Italiens dårligste havn: Santa Maria Del Leuca

Italiens dårligste havn: Santa Maria Del Leuca

Posted on May 13, 2018

39° 47′ 45.7368” N 18° 21′ 40.8276”

13. maj 2018

Endelig er vi nået til landets ende. Allerede de gamle romere kaldte Santa Maria di Leuca for ”De Finibus Terrae”, hvilket netop betyder landets ende. Vi har nået den yderste del af hælen i den italienske støvle, der hvor videre sejlads mod øst uvægerligt vil bringe dig til enten Grækenland eller Albanien. Vi vælger – i første omgang – Grækenland.

Havnen i Santa Maria di Leuca er elendig. Det er den mest urolige havn, vi nogensinde har ligget i. Kraftige moler er opført men tilsyneladende har myndighederne glemt at tage en ingeniør med på råd, for enhver bølge på det ioniske hav forplanter sig til en uro af den anden verden inde i havnebassinet. Ronja hopper og danser. Det rykker i klamperne, det klaprer i rig og skabslåger, og vi er flere gange tæt på at falde ud af køjen. Fandens til havn. Og havnekontoret er helt uvillig til at lade os skifte til en af de mere rolige pladser i bassinet – ”de er forbeholdt store både”, får vi at vide. Og dem kommer der så ingen af, mens vi er i havnen. Øv. En gennemført elendig havn. Nul stjerner ud af fem.

Velkommen til Italien. Mussolini pressede på for, at europas største akvædukt skulle afsluttes med et vandfald, et monument og en 300 trins trappe. Et par gange om året lukker man stadig vand ud gennem monumentet

Når det er sagt, så er byen ganske interessant. Vi ser et af Mussolinis prestigeprojekter, en akvædukt, som ender i et vandfald og en trappe med 300 trin, som en slags respektindgydende portal til Italien. Vi ser stribevis af klassiske villaer, som får en til at tænke, at det var her de romerske senatorer i Cæsar-tiden tog ud og holdt sommerferie, men selvfølgelig var det ikke det for de palæer, vi ser i dag, har nok højest tre hundrede år på bagen. Vi overværer uforvarende en italiensk begravelse. Og vi ser en lang række ejendommelige installationer langs kysten, hvor driftige forretningsfolk har kompenseret for de manglende strande ved at bygge metalstativer ovenpå kystens lava-klipper og derpå belægge metalstativerne med træplanker. Og på disse står nu solsenge og parasoller på rad og række i hundredevis parate til solhungrende turister fra Norditalien. Strande af træ.

Strandsenge uden strand. Når man ikke har en sandstrand, så bygger man et fundament for solsengene af metal og træ

Paven fik opført en skulptur efter sit besøg i Santa Maria di Leuca i 2008. Det er paven til venstre

 

Varazze – dyr og småkedelig

Varazze – dyr og småkedelig

Posted on Sep 28, 2016

44° 21′ 14.5584” N 8° 34′ 6.5028” E

September 28, 2016

Vi er i Varazze. Checket havn. Eksklusiv havn. Her er prisen 67 € for en nat. Havnen er omkranset af moderne bygninger med restauranter, skibsmæglere, modebutikker og maritimt luksuslegetøj.

Byen ligner Loano med en lang strand opdelt i private småstykker med udlejning af solsenge og så en meget lang indkøbsgade i næste geled parallelt med stranden.

Byen virker slidt. Havnens wifi virker ikke, og som helhed kan Varazze slet ikke matche Loanos livgivende charme og umiddelbarhed. Vi sejler videre næste morgen.

Varazze Italian riviera

Varazze set fra havet. Smuk ser den ud. Men vælg hellere Loano

Sjovt at kigge indenfor i Monaco men fri os for at bo der

Sjovt at kigge indenfor i Monaco men fri os for at bo der

Posted on Sep 20, 2016

43° 44′ 13.0308” N 7° 25′ 42.2004” E

September 20. – 2016

Hvad gør man, når 40.000 indbyggere og et masse turister skal bo på kun 197 hektarer? Man stabler dem. Man sørger for, at der i flere kælderetager er gennemkørselsveje og parkeringspladser. Man sørger for, at der over kælderetagerne er flere etager med indkøbsgader, og at der i de øverste 20-30 etager er boliger.

