Bådene i nabo-bassinet ligger på bunden af det udtørrede bassin! Tal lige om tidevand

50° 57′ 4.645” N 1° 51′ 31.2696” E

14. juli, 2013

Solen skinner. Det bliver en pragtfuld dag. Calais ligger og venter.

Efter et par timer ved computeren, hvor Per søger at afklare et hjemligt problem på avisen, går vi på opdagelse i byen. Bådene i nabo-bassinet ligger på bunden af det udtørrede bassin! Alt vand er væk! Tal lige om tidevand.

Vi ser byens rådhus bygget efter engelsk stil. Calais var i mange år på britiske hænder. Vi genopdager forskellen på boulangeri, patisseri og boucheri. Vi besøger et museum om anden verdenskrig indrettet i en kolossal tysk bunker opført i byens smukkeste park. Bunkeren har 20 udstillingsrum med billeder, rekvisitter og avisudklip fra krigen. En gammeldags museumsform men alligevel tankevækkende på grund af emnets og billedernes gru.

Senere er vi på stranden, hvor franskmændene gør klar til fejring af 14. juli. Det myldrer med badende, med isboder, med badedyr og med promenerende franskmænd. Det er lige til at komme i feriestemning af.

Det er stadig lidt svært med det franske. Kirstens første bestilling på en café lyder på to kaffe – ”en espresso og en americano, tak”. Tjeneren nikker som tegn på, at han har forstået bestillingen og vender tilbage med en espresso og en bitter, lyserød drink ved navn americano…

I løbet af dagen beslutter vi at fortsætte til havs. Vi kan tids nok komme ind og sejle på kanaler. Hvis vi fortsætter ad Den Engelske Kanal og sejler op ad Seinen, er der knap fem hundrede kilometer til Paris og kun seks sluser. Hvis vi går ind i kanalerne her fra Calais er der 450 kilometer og 36 sluser. Vi vælger friheden på havet. Også selv om vi skal håndstyre hele vejen, hvis vi ikke får repareret søkortplotteren og dens korrespondance med autopiloten.

Planen er: Op klokken 6.30. Ud gennem havneslusen 7.17. Og efter Kirstens stadigt mere autoritative beregninger fange den sydgående tidevandsstrøm klokken 07.57.