og kanaler historisk har været betragtet som beskidte afløbskanaler for toilet- og industriaffald.

Måske man skulle begynde at købe op i franske flod-beliggenheder?

Logbog: Dagens distance: 32 km. Sejlet tid: 9.30 til 18.00 = 8 1/2 timer. Sluser: 8 stk. Vejr: Lummert. Men efter et par dage med regulær hedebølge er det befriende med temperaturer på ”kun” 29 og 30 grader og en beskeden regnbyge i ny og næ. Det lyner og tordner, men selv om vi kunne bruge en rensende tordenbyge, når den aldrig tæt på os.