Det kræver planlægning, og det er de helt åbenlyst gode til i Monaco. Lidt som i Hongkong. I Monaco har de blot endnu flere Ferrarier i gaderne og endnu flere marmorfliser på fortovene.

Vi valgte at ignorere lilleputstaten, da vi passerede den under vores fransk-italienske odysée. Et par dage senere tog vi dog et smugkig på fyrstedømmet, da vi var på vandretur fra Menton.

Det er sjovt at besøge Monaco. Men det bliver aldrig et foretrukket mål for os. Allerede når du ser Monacos havn, får du samme fornemmelse som i St. Tropez – at alt handler om facade, alt handler om at fremstå så prangende som muligt, alt handler om at lefle for dem med flest penge. Alt i havnen er indrettet efter at tilgodese kun multimillionær-yachter.

Det er der intet forkert i. Monaco sender et signal om, hvordan havnen ønsker at blive oplevet. Det er der givet mange, der kan lide. Vi kan ikke.

 

 

Monaco skyline french riviera

Monaco set fra havet. Europas Manhattan siger nogle. Nå ja, nok ikke helt

 

vand sport Monaco

Smart i Monaco. Mennesket øver sig i at gå på vandet….

vandsport fald Monaco

… det er som bekendt ikke let. Hovmod står for fald 🙂

Monaco søside Middelhavet

Monaco er set fra havet en blanding af nyt og gammelt

Middelhavets største joke: Ja, vi har internet

Middelhavets største joke: Ja, vi har internet

Posted on Sep 17, 2016

43° 42′ 31.1184” N 7° 20′ 14.6688” E

September 17 – 2016.

Do you have wifi”? (Husk i Frankrig udtales wifi ikke waifai, men weefee).

Yes, we have wifi. And occasionally it even works.” Sådan svarer havnekaptajnen i Beaulieu-sur-mer, når man spørger, om der er wifi i havnen. Og sådan svarer andre sandfærdige havnekaptajner.

De mindre sandfærdige havnekaptajner – og de er i flertal – udskriver blot med rutineret selvhøjtidelighed en kode til internettet. Værsgo´, hr. Her er deres særlige adgangskode til internettet.

Det er den største joke i Middelhavet. Franske havne – og indtil videre også en del af de italienske havne – har slet ikke wifi.

Det er kejserens nye klæder – det der eventyr af den danske eventyrdigter, H.C. Andersen, om to svindlere, som sælger kejseren et sæt nye klæder, der er så enestående, at kun de, som dur i deres job, kan se klæderne, medens de, der ikke dur i deres job, ikke kan se det.

Ingen tør indrømme, at de ikke kan se klæderne, for da ville de jo være dumme, så alle klapper i hænderne og siger, at kejserens nye klæder er fortryllende. Det hele afsløres, da kejseren viser sine nye klæder frem under en procession gennem byen, og en lille dreng siger: ”Jamen, han har jo ikke noget på.”

Fransk og italiensk havne-wifi er lavet af samme stof.

Du styrter rundt i havnen med din computer eller din mobiltelefon. Du sætter dig helt op på havnekontorets dørtrin. Enten er der ikke noget overhovedet. Eller også er det så svagt, at det kan være lige meget.

På stående fod kan vi kun komme i tanker om to havne, hvor der har været et velfungerende wifi. Det var i Nice, Frankrig, og i Loano, Italien. Hatten af for Nice og Loano.

Hvad er det med de franskmænd? Og italienere? Kom dog med ind i det aktuelle århundrede. Etabler et wifi, der virker! Man kan i dag få wifi i et fly ti kilometer over jordens overflade. Man kan få wifi i tog. Man kan få wifi på en café. Skulle man så ikke kunne etablere wifi i en havn?

