Overraskelse: Pålidelige franske håndværkere?
43° 23′ 16.2492” N 4° 48′ 11.61” E
29. juli, 2015
Port Saint-Louis-du-Rhone: Vi kniber os selv i armene. Hvad sker der lige med de franskmænd? Samtlige håndværkere møder op til aftalt tid. Og så går det ellers tjept. Vi forklarer, hvad vi gerne vil have lavet, og de lover at fremsende tilbud på opgaverne inden for et par dage.
Motormanden slår en spontan latter op, da han åbner ned til motorrummet og ser det kardanled, som vi nu to gange har fået repareret oppe i Nordfrankrig. Hvad er der sket her, spørger han, da han har grinet færdig. Han mener ikke, det er en holdbar løsning, vi har fået lavet. Det tvivler vi ærligt talt også selv på, så vi beder ham udregne et tilbud på en helt ny installation. Ny reservedel. Ny installation.
Da vi senere på dagen modtager hans tilbud via mail, må vi igen knibe os selv i armene. Ny reservedel: 4.000 kroner. Arbejdsløn: 2.000 kroner. Fanden og Helvede. Hos garage-mekanikeren i Epernay kostede reservedelen 12.000 kroner, og den samlede reparation løb op i 23.000 kroner. Livet er en hård skole. Det gælder om at lære så meget som muligt undervejs. Så det gør vi.
Ved 10-tiden tager vi afsked med Ronja, overlader nøglerne til Florence på havnekontoret, og sætter Jørgens bil i gear med kurs mod Danmark med et par overnatninger i postkort-skønne Eguisheim i Alsace, hvor vi tager to overnatninger for at smage de skønne Alsace-vine, for at fejre Hannes fødselsdag og for at samle kræfter til den sidste dags køretur mod Danmark.
Ronja ved sit hjem for de kommende 11 måneder: Navy Service, lige på kanten til Middelhavet
Lykke: Mast og båd genforenet efter to år
43° 23′ 26.2492” N 4° 58′ 11.61” E
28. juli
Port Saint Louis du Rhone: Det er dagen for genforening. Efter i 2013 at have sendt Ronjas mast og bom fra Rouen i Nordfrankrig med en tysk vognmand til Middelhavet, skal det i dag vise sig, om masten stadig lader sig finde – eller om den i de mellemliggende to år er blevet borte eller er solgt til ophug.
Den er der! Den ligger allerforrest blandt samtlige master, den har havnens absolut laveste registreringsnummer, og Florence på havnekontoret kigger en ekstra gang, da hun ser, at den har ligget her i mere end to år.
Gensynsglæde: Yes. Masten er ikke sendt til ophugning, selv om vi har været længere undervejs ned til den, end vi aftalte med tyskeren og hans blokvogn
Navy Service viser sig at være et super bekendtskab. Selskabet har specialiseret sig i at tage både op og sætte både i samt sætte master på og tage master af. Hvis man derudover ønsker hjælp til eftersyn og reparationer, så ligger der på området en række mindre firmaer, som tilbyder deres bistand.
Vi får en tid til optagning klokken 16, får sejlet Ronja ud til optagningsstedet, og allerede 16.30 ligger hun solidt i et vinterstativ overvåget af videokameraer lige ved siden af havnekontoret. Perfekt.
Vi kontakter tre firmaer og beder dem møde os ved Ronja onsdag morgen mellem klokken 8 og 9. Det ene firma vil vi have til at reparere bovpropellen og give motoren et grundigt eftersyn. Det andet firma vil vi have til at sy en ny sprayhood og modificere cockpit-teltet, så det fungerer bedre under varme himmelstrøg. Det tredje firma vil vi have til at give et tilbud på glasfiberarbejde, rengøring, bundmaling og polering af fribordet.
Ronja er mærket af sin tur gennem små 200 sluser. Ikke meget. Men alligevel nok til at vi vil have gjort noget ved det. Fribordet har fået et par ridser, som forhåbentlig kan poleres væk. Kølen er mere medtaget. Den har forrest og helt nede i bunden fået skader i glasfiberen – helt sikkert fra den del af rejsen, hvor vi skrabede hen over kanalens beton-bund, fordi vandstanden var 40 centimeter under normal vandstand.
Kølen er medtaget. Den har forrest og helt nede i bunden fået skader i glasfiberen. Ét sted levede vanddybden ikke op til de lovede 1,80 meter