På farten igen. Franskmænd forstår ikke værdien af at bo ved vand
48° 57′ 0.6336” N 4° 21′ 10.1448” E
Tirsdag 7. juli, 2016
Vi prøver igen. Vi lægger ud fra kajen i Chalons en Champagne. Vi vinker til Lasse og Tianling, som med deres rygsække spadserer til den lokale banegård for at tage toget til Paris. Nellie fortsætter ombord på Ronja med farfar og farmor på nye eventyr gennem de franske kanaler. Planen er, at Lasse og Tianling efter nogle dage i Paris henter vores bil i Epernay og slutter sig til os andre – hvor vi end er til den tid.
En fiskehejre sidder på en gren blot 12 meter fra Ronja. Vi fortæller Nellie, at det er den hejre, hun kender hjemme fra Frederiksberg Have, som er kommet til Frankrig for at sikre sig, at hun har det godt. En slags lykke-hejre. Der vil følge os på den videre færd. Nellie ser skeptisk ud men er ikke totalt afvisende.
Da vi kommer til Vitry-en-Francois flyver en fiskehejre over Ronja. Der ser du, Nellie, din lykke-hejre er med dig hele vejen.
Lykke-hejren spille også med, da vi uden for Vitrys minimalistiske marina konstaterer, at vi absolut ikke har lyst til sejle ind og finde en ledig plads. Et skilt forkynder, at vanddybden er 1,60 meter (vi stikker 1,75), og der ligger i forvejen 10-12 både på, hvad der ligner 10-12 bådpladser. En amerikaner råber os an. Han ligger uden for selve marinaen og inviterer os til at lægge til uden på ham.
Det gør vi. Det amerikanske par har sejlet i Frankrig gennem 13 år, og netop i dag er ”the transmission” røget. Totalt kaput. Vi forstår på deres beskrivelse, at ”the transmission” er det samme som det kardan-led, der gik i stykker på vores båd for et år siden. Deres uheld var sket en kilometer fra havnen i Vitry. En hollænder var kommet forbi og havde taget dem på slæb. Det viste sig, at det var den samme hollænder, som vi dagen forinden havde brugt som sparringspartner overfor de franske mekanikere.
Dagens strækning har været smuk, øde og præget af det sædvanlige franske billede: Franskmændene har endnu ikke forstået kvaliteten ved at bo ved vand. De ”vender ryggen til”. De placerer ligegyldige marker, industrianlæg, lagerbygninger og bagsiden af deres boliger ned mod floden eller kanalen. Helt modsat Holland hvor alle haver, alle huse, alle panoramavinduer som en naturlig ting vender ud mod vandet, og hvor hollænderne måske nok har en bil ud mod gaden men mindst lige så naturligt også har en båd ud mod vandet.
Franskmændene har ingenting. Beliggenheden ved kanaler og floder vil i Frankrig om 10-20 år være de dyreste grunde til beboelse overhovedet. Men franskmændene har ikke opdaget det endnu. Det er formentlig kulturelt betinget. Noget med at floder og kanaler historisk har været betragtet som beskidte afløbskanaler for toilet- og industriaffald.
Måske man skulle begynde at købe op i franske flod-beliggenheder?
Logbog: Dagens distance: 32 km. Sejlet tid: 9.30 til 18.00 = 8 1/2 timer. Sluser: 8 stk. Vejr: Lummert. Men efter et par dage med regulær hedebølge er det befriende med temperaturer på ”kun” 29 og 30 grader og en beskeden regnbyge i ny og næ. Det lyner og tordner, men selv om vi kunne bruge en rensende tordenbyge, når den aldrig tæt på os.
Mange måder at åbne en sluse på. Én er at dreje et skaft, der hænger ned fra oven. Det aktiverer slusen
Hjertet står stille. Hjernen nægter at tro det. Motoren i stykker igen!
48° 57′ 0.6336” N 4° 21′ 10.1448” E
Mandag – July 6
Krasch! Krasch! Krasch! Hjertet står stille. Hjernen nægter at tro det. Vi får et chok, da præcis samme lyd fra motorrummet rammer os, som sidste år tvang Ronja i hænderne på franske mekanikere og afbrød vores sejlerferie, endnu inden første uge var omme. Vi er slet ikke i tvivl: Det er igen kardanleddet, det er galt med. Det har revet sig løs. Igen.
Vi ser for os, hvordan hele sidste års tragedie nu vil gentage sig. Nye mekanikere, ny ventetid, ny reservedel, ny reparation. Årets sejlerferie afbrudt. I år efter kun én dags sejlads. Øv, øv og atter øv.
Morgenen startede ellers med, at Per og Kirsten i kådhed over atter at være på vandet, stod tidligt op og startede motoren for at tyvstarte dagens sejlads, endnu mens resten af familien ligger og sover i agter- og hovedkahyt. Ronja når ikke ti meter ud i bassinet, før de skrækindjagende krasch-lyde fra motorrummet tvinger båden tilbage til kajen.