Come on. Vi betaler rask væk 30, 40 € eller i Italien ligefrem det dobbelte

for en overnatning inklusive wifi. Få det til at virke! Tak.

Gode råd søges: Er der nogen, som, mens vi venter på, at franske og italienske havne indser, at de er involveret i et kæmpemæssigt svindelnummer, kan give mig et råd om, hvordan jeg får en stabil tilgang til internettet? Er der en eller anden dims, jeg kan købe til mit skib, som gør mig uafhængig af havnenes såkaldte wifi? Jeg har spurgt Orange, og de solgte mig et abonnement med adgang til alle selskabets egne hotspots. Det var ikke meget værd.

Svar imødeses med taknemmelighed.

 

 

I skyggen af et attentat: Nice er fascinerende – ”Je suis Nice”

I skyggen af et attentat: Nice er fascinerende – ”Je suis Nice”

Posted on Jul 29, 2016

43° 41′ 37.2156” N 7° 17′ 17.0772” E

29. juli, 2016

Nice: Kun når man er fire år som vores barnebarn, Nellie, kan man i Nice – to uger efter det forfærdende attentat 14. juli – spørge, om dette er et sted, hvor man køber bamser og blomster.

Mindestedet efter de 84 tilfældige mennesker, der blev mejet ned af en åndsformørket ISIL-terrorist i en tung lastbil på Bastille-dagen i Nice, er for os, der er ældre end fire år dybt, dybt, dybt ind i hjertet gribende og knugende.

Blomster, bamser, fyrfadslys, digte, mindeord i overvældende mængder fremprovokerer en indædt lyst til at stå bag franskmændene og fortælle dem, at deres sorg er vores, at vi er fælles med dem i deres opgør mod terror.

Je suis Nice”.

Nice er en fortryllende by. Kosmopolitisk. Rig. Varieret. Energisk. Præget af kunst, kultur og arkitektur fra dengang, det europæiske aristokrati satte hinanden stævne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Her er flere flotte bygninger, flere museer, flere legepladser og mere liv i gaderne end i nogen anden by langs den franske Middelhavs-kyst.

Lige netop i år, sommeren 2016, er det imidlertid svært, at gøre andet end at lade billederne fra mindesmærket efter den fatale Bastille-dag tale.

 

Nice Promenade d'anglais terror mindesmærke

Også på selve promenaden bliver der lagt blomster, mindeord og tøjbamser

Fakta: Efter at have dvælet ved mindet om ofrene fra 14. juli-attentatet følger her nogle faktuelle sejlerinformationer: Nice er en relativt billig havn: 30 € pr nat. Lidt billigere end Cannes: 34 € pr nat.

Vores erfaring er, at hvis du i de store byer søger ind i de gamle havne – Vieux Ports – så er det prisen. Prisen stiger, når du går ind i mindre havne, som Marina Baie des Anges mellem Nice og Antibes. Her giver du 48 € pr nat uden overhovedet at få mere for pengene.

Derfor: Gå efter Vieux Ports, når du har behov for at opsøge en havn med indkøbsmuligheder, sanitære faciliteter og kulturtilbud ud over det, du kan få på gratis ankringspladser i bugterne.

Nice marina Ronja Frankrig

Ronja spiser kirsebær med de store. Bemærk at nu parkerer vi båden, som vi vil. Stævnen ind først – uanset hvad franskmændene gør og synes

Tag aldrig et nej for et nej – når det gælder havnepladser

Tag aldrig et nej for et nej – når det gælder havnepladser

Posted on Jul 26, 2016

43° 35′ 2.1804” N 7° 7′ 41.7288” E

26.juli 2016

Antibes kunst havet

Antibes er en dejlig by. Overskuelig – med strande, gode museer, restauranter og et umiskendeligt maritimt præg

Antibes: Kvinden bag skranken svarer hovedrystende: ”I må forstå, at det, i spørger om, kan ikke komme på tale. Vi lejer ikke bådpladser ud på måneds- kontrakter i juli og august. Vi lejer ud for én dag ad gangen, højest to dage, og så kan I komme og spørge, om I kan leje en dag mere. Sådan er reglerne.

