Paradis på jord – Calanque de Port-Miou

Posted on Jul 11, 2016

43° 12′ 20.16″ N, 5° 30′ 55.01″ E

July 5, 2016

Indtil denne dag anede vi ikke, hvad en Calanque var. Det ved vi nu. Og vi er begejstrede.

En calanque er en bugt eller – i den mest spændende udgave – en snæver og dyb fjord, som skærer sig ind i et klippelandskab, så siderne er nærmest lodrette og kan være op til 100 meter høje. Når man er inde i en sådan calanque, føles det lidt som at sejle i en katedral. Andægtigt kigger vi op og på de stejle klippesider, nyder duften af fyrretræer og lytter til cikadernes hymne.

Vi sejlede ind i dem alle, lige fra de første dukkede op nogle sømil efter Marseille. Efter at have tjekket dem alle, valgte vi at slå os ned i – synes vi selv – den aller mest charmerende: Calangue de Port-Miou.

Enkelte calanquer er småkedelige, ikke meget andet end en bred vig med en stump strand i bunden. Men jo tættere vi kommer på byen Cassis, bliver calanquerne dybere og mere karakterfulde. Først Sormiou, derpå Morgiou og senere Calanque d’En-Vau og Calanque de Port Pin. De er på hver deres måde spændende. Men ingen kan måle sig med Calanque de Port-Miou.

Calanque Middelhavet Frankrig

I det forreste “rum” er der plads til 20-30 overnattende både. Men de må leve med en konstant trafik af store turistbåde, der besøger calanquen

 

 

 

 

 

 

 

 

Calanque de Port-Miou Frankrig

Port-Miou var engang et stenbrud, der leverede sten til Suez-kanalen og til de smukke bygninger i Marseille. Nu bliver bruddet brugt af lokale vovehalse

Ved første blik virker Port-Miou blot til at være større end de andre med flere pladser til fortøjning af både – med en ankerbøje i den ene ende og et reb snurret rundt om et klippefremspring eller i heldigste fald en ring i den anden ende. Men det er kun ved første blik. Pout-Miou har en slags forreste rum, hvor der er plads til 20-30 både, og hvor der er et leben af turbåde dagen lang fra de større byer i nærheden, der sender turister ud, mens guider fortæller om calanquerne.

Tricket er at sejle videre. Helt ind i bunden af det forreste rum, for her åbenbarer sig endnu et rum – meget smallere, meget længere, ja, nærmest svimlende langt, næsten en kilometer. På hver side af denne snævre kløft er der bygget en “catwalk”, en spinkel træbro, i begge sider. Og her har hundredevis af lokale både deres faste liggeplads. Som i et hemmeligt kammer.

 

Calanque de Port-Miou havn Frankrig

Cikader, fyrretræer, køligt vand og stilhed. Hvad mere kan du ønske dig?

Da vi kalder havnekaptajnen på VHF, kanal 09, og spørger om plads, henviser han os til det forreste rum. Det har vi ikke lyst til. ”Vi kan se, at der er ledige pladser ved broerne,” insisterer vi. En gummibåd dukker op, og vi får en plads. Alligevel. En vidunderlig plads. Tæt på paradis. Vandet i den smalle kløft er koldt og rent og perfekt til at køle kroppen under den ubarmhjertige sol. Der er stille. Ikke en lyd fra turbådene i det forreste rum. Kun cikader. Lejlighedsvist et par kajaksejlere eller en enkelt franskmand, der klargør sin båd.

Fakta: Det er primitivt. Men franskmændende forstår den kommercielle værdi af skønhed, så prisen for en overnatning i Port-Miou er nogenlunde som i Marseille, godt 35 €. Det er uden el, vanskelig adgang til vandtilslutning og et kvarters spadseretur ad en smal gangbro til bad og toilet på den anden side af kløften. Indkøb sker med 25 minutters vandretur til byen Cassis, hvor der dog er både bus og minitog, til dem, der ikke orker at gå.