I kanal- og flodsejlernes højborg

Posted on Jul 17, 2015

47° 6′ 3.1968” N 5° 15′ 52.2792” E

July 17, 2015

Vi køber ind og bryder op. Luften er trykkende. Vejrmeldingen lover 38 grader, måske med torden. Det viser sig at være en fin beslutning at droppe den ekstra dag i Auxonne, for ude på floden er der vind og relativ kølighed. Vi sejler til St-Jean de-Losne – kanal- og flodsejlernes højborg. Her løber flere kanaler sammen. Her kommer de fleste sejlere forbi, uanset om de er syd- eller nordgående.

I en stor inderhavn ligger 250 fortrinsvis store flodbåde. I starten af Canal de Bourgogne ligger yderligere små hundrede, og ude på Saône floden ligger de helt store, ombyggede penicher og sådan nogle som os, der med en dybgang på 1.75 ikke kan sejle ind i inderhavnen uden at gå på grund. Det officielle Fluvia-kort siger ellers, at der er plads til dybgang på 1.80, men flere har advaret os om, at det har intet hold i virkeligheden. Der er højest 1.40 meters dybde.

Efter at have bunkret diesel fra noget så sjældent som en flodplaceret diesel-station, lægger vi os uden på et imødekommende hollandsk ægtepar, der ligger i selve floden, og som signalerer, at de gerne vil have os til at ligge uden på. Kort efter får vi følge af vores venner, den svenske båd Sofia, som ligesom os er på vej mod Middelhavet i en Maxi-sejlbåd. Båden sejles af et par, der har orlov frem til udgangen af oktober, og som ønsker at sejle rundt i Grækenland, hvor manden oprindelig selv kommer fra. Han flyttede til Sverige i 1987.

Vi har fulgtes med dem – sådan fra og til – siden Chalon-sur-Champagne, hvor de var vidne til vores fatale motorkollaps på den dag, vi siden indædt har forsøgt at fortrænge.

Vi undersøger byen. Den er mere charmerende end Auxonne, knap så fattig, knap så slidt, lidt mere imødekommende. Samtidig dog også en ganske lille by, der mest er præget af, at den har flodbåde liggende året rundt, til reparation, til vinteropbevaring, til ombygning. Vi bevæger os rundt i slowmotion fra skygge til skygge for ikke at udfordre hedebølgen, som dog ifølge den norske vejrtjeneste YR heldigvis er slut i morgen, hvor vi i stedet får regnbyger og kun 27 grader. Halleluja! Det bliver en fest.

Når vi er glade for YR, er det nok fordi, de ofte lover bedre vejr end de andre vejrtjenester. Lad os nu se.

Det værste ved hedebølger er nætterne. De mange timer, hvor man badet i sved søger at finde hvile. Vi minder for god ordens skyld os selv om, at hvis man vil de varme lande, så er man nødt til at tage varmen med. Men vi taler faktisk i disse dage en del om, at konklusionen på vores ”Ronja round the World” måske bliver en erkendelse af, at det faktisk er allerdejligst at sejle rundt i de danske farvande. Nå, foreløbig krydser vi fingre for, at YR får ret.

Logbog: Dagens distance: 18 kilometer. Sejlet tid 10.00 til 12.00  = 2  timer. Sluser: 1 stk. Vejr: Totalt uudholdeligt i havn. Solen bager dagen lang. Den lokale apotekers termometer viser 38 grader i skyggen. Det er lige til at blive sløj af. Små bevægelser. Coca Cola på caféen.

Nu har vi fået nok af de små sluser

Nu har vi fået nok af de små sluser

Posted on Jul 16, 2015

47° 11′ 52.854” N 5° 23′ 13.7112” E

July 16, 2015

Vi vil ud af sluserne. Nu. Basta. Derfor: Tidligt op. I gang med første sluse.

Suk. Den reagerer ikke. Den lyser ikke grønt, når vi beamer den, og den lyser ikke engang rødt som udgangspunkt. Den er helt død. Fat i telefonen. ”Parlez vous anglais?”. ”No”. Så hør lige her: ”Ecluse numero 36, avalant, ne functionne pas…”. De sender en mand. Han spørger, hvad i alverden vi vil længere sydpå, når det allerede her nordpå er så varmt. Tja.

Saône floden

Kort efter har vi balladen igen, da en lille hævebro ikke vil hæve sig. Fat i telefonen: ”Parlez vous anglais?”