Kvinden bag skranken har en mimik, der lader os forstå, at vores forespørgsel tager prisen som månedens mest tåbelige.

Det er jo ikke havnens pladser. Det er de enkelte ejeres. Vi kan ikke vide, hvornår ejeren kommer tilbage og skal bruge pladsen selv.”

Kvinden sidder bag skranken på havnekontoret i Port Vauban, Antibes’ kæmpe-havn, der efter sigende er Europas største marina med mere end 1700 bådpladser, herunder en milliardær-kaj for de lystsejlere, der ikke kan nøjes med to eller seks ansatte besætningsmedlemmer, men som har 40 eller i et enkelt tilfælde 60 besætningsmedlemmer.

Vi havde spurgt kvinden, om vi kunne få en plads til vores sejlbåd Ronja i en måned eller mere, mens vi var hjemme i Danmark. Det kunne vi åbenbart ikke. Der er regler. Og hvor var vi henne, hvis ikke regler bliver fulgt?

Vi forlader havnekontoret slukørede. Vi tænker, vi igen er stødt ind i den der franske arrogance, hvor visse embedsmænd har et større behov for at vise, hvem der bestemmer, end de har interesse i at finde en løsning med kunden.

Ikke desto mindre: Vi SKAL vi til Danmark den 2. eller 3. august, og vi KAN tidligst være tilbage i Sydfrankrig den 12. september. Problemet skal løses.

Vi sætter os på stamcafeen, Felix, som har en acceptabel wifi og en hæderlig hvidvin, og så sender vi en byge af mails til havne og værfter langs Rivieraen – fra Cannes i vest til Menton i øst.

Vi vil helst have Ronja til at ligge i vandet fra 2. august til 12. september. Men vi er desperate nok til at lave en samlet aftale for hele vinteren, herunder at få båden taget på land, hvis havnene i øjeblikket ikke har plads i vandet.

De hurtigste svar får vi fra dem, vi opsøger personligt. Tre værfter/bådværksteder i Antibes har hver især en kran stor nok til at løfte Ronja op af vandet. Alle tre er virkeligt imødekommende over for vores problem. En enkelt siger dog lige ud, at de kan tjene flere penge på at udnytte deres havneområde til klargøre af både end til at have vores Ronja stående i vinterhi. Fair nok.

Et andet bådværksted tilbyder at tage Ronja på land og opmagasinere hende i et hjørne af deres havneområde frem til april, otte måneder, for 52.000 kroner. Et værft tilbyder at hive Ronja på land, tage masten af hende og transportere hende ind i landet, hvor de har en oplagringsplads. Pris: 57.000 kroner.

De må have spist søm. På de vilkår skal vi ikke have Ronja på land.

Så begynder svarene at tikke ind på mail. De mest professionelle er de fire havne, der indgår i fællesskabet Riviera Ports – Cannes, Nice, Golfe-Juan og Villefrance. De kvitterer straks med en standardmail om, at de har modtaget min mail, og at de vil svare på spørgsmålet indenfor 48 timer.

Det gør tre af dem. Nice tilbyder at dække en del af perioden. Cannes og Villefrance melder pas men sætter os på venteliste. Golfe-Juan hører vi ikke fra. Det samme gælder seks-syv andre marinaer. De svarer simpelt hen ikke. Ikke med en linje.

Og dog. Én havn svarer. Den mest overraskende af dem alle.

Egentlig havde vi fået mundtligt afslag fra Port Vauban, men da vi sad og skrev mails, så sendte vi alligevel også Port Vauban en mail.

Og minsandten! Port Vauban svarer ja, de har en plads til Ronja fra 2. august til 12. september.

 Hurra for Port Vauban! Havnen i Antibes er tilbage i førerfeltet. Vi kvitterer med et ja til betingelserne og lover at være der 2. august

Og hvad lærte vi så lige her? Vi lærte, at den ene hånd på et havnekontor ikke nødvendigvis ved, hvad den anden hånd laver. Et afslag fra én medarbejder, kan blive til et lykkebringende tilsagn fra en anden. Tag aldrig et nej for et nej – når det gælder havnepladser.