Da vi åbner ned til motorrummet ser vi et kaos af forvredent metal og løse bolte. Hele reservedelen har revet sig løs. Så meget for fransk mekanik.
Som et uventet varsel om, at vi måske alligevel er tilsmilet af lidt held, stikker skipperen på den hollandske nabo-båd hovedet op fra sin kahyt: ”Har I brug for hjælp? Jeg er dieselmekaniker.” Vi kniber os selv i armene – er vores nabo dieselmekaniker? – og forklarer ham, at vi gerne helt sikkert har brug for hans hjælp, men at vi først har en høne at plukke med en bestemt fransk mekaniker, som har brugt måneder på at reparere Ronja, kun for at hun bryder sammen efter en enkelt dags sejlads.
Per får fat i havnefogeden, en ung studerende, som er god til engelsk. Han bliver briefet og ringer op til Meca Max Service, og han sætter Alain Reinhardt ind i situationen. Katastrofe! Totalt alvorligt! Vi er i starten af en fortvivlende kort ferie. Helt uacceptabelt. Der må gøres noget straks. Tout de suite!
Sørme om ikke han stiller ved båden indenfor mindre end en halv time. Det har vi aldrig oplevet før.
Han farer ned i motorrummet og kommer snart op igen for – med havnefogeden som tolk – at berolige os med, at nok er det et problem, men det er ikke et alvorligt problem. Det kan løses. Reservedelen er intakt, men de fire (eller er det seks) bolte, som det nye og større kardanled er gjort fast med, har vist sig været for korte. Derfor har de vredet sig løs. At et større led kræver en stærkere fastgøring, behøver man ikke være mekaniker for at regne ud, skumler vi, men udadtil glæder vi os over, at katastrofen tilsyneladende kan begrænses til en enkelt dags reparation.
To mekanikere arbejder på sagen i syv timer. Voila. Nu kan I sejle igen. Alain Reinhardt bedyrer, at den nye reparation vil holde i mange år og tilføjer, at dagens reparation er at betragte som service. Uden beregning.
Ja, det manglede sgu da også bare. Eller ville det blive noget af en reklamationssag. Vi bider tænderne sammen, smiler anstrengt og takker ham for, at han var klar til hurtig udrykning. Indeni tænker vi: Fandens til lastvogns-mekaniker. Næste gang må vi gøre en ekstra indsats for at finde en mekaniker, der har forstand på skibsmotorer.
Vores hollandske nabo er flere gange i løbet af dagen ovre og kigge med, når de franske mekanikere er hjemme på værkstedet for at bore huller til længere bolte. Han er enig i, at problemet er mindre alvorligt end først antaget. Men han er ikke imponeret af deres faglige kunnen, og da vi sammen med ham besigtiger reparationen og tester motoren en times tid med gearet både frem og tilbage, så erklærer han, at det formentlig vil holde, men at det ikke er noget ”nice job”, de har leveret. Det kan selv vi se.
Bøjede metalplader vidner fortsat om morgenens kollaps. ”Garage-mekaniker”, vrisser hollænderen. Selv har han arbejdet med motorer og ingeniørarbejde i forbindelse med store floddrænings-projekter over hele verden.
Han stoppede med at arbejde for få år siden, og beslutningen om at gå på pension er den bedste, han nogensinde har truffet. Han og konen sejler nu seks måneder om året og tilbringer resten hjemme i Holland. Konen hvisker dog til os, at han har langt endnu, før han er nede i tempo. Han er stadig rastløs selv efter to år som pensionist.
EFTER: Man behøver ikke være mekaniker for at kunne se, at det stadig er en dårlig reparation
FØR: Et gys af for-vredent metal og løse bolte møder os i maskinrummet
FØR: Fransk håndværk. Hrmppf! Reparationen tog måneder. Efter én dag er problemet tilbage
Farvel til Epernay. På vej mod nye eventyr
49° 2′ 49.6348” N 3° 38′ 1.56” E
July 5, 2015
Vi har aftalt med monsieur Bernard, at vi sejler klokken 9.00: Han og kæresten er naturligvis nede og vinke farvel ved kajkanten. Han siger tut-tut som en færge, der lægger fra land, spiller op til Nellie og lader os forstå, at vi har været nogle helt særlige gæster. Javist. I en havn med sammenlagt tre overvintrende både har vi nok også betalt broderparten af hans løn gennem et helt år, tænker en kynisk nordbo.
Det bliver en super tur. For pokker, hvor er det en lettelse at vinke farvel til Epernay, som har ”bundet os” i næsten et år. Endelig er vi igen på vej. På vej mod nye eventyr. Hver dag noget nyt. Familien spinder. Motoren brummer behageligt. Det var værd at vente på. Den nye reservedel ser ud til at være pengene værd.
Logbog: Dagens distance: 40 km. Sejlet tid: 10.10 til 17.00 = 7 timer. Sluser: 8 stk. Vejr: Hedebølge. I dag kun op til 34 grader mod 36 grader fredag og lørdag.