Hjertet står stille. Hjernen nægter at tro det. Motoren i stykker igen!

Hjertet står stille. Hjernen nægter at tro det. Motoren i stykker igen!

Posted on Jul 6, 2015

48° 57′ 0.6336” N 4° 21′ 10.1448” E

Mandag – July 6

Krasch! Krasch! Krasch! Hjertet står stille. Hjernen nægter at tro det. Vi får et chok, da præcis samme lyd fra motorrummet rammer os, som sidste år tvang Ronja i hænderne på franske mekanikere og afbrød vores sejlerferie, endnu inden første uge var omme. Vi er slet ikke i tvivl: Det er igen kardanleddet, det er galt med. Det har revet sig løs. Igen.

Vi ser for os, hvordan hele sidste års tragedie nu vil gentage sig. Nye mekanikere, ny ventetid, ny reservedel, ny reparation. Årets sejlerferie afbrudt. I år efter kun én dags sejlads. Øv, øv og atter øv.

Morgenen startede ellers med, at Per og Kirsten i kådhed over atter at være på vandet, stod tidligt op og startede motoren for at tyvstarte dagens sejlads,  endnu mens resten af familien ligger og sover i agter- og hovedkahyt. Ronja når ikke ti meter ud i bassinet, før de skrækindjagende krasch-lyde fra motorrummet tvinger båden tilbage til kajen.

Da vi åbner ned til motorrummet ser vi et kaos af forvredent metal og løse bolte. Hele reservedelen har revet sig løs. Så meget for fransk mekanik.

Som et uventet varsel om, at vi måske alligevel er tilsmilet af lidt held, stikker skipperen på den hollandske nabo-båd hovedet op fra sin kahyt: ”Har I brug for hjælp? Jeg er dieselmekaniker.” Vi kniber os selv i armene – er vores nabo dieselmekaniker? – og forklarer ham, at vi gerne helt sikkert har brug for hans hjælp, men at vi først har en høne at plukke med en bestemt fransk mekaniker, som har brugt måneder på at reparere Ronja, kun for at hun bryder sammen efter en enkelt dags sejlads.

Per får fat i havnefogeden, en ung studerende, som er god til engelsk. Han bliver briefet og ringer op til Meca Max Service, og han sætter Alain Reinhardt ind i situationen. Katastrofe! Totalt alvorligt! Vi er i starten af en fortvivlende kort ferie. Helt uacceptabelt. Der må gøres noget straks. Tout de suite!

Sørme om ikke han stiller ved båden indenfor mindre end en halv time. Det har vi aldrig oplevet før.

Han farer ned i motorrummet og kommer snart op igen for – med havnefogeden som tolk – at berolige os med, at nok er det et problem, men det er ikke et alvorligt problem. Det kan løses. Reservedelen er intakt, men de fire (eller er det seks) bolte, som det nye og større kardanled er gjort fast med, har vist sig været for korte. Derfor har de vredet sig løs. At et større led kræver en stærkere fastgøring, behøver man ikke være mekaniker for at regne ud, skumler vi, men udadtil glæder vi os over, at katastrofen tilsyneladende kan begrænses til en enkelt dags reparation.

To mekanikere arbejder på sagen i syv timer. Voila. Nu kan I sejle igen. Alain Reinhardt bedyrer, at den nye reparation vil holde i mange år og tilføjer, at dagens reparation er at betragte som service. Uden beregning.

Ja, det manglede sgu da også bare. Eller ville det blive noget af en reklamationssag.  Vi bider tænderne sammen, smiler anstrengt og takker ham for, at han var klar til hurtig udrykning. Indeni tænker vi: Fandens til lastvogns-mekaniker. Næste gang må vi gøre en ekstra indsats for at finde en mekaniker, der har forstand på skibsmotorer.

Vores hollandske nabo er flere gange i løbet af dagen ovre og kigge med, når de franske mekanikere er hjemme på værkstedet for at bore huller til længere bolte. Han er enig i, at problemet er mindre alvorligt end først antaget. Men han er ikke imponeret af deres faglige kunnen, og da vi sammen med ham besigtiger reparationen og tester motoren en times tid med gearet både frem og tilbage, så erklærer han, at det formentlig vil holde, men at det ikke er noget ”nice job”, de har leveret. Det kan selv vi se.

Bøjede metalplader vidner fortsat om morgenens kollaps. ”Garage-mekaniker”, vrisser hollænderen. Selv har han arbejdet med motorer og ingeniørarbejde i forbindelse med store floddrænings-projekter over hele verden.

Han stoppede med at arbejde for få år siden, og beslutningen om at gå på pension er den bedste, han nogensinde har truffet. Han og konen sejler nu seks måneder om året og tilbringer resten hjemme i Holland. Konen hvisker dog til os, at han har langt endnu, før han er nede i tempo. Han er stadig rastløs selv efter to år som pensionist.

