Urk er ok. Sejlads for fulde sejl på Ijselmeer

Posted on Jul 21, 2012
Urk er ok. Sejlads for fulde sejl på Ijselmeer

52° 39′ 34.1496” N 5° 35′ 52.188” E

21. juli, 2013

Morgenløber 6 km. langs vandet og får checket de to slusemuligheder ud til Ijselmeer.

Vejret er fint. Vi overvejer en overliggerdag men beslutter alligevel at sejle. Vi har spottet en butik, hvor de muligvis har Raymarine-søkort. Butikken ligger på vejen ud til Ijselmeer.

Siden Delfzijl har vi ikke haft liv i søkortplotteren. Det nykøbte kort via nettet virker ikke. Og nu virker heller ikke et splinternyt kort købt i butikken i Lemmer. Hvad sker der lige? Afsted igen. Pengene retur: 249 Euro.

Vi ville egentlig til Enkhuizen på den modsatte side af Ijselmeer, men vinden vil hellere føre os til Urk på samme side som Lemmer. Vi trænger til en god sejlads for fulde sejl, så vi lader vinden bestemme.

Urk er ok. Tæt pakket med både. Men charmerende. Meget hollandsk. Meget maritim. Meget, siger Kirsten, som en blanding af Gilleleje og Skagen i Danmark.

Logbog: Afsejling 14.00. Destination: Enkhuizen. Ankomst: 17.00 i Urk.