Eftertanke: I de fire år, vi har været på vej ud i verden med Ronja, har mange spurgt, om det ikke er svært at få afsat vores båd, når vi er hjemme i Danmark og arbejde. Tværtimod. Det har været nemt. Nemt i Holland. Nemt i Nordfrankrig. Nemt vest for Marseilles. Den franske Riviera viste sig at være lidt sværere og noget dyrere. Men alligevel: Også her kunne en løsning skabes på kort tid.

Man betaler for det. I vores tilfælde 1082 € for 40 dage i højsæsonen. Men som sagt: Vi skulle hjem til Danmark 2. august.

Super yacht Katara Antibes

Vores “nabo” i Antibes: Lystyacht “Katara” er 124 meter lang, har en besætning på 60 mand og er ejet af emiren af Quatar. Pris: 300 mio. $

Super yacht shining

Der spules, skrubbes, gnubbes og poleres. Ansatte på milliardær-yachterne rengør konstant, når yachten er i havn og ejeren er væk

Antibes marina france

Antibes er yacht-industriens europæiske hovedstad. Her kan du købe en milliard-båd, få hyre som matros, få syet uniformer til din besætning 🙂

 

 

 

 

 

Cannes slår Saint Tropez med adskillige længder

Posted on Jul 19, 2016

43° 33′ 10.2492” N, 7° 1′ 2.5284” E

July 16, 2016

Cannes havnefront Frankrig

Havnefronten i Cannes udstråler mangfoldighed. Store både, små både. Her føler Ronja sig hjemme

Luften er tyk af helikoptere over Saint Tropez og Cannes. Som flittige insekter arbejder de sig summende frem og tilbage mellem byerne med lejlighedsvise afstikkere ud til de store lystyachter, der har egen helikopterplatform. Det virker som om, der især er en tæt morgen- og fyraftenstrafik af folk, der skal til og fra job fra villaen eller lystyachten i Saint Tropez, Cannes eller Nice.

Men hvad ved vi om det? Ronja har ingen helikopterplatform på agterdækket. Ved nærmere eftertanke har Ronja ikke engang et agterdæk. De mange helikoptere giver en fornemmelse af business-aktivitet, men de understreger også den stemning af eksklusivitet og ekstravagance, vi har bevæget os ind i med anløb til Saint Tropez og Cannes. Havnen i Saint Tropez gav os ly under knap tre dages sommerstorm med op til Beaufort 8 i vindstødene, og nu har vi ligget foreløbig tre dage i Cannes.

Saint Tropez yachts France

Saint Tropez: Balancen mellem tilrejsende luksus og selve byen er skæv

Af de to byer foretrækker vi Cannes. Der er fællestræk ved de to byer. Men Cannes vinder suverænt i den sammenligning. Hvorfor? Fordi der er en rarere stemning i Cannes. Cannes er ikke så forskruet, så forloren, så hysterisk som Saint Tropez. Det er som om, Saint Tropez ingenting er i sig selv, men at den snarere definerer sin egen værdi i de ting, den trækker til sig udefra – de store lystyachter, de talstærke mærkevarebutikker, de kendte og de rige.

Sådan har det vist været i mange år. Da man efter anden verdenskrig skulle genskabe den krigs-skadede by, var man bevidste om, Saint Tropez skulle dyrke et særligt ry som legeplads for de kendte. Errol Flynn kom til byen, Jean Cocteau, Anaïs Nin og i 1956 også Brigitte Bardot. Dermed var det særlige image på plads.

Det image dyrkes stadig. Turbåde sejler rundt med turister og udpeger de kendtes villaer. De store luksus-yachter får plads allerinderst i den gamle havn, så vi alle forstår, at her er den virkelige attraktion ved Saint Tropez – et smugkig ind i de ufatteligt riges verden. Turist-fædre og -sønner spadserer da også langs kajen og diskuterer, hvordan det ville være blot at arbejde på en af de enorme yachter.