Kardanaksel sejlbåd

EFTER: Man behøver ikke være mekaniker for at kunne se, at det stadig er en dårlig reparation

Kardanaksel sejlbåd

FØR: Et gys af for-vredent metal og løse bolte møder os i maskinrummet

Kardanaksel sejlbåd

FØR: Fransk håndværk. Hrmppf! Reparationen tog måneder. Efter én dag er problemet tilbage 

Måske skal vi snart anskaffe os potteplanter til fordækket som de andre fastliggere

Måske skal vi snart anskaffe os potteplanter til fordækket som de andre fastliggere

Posted on Jul 11, 2014

49° 2′ 39.6348” N 3° 58′ 1.56” E

11. juli, 2014

Vi starter dagen med at overvære en etape-start på Tour de France. Hele Epernay er på den anden ende. Masser af publikum langs ruten. Reklamebiler i hundredevis. Skolebørn med flag. Telte med underholdning. Gule førertrøjer og prikkede bjergtrøjer til salg og på et tidspunkt: whousshh!, så er feltet af cykelryttere passeret. Det var så det.

Klokken 11 er vi trukket ned i en stille sidegade, fordi vi forventer en opringning angående motoren.

Vi har kørt de stærkeste fransk-kompetencer i stilling. Anders og Kirsten er afmønstret Ronja for at rejse til Paris. Det var ikke meget de fik sejlet på de franske floder.

I stedet er nu Kirstens storebror Jørgen og hans kone Hanne på vej til Epernay for at påmønstre.

Hanne er skrap til fransk, men hendes vendinde, Vivi, er åbenbart endnu bedre, så vi ifår hende til at ringe til mekanikeren for at få klar besked om fremdriften i vores reparation. Hvornår ventes den afsluttet? Kan det fremskyndes mod ekstra betaling i weekenden? Kan det på nogen måde overhovedet fremskyndes?

Svaret er nedslående. Hverken lageret i Holland eller producenten i Tyskland er leveringsdygtige i et nyt kardan-led, så nu skal der sendes et led fra Malö-værftet i Sverige. Det kan først ske i næste uge på grund af Bastille-dagen 14. juli. Mekanikeren vil komme fredag formiddag og fotografere akslen og opmåle dimensionerne, så han kan bestille den defekte reservedel – på havnen kendt som ”la piece”.

Den nye reservedel vil blive monteret onsdag og monteringen vil vare halvanden time. Da mekanikeren ikke dukker op som aftalt fredag formiddag, burde vi nok allerede have anet uråd.

Suk. Vi går op til Bernard og betaler for den overnatning, vi skylder ham, og for fem ekstra overnatninger. Samlet set otte overnatninger i Épernay. Det er lang tid for en jordomsejler. Måske skal vi snart anskaffe os nogle potteplanter til fordækket som de andre flodbåde, som mest er fastliggere?

Endelig en mekaniker der vil påtage sig rollen

Endelig en mekaniker der vil påtage sig rollen

Posted on Jul 9, 2014

49° 2′ 19.6348” N 3° 56′ 1.56” E

9. juli, 2014

I dag skal vi have fundet en mekaniker. Er der noget, vi har brug for, så er det sikkerhed for, at vores motorproblem nærmer sig en løsning. Havnekaptajn Bernard er imidlertid forsvundet  fra jordens overflade. Vi finder Bernards veninde, som på dramatisk fransk bedyrer, at det er en meget vanskelig opgave, Bernard er i gang med. ”Tres difficile”. Ingen har tid. Ingen ringer tilbage. ”Tres difficile”. Hun lader os forstå, at der ikke er meget håb.

Senere finder vi Bernard selv. Vi sidder på hans kontor, mens han ringer til yderligere tre mekanikere. Afslag på afslag på afslag. Ingen har tid. Vi viser ham et visitkort på en mekaniker, som vi fik af en slusevagt lige før Epernay. Bernard er skeptisk. Kender ikke mekanikeren. Tror ikke at han kan noget med både. Vi insisterer, og han ringer. Bingo! Mekanikeren kan være hos os 11.45. Vi giver high-fives til Bernard, udråber ham til vores helt og jubler over, at løsningen er nær.

Mekanikeren kommer. Han virker kompetent og mener, problemet er, at kardan-leddet på vores skrueaksel er kaput og enten skal repareres eller udskiftes. Han kan ikke et ord ud over fransk, men kommunikationen foregår på den måde, at han på sin mobiltelefon ringer en mand op, som hedder Bill, og som er englænder, forklarer sin diagnose, og derpå giver Per telefonen, så Bill kan forklare, hvad mekanikeren har sagt, og så Bill derefter kan oversætte Pers spørgsmål til mekanikeren.

Kardan-leddet vil blive afmonteret i morgen, torsdag. Om det kan repareres, eller om det  skal udskiftes med et nyt, er uafklaret. Hvor længe øvelsen vil tage, svæver totalt i det uvisse.

