Alle skilte er på fransk. Alle sejlere er ikke-franske
48° 43′ 33.9132” N 4° 35′ 8.682” E
Onsdag 8. juli, 2016
Vitry-le-Francois, legeplads
Tidligt op. Ind og opleve Vitry-le-Francois. Vi starter med legepladsen ved rådhuset. Gynger, rutsjebane og hinkeruder. Enkelt, men lige hvad Nellie har lyst til. Da vi passerer de åbne vinduer i rådhuset – en pragtstykke af et klassisk palæ – ser vi, at der i flere kontorer står skrivemaskiner. Sådan nogle analoge, gammeldags, mekaniske apparater fra forrige århundrede. Vi ser også computer-skærme. Men alligevel. Skrivemaskiner i 2015? Suk.
Vi spiser croisanter og drikker kaffe på en café. Køber Lego Friends, en langærmet trøje til at beskytte Nellie mod myggestik og for en sikkerheds skyld også ekstra børneplaster, da dette har vist sig at have en stærk psykologisk virkning mod kløende myggestik. Især børneplaster med flyvemaskiner på.
Vi bryder op klokken 14. Der er ret meget vind. Men vi er vel en sejlbåd, skabt til de brølende oceaner. Vi siger farvel til vores amerikanske naboer og ønsker dem held og lykke med kardan-akslen. På en eller anden måde fornemmer vi, at vores egen historie med en ødelagt kardan-aksel og mange måneders traumatisk bøvl med franske mekanikere ikke beroliger dem. Nogle gange skal man bare lade være at blafre med egne erfaringer, selv om de er relevante.
Nu gælder det Canal entre Champagne et Bourgogne. 224 kilometer med 114 sluser og en næsten fem kilometer lang tunnel undervejs. Tidligere hed kanalen ”Canal entre Marne et Saone”. Men et kvikt hoved på et turistkontor har formentlig fået den idé at omdøbe kanalen til noget med champagne og bourgogne, så nu hedder den så det – selv om det fra Vitry er slut med champagne-dyrkningen, og at vi i den anden ende ikke møder en eneste bourgogne-mark. Det hele er stillestående bondeland. Korn og køer.
Konsekvente er franskmændene ikke. Det gamle navn, ”Canal entre Marne et Saone”, optræder fortsat på langt de fleste skilte langs kanalen – skilte der ét hundrede procent er skrevet på fransk. Alle oplysninger. Alle instruktioner. Alle brochurer om kanalen. Alt er på fransk. Kun fransk. Galimatias.
Franskmænd kunne ikke drømme om selv at sejle på kanalerne. Nå ja, bortset fra en enkelt eller to. Det lader de os andre om at gøre. Amerikanere, australiere, briter, tyskere, belgiere og især hollændere bemander de franske floder og kanalers flåde af ombyggede pramme, specialbyggede flodbåde, overdådige motorsejlere og kastrerede sejlbåde – deriblandt en enkelt fra Danmark. Vi møder – stort set – ikke sejlere fra Frankrig.
Om det derfor ville give mening at lave skilte, der kommunikerede på engelsk eller tysk? Ja, det da ved Gud. Men det kunne franskmændene ikke drømme om.
Vi sejler til Orconte og lægger til ved en stump kaj omgivet af kornmarker, træer, lystfiskere og fuglesang. Den eneste anden båd ved kajen er vores venner fra Storbritannien. Et ungt par – på orlov med deres to børn – dejligt, Nellie er blandt venner og tilbringer aftenen med Bertie og Elisa.
Logbog: Dagens distance: 14 kilometer. Sejlet tid 14.00 til 17.30 = 3 ½ timer. Sluser: 6 stk. Vejr: Efterårsagtigt. Vi vågner op til blade, der drysser ned fra træerne. Vinden er kold. Himlen er grå. Hedebølgen er blæst væk. Tilbage til normale tilstande?
Ville det være en hjælp, hvis skilte var på engelsk? Ja, for det er stort set kun udlændinge, der sejler på floderne og kanalerne
Mekanisk sluse. Man river opad i det blå rør, når man vil have slusen til at gå i gang. Simpelt. Og ganske tit virker det
På kanalsejlads i Holland
53° 19′ 51.6972” N 6° 55′ 28.056” E
Efter at have tilbragt et par dage på den tyske ø Norderney sætter vi kurs mod Delfzilj. Byen valgte vi, fordi det herfra er muligt at sejle på kanaler via en såkaldt højmasterute gennem Holland.
Fem dage – inklusive to overliggerdage – tog det os at sejle fra Delfzilj til Ijselmeer. Vi passerede 49 broer og 5 sluser. Det fungerede perfekt. Broerne går bare op, når vi nærmer os. Som hovedregel. Nogle gange kalder vi via VHF. Ved enkelte broer opkræves der bropenge – 5 euro som lægges i en træsko, der hænger i en fiskestang, som brovagten sænker ned til os.
På vores vej passerer vi den ene idylliske hollandske by efter den anden. Husene er placeret med velplejede haver ud mod kanalen. Blomsterne står i fuldt flor, og ved kanten ligger båden fortøjet. Den mest interessante by var dog Groningen.
-
- Every home has a boat
-
- In Holland you show your best to the waterside
Farvel til Danmark. Eventyret venter forude
55° 2′ 23.082” N 10° 40′ 23.3076” E
5.-9. juli 2012
Det er fem dage siden, Ronja forlod sin faste hjemhavn i Thurø Bund.
Lasse, Tianling, Nellie, Emilie og Molly tog afsked med os på kajen, da vi forlod vores faste bådplads gennem fire år. Underligt at Ronja måske aldrig skal tilbage dertil.
Afsked fra Thurø bund. Måske vender Ronja aldrig tilbage men bliver ude i verden?
Efter et kort stop i Marstal med besøg på båden af Hanne og Ebbe var vinden gunstig for Kiel. Ti sekundmeter fra nordøst, og 35 sømil senere anløber vi Düsternbrook Marina i Kiel.
Vi kigger på Kiel og benytter en overliggerdag til rengøring og småreparationer på båden samt indkøb af søkort.
Søndag morgen tager vi igennem slusen til Kielerkanalen sammen med 10 andre lystsejlere og et kæmpe containerskib. Det er lidt skræmmende at være i samme sluse med så stort et skib.
Tungen lige i munden. Godt nok er Kieler-kanalen relativt bred. Men det er de store lastskibe også
Hver halve kilometer får vi at vide, hvor mange kilometer vi er nået ad kanalen
Kielerkanalen er 100 kilometer lang og lavet med tysk præcision med kilometeranvisning på brinken for hver halve kilometer. Selv om kanalen som sådan er ret kedsommelig at sejle på, nyder vi det gode vejr og det faktum, at vi nu er på vej ud på de store verdenshave.
Efter et kraftigt tordenvejr, hvor vinden når op i 16 sekundmeter anløber vi Bruntsbüttel efter 8½ times sejlads for motor. Her er der en lille marina, som ligger lige før slusen ud i Elben. Fra vores kajplads følger vi strømmen af kæmpeskibe, der skal igennem slusen både dag og nat.
Brunsbüttel virker forstemmende. Store anlæg langs kanalen med olietanke og kemiske fabrikker fortæller, at her er et af den petrokemiske industris brohoveder i Europa. På kanten af marinaen ligger en lille restaurant, “Torhaüschen”. Den har tre palmer vajende fra store urtepotter. Vi nærmer os syden?