Saint Tropez kysten vandretur

Denne vandre-tur skal du prøve. Turistkontoret fraråder den. “Den er for lang. Kør hellere i bil”. Men det er en enestående naturoplevelse.

Anderledes er det i Cannes. Her er byen større og kan bedre rumme alle ekstremerne. Her er også luksus-yachter, men de ligger ved den yderste mole og er blot ét af mange elementer i byens havn. Her er også turister, men byens størrelse sikrer, at det fortsat overvejende er en fransk by. Her er også internationale mærkevarebutikker, men de overskygger overhovedet ikke de mange, lokale specialforretninger med oste, patéer, brød, isenkram, frugt – for slet ikke at tale om antikmarkederne og det daglige, helt overdådige, fødevaremarked, Marché Forville.

Saint Tropez strande Frankrig

En af Saint Tropez’ strande, Les Salins. Den ligger langt fra byen men fås ikke meget bedre

Så med mindre du lige står og mangler en Gucci-taske som det første, når du anløber havn, så gælder det også indkøbsforholdene, at de er bedst i Cannes – blandt andet med et par gode supermarkeder tæt på havnen. Det bedste, vi selv oplevede i Saint Tropez, var en fabelagtig smuk vandretur på en smal klippesti rundt om halvøen fra Saint Tropez og ud til de store strande Les Salins og Pampelonne. Turen er mega-lang, der er mulighed for svømmeture undervejs, men tag rigeligt vand med hjemmefra.

 

Saint Tropez luksus marina

Vulgært? Helt ærligt, ja. Saint Tropez lader de gæstende luksus-yachter “skygge” for byen, som om tilrejsende rigmænd er byens egentlige attraktion

Cannes marina luksusbåde

Cannes har også sin andel af de store lystbåde. Men de får ikke lov at besætte den centrale, gamle del af havnen som i St. Tropez. Det kan vi lide

Cannes marked grøntsager

Overdådigt, fristende, lækkert. Cannes har et dagligt marked, hvor friske grøntsager, fisk, tærter og oste udbydes til priser, der ikke er specielt billige men alligevel konkurrencedygtige med supermarkederne

Fakta: En havneplads til Ronja i Saint Tropez: 59 € pr nat. En havneplads i Cannes: 34 € pr nat (med bedre faciliteter). En pizza Calzone i Saint Tropez: 18 €. En pizza Calzone i Cannes: 15 €. Saint Tropez har et lille men ganske interessant museum for moderne kunst. Det hedder l’Annonciade og entréen er 6 €.

 

Spar havnepengene og gå direkte efter stranden

Posted on Jul 17, 2016

43° 0′ 3.6612” N, 6° 13′ 18.0048” E

July 8, 2016

Porquerolles strand Frankrig

Min sjæl, hvad vil du mere? 

Se det lige for dig: En blød solseng under et kæmpestort, skyggefuldt fyrretræ. En flaske koldt vand inden for rækkevidde, en krimi i hånden. Solsengen er adskilt fra det azurblå vand af ti blot meter perfekt sandstrand, og ti skridt til siden ligger en lille restaurant og lokker med dagens menu til frokost.

Stedet er Porquerolles. Den største af fire øer i øgruppen Îles d’Hyéres, et pænt stykke øst for Toulon. Porquerolles er en blanding af et Caribisk ø-paradis, fristaden Christiania i København og en kaserne. Øen tilbyder enkel ferie til skyhøje priser.

Porquerolles by blev bygget for blot 100 år siden af det franske militær. Komplet med fort, kirke, officersboliger, kaserne og træningsbaner. I dag er alle bygninger overtaget af civilister – cykeludlejere, isvaffel-sælgere, grønthandlere, bådreparatører og restauranter for enhver pengepung. Samlet er der skabt en afslappet, alternativ charme, som midt i juli får et ekstra tilskud i form af en ugelang jazz-festival.