 

Efter de absolut sidste sluser i Canal entre Champagne et Bourgogne sejler vi ud i Saône floden og oplever øjeblikkeligt et skifte fra de snævre kanaler. Her er trafik. Her er liv. Flere  både. Mange udlejningsbåde med børn. Ekstra vand under kølen, længere mellem bredderne, flere lystfiskere langs kysten.

Det lufter oven i købet. Skønt! Vi sætter farten op og anløber Auxonne, der til vores overraskelse viser sig at have en lystbådehavn med 150 pladser. Så stor en havn har vi ikke set i årevis. Ejendommeligt i øvrigt at se en fuld havn uden en eneste mast. Men sådan er det jo på disse kanter.

Vi trænger til at komme i land og bevæge os. Vi traver byen tynd. Den er præget af en stor militær kaserne, en kæmpe kirke og nogle virkeligt gamle huse. Kasernen er for fodfolk og artillerister. Napoleon gjorde tjeneste her i en periode af sin karriere.

Vi spørger os frem til en café med wifi – adskillige caféejere lader os forstå, at sådan noget som wifi kunne de ikke drømme om at have –  og da vi endelig finder én, fejrer vi skiftet mellem kanaler og flod med et glas champagne. Vi spiser på byens bedste restaurant, Hotel Corbeau, der skiller sig klart ud – de øvrige består mest af kebab- og pizza-steder. Corbeaus mad er fremragende. Den hidtil bedste på turen.

Nicoya

Moodi og Carstens sejlbåd, Nicoya, fra Rødbyhavn

Vi snakker med flere danskere, som har lejet udlejningsbåde på Saône. Vi møder også Moodi og Carsten i deres sejlbåd, Nicoya, fra Rødbyhavn. De er på vej hjemover efter tre år i Middelhavet, og de er propfulde af gode råd om langturssejlads. Vi inviterer dem ombord, og mens vi bidrager med nogle få bemærkninger om, hvor de skal passe på lavvande og ekstra meget søgræs i Canal entre Champagne et Bourgogne, så øser de af deres erfaringer med gode anløbssteder i Saône og Rhone, interessante havne i sydfrankrig og ikke mindst de bedste steder i Grækenland, hvor de har opholdt sig i et par år.

Vi hører om kakkerlakker, kakkerlak-fælder, om vigtigheden af at vaske frugt og grøntsager styk for styk, inden vi tager dem ombord, om professionalismen hos Navy Services i Port St. Louis (det er der, vi håber, de fortsat opbevarer vores mast og bom). Vi hører om skrækkelige havnepriser langs hele Italiens kyst, slemt over det hele men værst fra Rom og nordefter, hvor prisen for en overnatning snildt løber op i 70 euro eller endnu mere, endda uden at havnen byder på særlige faciliteter. En af deres tip er, at hvis vi vil ind og se Rom, skal vi sejle et stykke op ad xxx floden og lægge os ved et af skibsværfterne. Der kan vi ligge gratis og tage metroen ind til Rom.

Carsten og Moodi, henholdsvis 61 og 59 år, har været på langfart i to omgange. Første gang i to år. Senere i tre år. Han er på efterløn. Hun tripper for at komme det, men skal lige hjem og søge arbejde, inden efterlønnen kan hjemtages.

De ville gerne have sejlet hjem fra Grækenland syd om Sicilien og via Menorca, Malorca og Corsika, men på grund af den aktuelle flygtningesituation turde de ikke gøre det. De havde i Grækenland oplevet episoder med flygtninge i store gummibåde, og tanken om at skulle passere Lampedusa fik dem til at vælge Mesina-strædet i stedet. Tankevækkende at det ikke længere kun er Somalias kyst, man som sejler skal tage sig i agt for, men også Middelhavet, hvor Carsten og Moodi kendte til historier om skudvekslinger mellem politiet og flygtningeruternes bagmænd, og hvor de rent ud sagt ikke ville ane, hvad de skulle stille op, hvis nogle hundrede flygtninge fra Afrika ville ombord i deres beskedne sejlbåd fra Rødby.

Logbog: Dagens distance:  39 kilometer. Sejlet tid 7.00 til 15.00 = 8 timer. Sluser: 10 stk. Vejr: 38 grader. Hedebølgen er tilbage for fuld hammer.