IMG_6221

Vi skifter besætning. Siger farvel til Henrik og Susanne. En halv time senere siger vi hej til Anders og Kirsten.

Udenfor trommer regnen. Det gør den halve døgn af gangen, og vi undrer os såre, hver gang vi hjemme fra Danmark får meldinger om både 28 grader og 31 graders varme. Selv har vi i snart en uge ikke været over 20. Er stærk varme ikke også noget overvurderet?

Sidst på dagen ankommer Göran og hans besætning i ”Evanna III”. Vi har fået naboer.

Ubehagelig lyd fra motorrummet. Er vi ved at tabe skruen?

Ubehagelig lyd fra motorrummet. Er vi ved at tabe skruen?

Posted on Jul 8, 2014

45° 38′ 57.12” N 4° 47′ 40.5888” E

8. juli, 2014

Relativt tidligt op. Per løber sin første løbetur i et halvt år, og hoverer hæmningsløst ved at fortælle Henrik, at det faktisk føles virkeligt godt at starte dagen med en løbetur. Straks efter at Per er tilbage fra løbet, lægger Kirsten og Henrik båden fra land, og vi er på vej mod nye mål. Vi er enige om, at vi skal nå 75 kilometer på to dage, så Henrik og Susanne kan afmønstre i byen Epernay, hvor der er togforbindelse til Paris hver anden time. Den strækning kan vi enten bide over i to dage eller tage på én dag. Vi ender med at tage hele turen på én dag.

Vi er begyndt at høre en mislyd fra motoren. Med uregelmæssige mellemrum lyder der en ubehagelig dunken, som om skruen er i færd med at falde af eller noget andet er helt galt. Det er en lyd helt forskellig fra dieselmotorens ellers meget stabile rytme.

Vi prøver at fjerne lyden ved at ændre på motorens omdrejninger. Vi lukker brættet ned på toilettet. Vi stabiliserer alle emner på båden, som kan gå i svingninger. Vi ved egentlig godt, at det næppe er det. Men det føles godt at handle. Da vi åbner til motoren, kan vi høre, at det ikke er selve motoren, der er problemet. Motoren summer stabilt, som den skal.

Det må være noget eksternt. Skruen? Akslen? Mangel på stævnrørsfedt?

Vi sejler forsigtigt med skiftende omdrejninger for at finde et niveau, der fjerner motorens mislyd. Det lykkes ikke rigtigt. Faktisk er det svært at knytte mislyden til et bestemt omdrejnings-niveau. Den opstår, når vi kører på 2600 omdrejninger pr minut, og når vi kører 1600 omdrejninger. Hvad værre er: Mislyden bliver værre og værre for hver time, vi sejler.

Undervejs lægger vi ind til en bro. Lader motoren køle af og undersøger, hvad der kan være galt. Vi strammer vibrations-dæmperne. Vi kan se, at der er tabt fedt ved noget, der ligner kardan-leddet mellem den vandrette aksel fra motoren og den skrå aksel ned til skruen, og vi kan se, at harmonika-membranen, der omslutter kardan-leddet, er slidt i stykker. Måske er det her, fejlen skal findes?

Vi beslutter at sejle videre. Forsigtigt. Helst helt frem til Epernay. For Epernay er en relativt stor by (27.000 indbyggere). Vi tænker, at i en sådan by må der være en marine-mekaniker eller en lastvogns-mekaniker.

Vi nærmer os den eneste havn i Epernay, Nautique de Epernay. I vores Fluviacarte står, at havnen kun kan tage skibe med en dybgang mindre end 1.60 meter. Men vi lader os ikke slå ud. Måske har de uddybet havnen for nylig? Måske har de ikke målt rigtig? Måske er der alligevel plads til os?

Yes! Der er plads. Vi lægger os uden på en brite fra Norwich. Havnekaptajn Bernard tager imod med store armbevægelser og inviterer os på en velkomstdrink i havnens bar. Det er verdens mindste marina. Ti både højest. Snarere otte.

Alligevel fører havnekaptajn Bernard sig frem som om, han er chef for en marina med 800 både. Vi forklarer ham, at vi har et motorproblem, og han tilbyder øjeblikkelig at finde en mekaniker. Hans første opringning giver negativt resultat. Mekanikeren har masser af arbejde og har hverken tid eller lyst til at tage en ny opgave ind. Bernard siger, at han har bedt mekanikeren spørge blandt sine kollegaer, og at snart vil en af disse ringe tilbage og påtage sig opgaven.

Logbog: Dagens distance: 75 kilometer. Sluser: 6 stk. Sejltid: 8.00 til 17.00 = 9 timer. Vejr: Gråt, tørvejr så længe vi sejler. Regnen starter præcis, da vi ankommer til Epernay (og fortsætter så i øvrigt i 24 timer derefter).