Øens omdrejningspunkt er de mange sandstrande. Nogle har stenstrand, andre har den fineste sandstrand. Alle har sandbund i badevandet, som i øvrigt er fint adskilt fra de mange sejlere, der ligger for svaj ud for strandene. Turister til fods og på cykel tramper dagen lang askillige kilometer på vej til og fra strandene. Det kan være en varm tur, men turen er stærkt formildet af den fortryllende duft af tørre fyrrenåle og frisk saltvand.

Plage de Notre Dame har ry for at være den smukkeste af strandene. Plage de la Courtade ligger tættere byen. Vi kan dog bedst lide Plage d’Argent – for det er den eneste, der har sin egen restaurant, ordentlige toiletter og udlejning af solsenge.

Fakta: Porquerolles er latterligt dyr. Udbud og efterspørgsel er helt ude af balance. En overnatning i havnen, som har få og ringe faciliteter, kostede 50 € for Ronjas 11 meter, hvor vi er vant til at betale 35 € pr nat. En frokost-menu på restaurant kostede 24 € for en enkelt ret, hvor vi er vant til at kunne få både to og tre frokostretter for 19 € i andre havne. Bageren er dyr. Supermarkedet er dyrt. Alt er dyrt.

Et godt råd: Spar havnepengene og brug øens mange bugter til overnatning. Tag forsyninger med hjemmefra.

Plage Notre Dame Porquerolles strand

Plage Notre Dame. En øde idyl – uden restaurant

Strand Porquerolles

Fyrretræet er et skønt træ. Skygge, duft og tørhed

Plage Notre Dame vandretur Porquerolles

Skippers kone på vej mod Plage Notre Dame. Igen med fyrretræer som fin kulisse

Byer skal have sjæl – ellers sejler vi videre

Posted on Jul 17, 2016

43° 7′ 14.82″ N, 5° 48′ 15.79″ E

July 7, 2016

Franskmænd har det svært med navnet på vores båd, ”Ronja”. I Sanary-sur-mer har vi på forhånd meldt vores ankomst via mobiltelefon, men da vi træder ind på havnekaptajnens kontor, er der ingen genkendelse, da jeg staver til ”Ronja”.

Den, der har taget imod telefonen, har skrevet vores navn ned som ”Oneyeah”. Kendskabet til Astrid Lindgrens forfatterskab generelt og Ronja Røverdatter specielt er ikke stort i Sydfrankrig.

Til gengæld er Sanary-sur-mer et særdeles fint bekendtskab. Den er naboby til den mere kendte by, Bandol. Men vi bilder os ind, at det er en mere helstøbt by. Den er smuk på den der Provence-måde med beige, okkergule, hvide, støvede bygninger afbrudt af skrappe grønne eller blå skodder for vinduerne. Byen har fiskeri, dagligt fiskemarked, smuk natur, befriende få mærkevarebutikker og en glimrende strand. Der er sådan lidt ”Folk og røvere i Kardemomme by” over den. Med tårn og det hele.

Byen har sjæl. Man fornemmer, at der er liv, også når turisterne er rejst hjem. Byen har kulturelle, arkitektoniske, historiske, erhvervsmæssige og landskabsmæssige værdier, der ikke skvatter sammen i perioder, hvor kun de faste beboere er tilbage.

Den slags – at en by har sjæl – er ingen given ting på disse kanter. Nogle dage senere anløber vi Cavaliere-sur-mer, som i den grad skuffer. Fin havn, gode faciliteter, alt er nydeligt. Men Cavaliere-sur-mer er åbenlyst en by, der lever og ånder med turismen og ikke meget andet.

Tæt på havnen er opført et helt nyt forlystelseskvarter bestående af 20-30 restauranter og natklubber plus en enkelt karussel. Der festes til langt ud på natten, men det er svært at forestille sig byen som andet end en spøgelsesby, når strandturisterne er rejst hjem.

Sanary-sur-Mer fiskejolle

Sanary-sur-mere sætter en speciel ære i at bevare de gamle sejljoller

Sanary-sur-Mer både i havnen

Sanarys havn strutter af livskraft og farveglæde…

Sanary-sur-Mer både i havnen

…derfor bringer vi lige et ekstra billede

Lyder vi, som om vi er mavesure over at have fortøjet Ronja midt i et blinkende diskotek? Tja, det spiller nok også ind.

Paradis på jord – Calanque de Port-Miou

Posted on Jul 11, 2016

43° 12′ 20.16″ N, 5° 30′ 55.01″ E

July 5, 2016

Indtil denne dag anede vi ikke, hvad en Calanque var. Det ved vi nu. Og vi er begejstrede.

En calanque er en bugt eller – i den mest spændende udgave – en snæver og dyb fjord, som skærer sig ind i et klippelandskab, så siderne er nærmest lodrette og kan være op til 100 meter høje. Når man er inde i en sådan calanque, føles det lidt som at sejle i en katedral. Andægtigt kigger vi op og på de stejle klippesider, nyder duften af fyrretræer og lytter til cikadernes hymne.

Vi sejlede ind i dem alle, lige fra de første dukkede op nogle sømil efter Marseille. Efter at have tjekket dem alle, valgte vi at slå os ned i – synes vi selv – den aller mest charmerende: Calangue de Port-Miou.

Enkelte calanquer er småkedelige, ikke meget andet end en bred vig med en stump strand i bunden. Men jo tættere vi kommer på byen Cassis, bliver calanquerne dybere og mere karakterfulde. Først Sormiou, derpå Morgiou og senere Calanque d’En-Vau og Calanque de Port Pin. De er på hver deres måde spændende. Men ingen kan måle sig med Calanque de Port-Miou.

Calanque Middelhavet Frankrig

I det forreste “rum” er der plads til 20-30 overnattende både. Men de må leve med en konstant trafik af store turistbåde, der besøger calanquen

 

 

 

 

 

 

 

 

Calanque de Port-Miou Frankrig

Port-Miou var engang et stenbrud, der leverede sten til Suez-kanalen og til de smukke bygninger i Marseille. Nu bliver bruddet brugt af lokale vovehalse

Ved første blik virker Port-Miou blot til at være større end de andre med flere pladser til fortøjning af både – med en ankerbøje i den ene ende og et reb snurret rundt om et klippefremspring eller i heldigste fald en ring i den anden ende. Men det er kun ved første blik. Pout-Miou har en slags forreste rum, hvor der er plads til 20-30 både, og hvor der er et leben af turbåde dagen lang fra de større byer i nærheden, der sender turister ud, mens guider fortæller om calanquerne.

Tricket er at sejle videre. Helt ind i bunden af det forreste rum, for her åbenbarer sig endnu et rum – meget smallere, meget længere, ja, nærmest svimlende langt, næsten en kilometer. På hver side af denne snævre kløft er der bygget en “catwalk”, en spinkel træbro, i begge sider. Og her har hundredevis af lokale både deres faste liggeplads. Som i et hemmeligt kammer.

 

Calanque de Port-Miou havn Frankrig

Cikader, fyrretræer, køligt vand og stilhed. Hvad mere kan du ønske dig?

Da vi kalder havnekaptajnen på VHF, kanal 09, og spørger om plads, henviser han os til det forreste rum. Det har vi ikke lyst til. ”Vi kan se, at der er ledige pladser ved broerne,” insisterer vi. En gummibåd dukker op, og vi får en plads. Alligevel. En vidunderlig plads. Tæt på paradis. Vandet i den smalle kløft er koldt og rent og perfekt til at køle kroppen under den ubarmhjertige sol. Der er stille. Ikke en lyd fra turbådene i det forreste rum. Kun cikader. Lejlighedsvist et par kajaksejlere eller en enkelt franskmand, der klargør sin båd.

Fakta: Det er primitivt. Men franskmændende forstår den kommercielle værdi af skønhed, så prisen for en overnatning i Port-Miou er nogenlunde som i Marseille, godt 35 €. Det er uden el, vanskelig adgang til vandtilslutning og et kvarters spadseretur ad en smal gangbro til bad og toilet på den anden side af kløften. Indkøb sker med 25 minutters vandretur til byen Cassis, hvor der dog er både bus og minitog, til dem, der ikke orker at gå.